Dansk håndbold uden barselsaftale: Skader, forskelsbehandling og generelt "elendige forhold"

Kvindelige håndboldspillere presses for hurtigt tilbage på banen med overhængende risiko for skader, en uoverskuelig kønsforskel der udmønter sig i at, samt barselsforhold der beskrives som ’elendige’ og 'fuldstændig sindssyge'. Alt sammen på grund af en ikke etableret barselsaftale mellem Spillerforening og Divisionsforening. I Norge – og Ølstykke - har man allerede fundet bud på løsninger.

Legemliggørelsen af HØJ Elites barselsaftale med Spillerforeningen. Venstrebacken Trine Mortensen, 31, glæder sig over at være på betalt barsel med sin nyfødte datter.
Offentliggjort

Dansk håndbold har ingen samlet barselsaftale. De to interesseorganisationer, Spillerforeningen og Divisionsforeningen, har endnu ikke kunnet præsentere en aftale for hverken mænd eller kvinder. Den eneste klub, der har indgået en barselsaftale i samarbejde med Spillerforeningen, er HØJ Elite i Ølstykke – men resten af håndbolddanmark er endnu ikke fulgt trop.

Konsekvenserne af den manglende barselsaftale er særligt alvorlige for de kvindelige spillere og de oplever det som katalysator for flere udfordringer.

Kønsspecifikke udfordringer

Den 35-årige playmaker, og tidligere landsholdspiller, Mia Rej Frahm, er fortaler for en fælles barselsaftale i dansk håndbold.

En af udfordringerne ved barselsspørgsmålet er, at kvindelige spillere har helt andre vilkår omkring graviditet og barsel, end deres mandlige kolleger. Mandlige spillere kan ofte vende hurtigere tilbage til sporten, da deres krop ikke har været belastet på samme måde. Mange mandlige spillere vælger helt at droppe barslen eller lade den øremærkede barsel udløbe. Det skævvrider ligestillingen i håndboldsporten.

Mathias Bitsch, håndboldspiller i Lemvig-Thyborøn, peger på, at barselsspørgsmålet rammer kvinder hårdere end mænd: “Det er noget værre for min kvindelige kollega, end det er for os.” Han indikerer samtidig, at klubber skæver til kvinders risiko for at blive gravide, inden kontrakter indgås. De ofte korte kontrakter medvirker at kvinderne skynder sig tilbage efter fødslen. “Det ville undre mig meget, hvis ikke klubber kiggede på, om kvindelige spillere står foran at få børn,” siger han.

35-årige Mia Rej Frahm og 31-årige Trine Mortensen fra HØJ Elite er begge blevet mødre de seneste år, mens de har fortsat deres håndboldkarriere. Det er dog kun Trine Mortensen, der har haft gavn af den barselsaftale, HØJ Elite indgik med Spillerforeningen i sommeren 2025. Begge genkender billedet af kønsskæve vilkår i dansk håndbold. Trine Mortensen beskriver forholdene for kvindelige spillere på barsel som “fuldstændig sindssyge”, mens Mia Rej kalder sin egen barsel “en kæmpe udfordring” og de generelle barselsvilkår i håndbold “elendige”. Hun tilføjer, at “mange kommer hurtigt tilbage”, fordi de har korte kontrakter og føler sig forpligtet over for holdet.

Tidlig tilbagevenden øger risikoen for skader

Det kan blive nødvendigt at strække ud, hvis man vender for tidligt tilbage til håndbolden, efter en fødsel. Det øger nemlig risikoen for alvorlige skader.

Britisk forskning estimerer, at kvindelige atleter ofte vender tilbage til deres sport, indenfor de første seks uger, efter de har født. Den hurtige tilbagevenden til håndbolden, kan betyde at kvindelige spillere ikke opnår fuld restitution og dermed øger sandsynligheden for nye skader. “Efter seks uger ville jeg på ingen måde have været klar." konstaterer Mia Rej.

Japanske og amerikanske studier, viser at tidlig genoptagelse af fysisk aktivitet efter fødsel, øger risikoen markant for muskel- og led skader, hvilket kan føre til langvarige eller permanente problemer. Konsekvensen for atleter, der udsættes for tidlig fysisk belastning, er derfor ofte at man må afbryde træning eller kampe. 

10–15 % af eliteatleter oplever træthedsbrud pga. netop for tidlig fysisk belastning efter en fødsel, mens 20–25 % rapporterer problemer med bækken og ryg, som kan forværres af for tidlig belastning. 

Mette Hansen, forsker i kvindefysiologi fra Aarhus Universitet, genkender, at tidlig tilbagevenden kan have alvorlige konsekvenser for ens krop. Hun nævner bl.a. "pres fra klubber og trænere, samt spillerne selv", som udslagsgivende for unødig tidlig tilbagevenden til sin sport. Hun mener, at en samlet barselsaftale ville skabe trygge rammer, så spillere først vender tilbage, når kroppen er klar. 

Hos HØJ Elite, mangler spillerne ikke nogen barselsaftale. Bestyrelsesformand Helle Rasmussen, svarer klart "ja" til, hvorvidt de ser sig selv som foregangsklub.

Norge og HØJ som foregangseksempel

I dansk håndbold findes der endnu ingen samlet barselsaftaler mellem klubber og spillere mens det forholder sig lidt anderledes i Norge. Her sikrer de norske regler, at graviditet ikke er et individuelt forhandlingsanliggende, men en lovbeskyttet rettighed. Siw Tårnes, daglig leder i Sola Håndbold, forklarer, at spilleren som hovedregel har fuld løn under hele graviditeten. Også i Larvik Håndbold, overgår spillerne til et barselsforløb allerede fra graviditetens start. 

I Danmark, ser HØJ Elite sig selv som frontløber for barselsvilkår. Bestyrelsesformand Helle Rasmussen mener, at de i HØJ Elite, "gør det rigtige."

Powered by Labrador CMS