Dansk elitecykling vader i succes – men klubberne mister medlemmer

Resultaterne på topniveau er imponerende

Jonas Vingegaard har vundet Tour de France flere gange, Mads Pedersen har leveret utallige sejre og et verdensmesterskab, og 4-kilometer-holdet på banen har høstet både OL- og VM-guld. Danmark topper verdensranglisterne inden for flere discipliner, på trods af at vi er en lille nation, og der har aldrig været flere danskere end nu på World Touren i cykling.

Aldrig har elitecykling fået så meget medieopmærksomhed. Internationale løb sendes live på landsdækkende kanaler, podcasts skyder frem, og nichemedier bliver opkøbt af de store. Seertallene på Post Danmark Rundt og Tour de France ligger helt i top også sammenlignet med andre sportsgrene.

Samtidig har Danmark været vært for store internationale mesterskaber: Tour de France-starten i København i 2022, VM i banecykling i 2024, BMX-VM i 2025, UCI Copenhagen Sprint 2025-2027 og VM i landevejscykling i 2029 i København.

I årtier har mantraet i dansk idræt været: Elite skaber bredde. Danmarks Idrætsforbund har prioriteret størstedelen af sine ressourcer til eliten. Et kig på Danmarks Cykle Unions budget i 2025 viser, at cirka 90 procent af midlerne går til eliteaktiviteter. DCU 2025 budget.

Bag succesen gemmer sig en bekymrende tendens: Antallet af danskere, der dyrker cykelmotion regelmæssigt, er faldet med næsten 31 procent siden 2020. Samtidig var 2024 det år med flest idrætsaktive danskere nogensinde: 63 % af voksne dyrkede sport og motion, og 86 % af børn i alderen 7-15 år var aktive. Idrættens analyseinstitut

Elite skaber bredde – myte eller virkelighed?

“Eliten og gode resultater er vigtige for, at vi får flere til at dyrke idræt. Punktum.”

Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der i sin klumme i Idrætsmonitor i februar 2022 både hylder eliten som inspirationskilde og understreger, at breddeidrætten er afgørende for folkesundheden. Hun opfordrer til, at politiske initiativer og samarbejde på tværs skal sikre, at flere, især unge og udsatte fastholdes i idrætten.

Troen på, at elitesucces automatisk styrker bredden, er en sejlivet myte. Ifølge Rasmus K. Storm, analysechef ved Idrættens Analyseinstitut: ”Der er ingen automatik mellem medaljer og øget deltagelse. Studier af håndbold, fodbold og cykling viser, at effekterne er marginale – og ofte helt fraværende.” Rasmus K. Storm har forsket i emnet i årrække og udgav i 2011 publikationen: ”Skaber elite bredde? En analyse af aktuel forskning”.

Cristine Storm Lassen, som er tidligere elitesejler og OL-guldvinder, problematiserer i sin klumme i Idrætsmonitor januar 2023 fortællingen om, at elite skaber bredde. Hun understreger, at selvom toppræstationer i elitesporten kan inspirere og motivere de allerede aktive udøvere til at gøre sig mere umage, så fører det ikke til flere medlemmer eller øget bredde i idrætten. Ifølge Lassen viser medlemstal og erfaringer fra flere forbund, at gode resultater for eliten ikke skaffer nye medlemmer – bredden vokser ikke automatisk af, at eliten leverer toppræstationer. Hun pointerer, at eliten skaber underholdning og fascination, men ikke direkte rekruttering af nye breddeudøvere. Derfor bør udtrykket snarere være, at “eliten inspirerer bredden” - ikke at “elite skaber bredde”.

Jørgen HK Jepsen har været tæt på dansk cykelsport siden 1990’erne. Som tidligere sponsorchef i Post Danmark, direktør i Team Rynkeby Fonden og eventansvarlig i DCU har han fulgt alt fra Tour de France-triumfer til VM på dansk jord. I dag er han direktør i ESport Danmark.

“Der er ingen tvivl om, at danskernes interesse for cykling eksploderede, da vi begyndte at vinde etaper i Touren. Eliten har enorm symbolværdi”.

Men succesen omsættes sjældent til nye medlemmer i klubberne. Der er et organisatorisk hul. Eliten og bredden lever i hver deres verden og der er få broer imellem dem. Jepsen nævner Tour de Storebælt som et af de få eksempler på succesfuld kobling:

“Der fik man både folk i sadlen og medierne var på”.

Det kræver dog planlagt aktivering og partnerskab fra starten. Og der er idrætsorganisationerne, Specialforbundene bare ikke aktive nok og har heller ikke den nødvendige strategiske fokus. Der blev simpelthen ikke blev udsendt opfordringer til at melde sig ind i cykelklubber efter store events, og at der manglede en plan for at udnytte de offentlige investeringer til at styrke organiseret fællesskab.

Som tidligere sponsoransvarlig for store sponsorater fortæller han at pengene oftest trækker udviklingen i retning af eliten:

“Store virksomheder vil være forbundet med succes og synlighed. Det er svært at få penge til bredden, fordi medaljer og topresultater måles i klik og omtale”.

Ulrich Gorm Albrechtsen var indtil foråret 2025 kommunikation og kommerciel chef hos DCU og har fulgt dansk cykelsport i årtier. Han fremhæver, at elitepræstationer og store events inspirerer, får flere til at cykle og giver flere medlemmer:

“Når vi har ryttere, der gør sig bemærket i Tour de France, og når Copenhagen Spring eller Giro-starten i Herning åbner for, at motionister kan køre på lukkede eliteruter, ser vi øget tilstrømning både af børn og voksne”.

Ulrich Gorm mener, at der over de seneste mange år har været en markant stigning i antallet af cykelmotionister, men at væksten nu ser ud til at være stabiliseret på et fast niveau.

Men effekten er udeblevet. De nyeste tal viser faktisk et fald fra cirka en million i 2020 til 700.000 i 2024. I samme periode er medlemskabet i idrætsorganisationerne er gået tilbage med omkring otte procent. DIF

Overrasket over de reelle tal fortæller Ulrich Gorm at over 90 % af DCU’s budget går til eliteaktiviteter. Til klubber og trænere lyder hans råd:

“Udnyt elitesucces, men tilpas tilbuddene. Vær tydelig om, hvad klubben tilbyder, og skab fleksible træningsformer, så folk kan træne, når det passer dem. Det er sådan, man fastholder medlemmer og tiltrækker nye”.

Hvad siger bredden? 

Mogens Kirkeby, næstformand i DGI og præsident for ISCA, kalder forestillingen om, at elite og mediebevågenhed automatisk skaber bredde, “en af de mest sejlivede myter”:

“Stor mediebevågenhed eller eliteidræt er virkelig godt for at skabe deltagelse – men vi ved fra data, at det batter ingenting, når det gælder den brede deltagelse. De idrætsgrene, der vokser, er dem med lav barriere og høj tilgængelighed. Basis skal være i orden, før man satser på eliten”.

Han understreger, at foreningerne skal være inkluderende og tænke nye målgrupper ind:

“Hvis foreningerne vil tiltrække flere, skal de være åbne og omfavnende. Det er hårdt, men nødvendigt for at fylde mere i landskabet”.

Martin Højgaard er formand for Furesø Cykle Club – en klub for både nybegyndere, motionister og øvede, der er medlem af både DCU og DGI. Han deler den udbredte opfattelse, at elitesucces smitter af på bredden: “Når de danske ryttere vinder, mærker vi klart en øget entusiasme i klubben.” Han peger på, at hans egen klub har haft medlemsfremgang og større engagement de seneste år. Alligevel bliver han overrasket, da han præsenteres for tallene, der viser et markant fald i antallet af cykelmotionister på landsplan. “Det havde jeg ikke forventet – jeg troede faktisk, at eliten trak flere med” siger han.

Martin Højgaard oplevelse illustrerer, hvordan troen på eliteeffekten lever stærkt – selv blandt dem, der arbejder tæt på bredden, og selv når udviklingen på landsplan peger i en anden retning.

Hvad virker? – Konkrete råd til klubberne

Ifølge kilderne i artiklen er det ikke elitesucces alene, der får flere til at dyrke cykling - tværtimod, men konkrete tiltag i foreningerne og idrætslivet. Mogens Kirkeby (DGI) understreger, at de idrætsgrene, der vokser, er dem med lav barriere og høj tilgængelighed. Han anbefaler, at foreningerne skal være inkluderende, tænke nye målgrupper ind og være åbne og omfavnende – selvom det er en hård disciplin. Ulrich Gorm peger på, at klubber og trænere skal udnytte elitesucces, men samtidig tilpasse deres tilbud: Vær tydelig om, hvad klubben tilbyder, og skab fleksible træningsformer, så folk kan træne, når det passer dem. Det er sådan, man fastholder medlemmer og tiltrækker nye. Formand for Furesø Cykle Klub Martin Højgaard, der har haft en fremgang i medlemstallet på 25 % fra 2020 til 2024 giver her nogle gode råd til andre klubber:

”Det kræver en stærk og vedholdende markedsføring af klubben.”

· Vær gennemsigtig om træning og klubprofil – gør det tydeligt, hvad man kan forvente.

· Tag aktivt imod nye og gør det let at komme i gang.

· Hav et klart introduktionsprogram for nye medlemmer.

· Brug en buddy-ordning, så nye hurtigt føler sig velkomne.

Vejen frem: Byg bro mellem elite og bredde 

Artiklen viser, at elitesportens resultater og store events kan inspirere, men ikke automatisk fører til flere medlemmer. Forskning og erfaringer peger på, at det kræver konkrete, lokale initiativer, lavere adgangsbarrierer og inkluderende fællesskaber, hvis flere danskere skal ud at cykle og engagere sig i foreningslivet. Skal elitesucces omsættes til bredde, skal klubber og organisationer være klar til at bygge bro og gribe de muligheder, som opmærksomheden giver.