Dansk forsker har udviklet en kunstig intelligens til genkendelse af stroke

”Jeg oplever en brændende, stikkende fornemmelse i højre øje, der breder sig ud i hele højre side af mit ansigt. Havde jeg haft en tusch, kunne jeg tegne en streg ned gennem mit ansigt, hvor smerten var. Kort efter bliver jeg mere svimmel, end jeg nogensinde har været før. Jeg kan slet ikke stå på benene,” fortæller 31-årige Sabrina Villareal. 

Hun er mor til to og gravid med sit tredje barn. Tidligt om morgen den 30. marts rammes hun af en blodprop i hjernestammen. 

 Stroke er den hyppigste årsag til erhvervet handikap for voksne og den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. På trods af at vi er blandt de lande med bedst behandling af stroke, kan symptomerne være diffuse og, i nogle tilfælde, svære at genkende. 

Den kunstige intelligens skal hjælpe beredskabet i 1-1-2 Region Sjælland med at genkende stroke. I praksis lytter den med på opkaldet, og når den nok triggerord i symptombeskrivelsen, advarer den om muligt stroke.

Hjerne-Jonathan 

Hjernen bag den nyudviklede kunstige intelligens er læge Jonathan Wenstrup. Under sin PhD har han sammen med det danske AI-firma Corti udviklet teknologien. 

”Du skal være helt sikker på, at du har en guldstandard, som den træner på.  Træningssættet bestod af halvanden million opkald. Først bad vi den kunstige intelligens om at nedskrive alle opkaldene via talegenkendelse. Herefter så den på, hvilke ord samtalerne bestod af, og så bad vi den om at kende forskel på de opkald, der handlede om stroke, og de der ikke gjorde,” forklarer Jonathan Wenstrup. 

 Kønsforskelle 

Fordelingen af mænd og kvinder der rammes af stroke er omtrent lige. Den kunstige intelligens er promptet med alle opkald, som forskerholdet kunne få fat på i en given periode. Dermed er symptombeskrivelserne fra mænd og kvinder ligeligt fordelt i træningssættet.

”Klassiske eller karakteristiske symptombeskrivelser bygger i høj grad på store datasæt af mænd. Historisk har man simpelthen lavet mere forskning på mænd. De samme symptomer findes også hos kvinder, men der er overhyppighed af dem, man kalder ukarakteristiske symptomer.

 Jeg kan ikke lide udtrykket ukarakteristisk, når det bare handler om, at man har undersøgt mænd mere. Vi ser desværre i både vores og andre data, at der er forskel på, hvor nemt man bliver genkendt. Kvinder bliver simpelthen genkendt mindre. Mænd beskriver også deres symptomer anderledes.

 Et klassisk eksempel er ved blodpropper i hjertet. Mænd beskriver symptomerne, som man ser på film: en elefant-på-brystkassen-katastrofe-beskrivelse. Det gør rigtig ondt, det stråler ud i armen og op i kæben.

Det viser sig, at kvinder har en tendens til at sige, at de har det skidt, føler sig utilpas og dårlig - en mere overordnet følelse af at være ved siden af sig selv. Det betyder ikke, at kvinder har mindre ondt. Historisk er kvinder ofte blevet misset ved blodprop i hjertet. Samme mønster ser vi ved stroke. 

Kvinder får fx oftere hovedpine af stroke, især unge kvinder. Det tænkte vi faktisk på i vores arbejde. Vi kan vise, at den kunstige intelligens i højere grad undgår bias og manglende viden om symptomer,” fortæller Jonathan Wenstrup. 

Kan kunstig intelligens være tungen på vægtskålen? 

Tid er en væsentlig faktor for at mindske risikoen for svære mén efter et stroke. 

Selvom paramedicinerens mistanke om stroke, bliver Sabrina Villareal afvist i at komme direkte på Gødstrup Regionshospital som trombolysekandidat til en MR-scanning grundet hendes ”diffuse symptomer” og historie med migræne.

 I stedet bliver hun kørt til akutmodtagelsen i Viborg.

”Jeg tror simpelthen, at den stakkels paramediciner står og diskuterer med personalet i Viborg i noget, der ligner 45 minutter, før han overbeviser dem om, at jeg skal på Gødstrup og have MR-scanning,” fortæller Sabrina Villareal.

Efter et langt forløb i Viborg får paramedicineren lovning på, at Sabrina kan blive overflyttet til Gødstrup, og bliver tilbudt en MR-scanning for ”at gå med livrem og seler.”

 Først et halvt døgn senere, omkring klokken 20.45, begynder hendes behandling med blodfortyndende medicin.