Danske golfbaner vil styrke biodiversiteten, men eksperter tvivler på effekten

Grønne plæner så langt øjet rækker, fuglekvidder, høje træer og små søer. Det er noget af den natur, man ofte forbinder med golfbaner. 

Men selvom golfbaner ligger i naturskønne omgivelser, kræver de en intensiv pleje, som kan udfordre biodiversiteten. Banen bliver nemlig vedligeholdt gennem tætklippede græsplæner, så banen er god at spille på. Derudover bruger man pesticider og gødning for at undgå sygdom i græsset, der kan give huller og brune pletter.

Netop disse måder at pleje banen på kan forringe levevilkårene for mange arter og dermed reducere biodiversiteten.

Men hvad gør golfklubber egentlig for at tage hensyn til biodiversiteten?

Biodiversitetsprojekt og bioblitzer

Dansk Golf Union (DGU) skriver i deres klima- og bæredygtighedsstrategi for 2026, at driften af den enkelte golfbane og klubhus skal tage hensyn til blandt andet biodiversiteten. 

For at sætte fokus på biodiversiteten har DGU modtaget cirka 3,6 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden til et treårigt biodiversitetsprojekt, som begyndte i november 2025. Projektet skal styrke biodiversiteten på danske golfbaner.

Torben Kastrup Petersen, banechef hos DGU, forklarer, at projektet hviler på to ben:

”Det ene handler om natur og dannelse, altså hvordan vi kan gøre folk mere interesserede i naturen. Det er den største del af projektet, både økonomisk og tidsmæssigt. Det andet er biodiversitet i praksis, hvor vi går ud og sætter fuglekasser op, vælter træer og lignende.”

Det første ben, dannelsesbenet, handler især om at afholde såkaldte bioblitzer. Her kan klubmedlemmer deltage i en gåtur på banen, hvor de fotograferer og registrerer forskellige dyre- og plantearter. Målet er at runde 50 bioblitzer i løbet af projektets tre år.

Flere golfklubber har allerede afholdt en bioblitz, deriblandt Randers Fjord Golfklub, hvor otte medlemmer mødte op for at lære naturen på banen bedre at kende.

Selvom bioblitzer kan skabe interesse for natur blandt golfklubbernes medlemmer, sætter Anders Sanchez Barfod, der er biolog og botaniker samt lektor ved Aarhus Universitet, spørgsmålstegn ved effekten af tiltaget.

”Man gør ikke noget for naturen. Det er jo bare en registrering af, hvad der er, og det bliver der ikke flere arter af.”

Torben Kastrup Petersen anerkender, at bioblitzer i sig selv ikke skaber en større biodiversitet, men håbet er, at det vækker nysgerrighed omkring naturen.

”Vi tror, at når folk bliver mere bevidste om naturen, er de efterfølgende mere tilbøjelige til at handle mere af hensyn til biodiversiteten – også udenfor golfbanen.” 

Hvad har golfbaner med biodiversitet at gøre?

Det kan måske virke overraskende, at golfklubber tænker særligt på biodiversitet. Men måden, banen bliver plejet på, har stor betydning for biodiversiteten.

”Både brug af gødningsstoffer og pesticider er negativt for biodiversiteten. Den tætte slåning, man gør på en golfbane, er heller ikke godt,” siger Beate Strandberg, som er seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Når græsset klippes meget kort, bliver der færre levesteder for planter og insekter. Gødning tilfører næringsstoffer til jorden, som kan påvirke, hvilke planter og arter der trives, mens andre får dårligere vilkår. Samtidig kan pesticider slå levende organismer ihjel, herunder planter, svampe og insekter – også dem fuglene lever af.

Store dele af golfbanen består af enten de helt kortklippede ’greens’, ’fairways’ eller mere vildt græs i den såkaldte ’rough’. Det er særligt i de kortklippede områder, at biodiversiteten er begrænset.

”Greens er helt håbløse biodiversitetsmæssigt. Biodiversiteten kan især styrkes i roughen, men også på fairwayen, hvis man gjorde det mere naturligt. For eksempel ved at omlægge græsset til korte, bredbladede urter, som kan passe sig selv, i stedet for græs, man skal klippe,” forklarer Anders Sanchez Barfod.

Et areal med potentiale

Selvom biodiversiteten er begrænset på store dele af golfbanen, betyder det ikke, at arealerne er uden værdi.

Danske golfbaner dækker tilsammen cirka 13.000 hektar, hvilket svarer til omkring 0,3 procent af Danmarks areal – et areal lidt større end Samsø.

Det lyder måske ikke af meget, men arealet rummer et betydeligt potentiale for biodiversiteten.

”Golfbaner er ofte placeret i områder, der potentielt kan være ret værdifulde for naturen. Det kunne for eksempel være gamle skovområder eller ved gamle, eksisterende søer,” siger Beate Strandberg. 

Anders Sanchez Barfod peger på, at potentialet blandt andet skyldes, at golfbaner kan være med til at forbinde eksisterende natur til hinanden.

”Golfbaner kan fungere som korridorer for planter, dyr og vildt. De kan være med til at øge sammenhængen i landskabet. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man anlægger banerne, men man kunne for eksempel prioritere at anlægge skov, og det kan potentielt blive utroligt interessant for biodiversiteten.”

Et af de tiltag, danske golfklubber bruger for fremme biodiversiteten, er stærekasser.

Stærekasser skal tiltrække fugle, der spiser insekter i banens græs som et alternativ til de pesticider, man ellers bruger mod insekterne.

Men selvom stærekasserne kan give flere levesteder til stærene, har det begrænset betydning for biodiversiteten, vurderer Beate Strandberg.

”Stære er rigtigt gode til at tage stankelbenslarver, som er et problem for golfbanens græs. Men det er mere et tiltag, der hjælper vedligeholdelsen af græsset end et biodiversitetstiltag.”

Effekten er uklar

Selvom DGU arbejder for at forbedre biodiversiteten på golfbanerne, kræver det mange ressourcer at måle sådan en forbedring, og derfor har DGU valgt ikke at gøre det.

”Jo mere vi undersøgte, om vi skulle lave konkrete målinger, jo tydeligere blev det for os, at vi hellere vil prioritere, at tingene kommer til at ske i praksis,” forklarer Torben Kastrup Petersen.

Det kan skabe tvivl om den reelle effekt, påpeger Beate Strandberg.

”Man kan godt skabe sig en ide om, at der er forbedret biodiversitet. Men hvis man skal kunne dokumentere tilbagegang eller fremgang på en troværdig måde, er man nødt til at måle det.”

Samtidig er det ikke nødvendigvis alle golfklubber, som er medlem af DGU, der aktivt arbejder med biodiversitetstiltag.

Omkring en tredjedel af DGU’s 186 medlemsklubber engagerer sig aktivt i biodiversitetstiltagene, fortæller Torben Kastrup Petersen.

”Vi leger kun med dem, der vil. Vi er nødt til at kigge på, hvad der motiverer klubberne, så vi vil ikke tvinge nogen til noget.”

Han mener desuden, at hvis der skal være forpligtende krav til golfbanerne, skal det komme andre steder fra end DGU, eksempelvis gennem lovgivning om beskyttede naturområder.

Hvad skal der til?

Spørger man Beate Strandberg, er der kun én ting, der ville være et reelt biodiversitetstiltag på golfbanerne.

”Hvis de helt lod være med at bruge pesticider, ville det være et tiltag, der på sigt kunne forbedre biodiversiteten.”

DGU arbejder på at udfase brugen af pesticider på alle golfbaner over tid, men ifølge Torben Kastrup Petersen, er det ikke så enkelt.

”Det er svært at nå i mål, fordi der er kommet nye græssygdomme til, som vi ikke kendte for nogle år siden. Vi vil derfor gerne have mulighed for at trække i håndbremsen, fordi der ikke findes alternativer endnu,” siger han. 

Selvom nogle golfklubber allerede har udfaset brugen af pesticider, kan det være sværere andre steder, hvor jordbunden stiller større krav til græsplejen. Derfor tvivler Torben Kastrup Petersen på, at alle klubber på sigt kan gøre det samme. 

”På den halvlange bane er det ikke helt realistisk, at vi kan gennemføre det.”