Danske studerende udviser bekymring for at tage på udveksling i USA: “Det politiske klima i USA er ikke ligefrem tiltrækkende for et studieophold”

Trump-regeringen er i krig med universiteterne, og en polariseret politisk værdikamp finder sted i og uden for universiteternes gange. Dertil kommer stigende krav til visumregler og opholdstilladelse. Det rejser ifølge lektor i Amerikanske Studier, Niels Bjerre-Poulsen, en grundlæggende tvivl for udvekslingsstuderende: 

“Hvis man er studerende, er det politiske klima i USA ikke ligefrem tiltrækkende for et studieophold. Det tiltrækker sig stor opmærksomhed, men er ikke lige så attraktivt, som det førhen har været.” 

Siden Donald Trump tog plads i stolen på Det Ovale Kontor, har der været stort fokus på internationale studerende i USA. I juni var der for eksempel en pause i bookingen af J-1 visuminterviews, som er afgørende for, at man kan komme til USA på et udvekslingsophold. Pausen er sidenhen blevet ophævet, og man kan nu igen søge om visuminterview på den amerikanske ambassade. 

Desuden er der kommet nye krav i forhold til godkendelse til et J-1 visum, som blandt andet indebærer et grundigt baggrundstjek af ansøgerens sociale medier. Og så rådes man nu også til altid at bære en opholdstilladelse på sig, når man færdes rundt som udvekslingsstuderende i USA, fortæller Mads Kleis, som er på udveksling på University of Missouri i USA. 

Usikkert og uoverskueligt 

Disse nye tiltag og beslutninger fra Donald Trump har sat spor i nogle danske studerende, når de kigger ud i verden i forbindelse med studiet. En af dem er Frederikke Baunebæk, som ellers har et stærkt tilhørsforhold til USA. Siden 2019 har hun været en del af lederteamet på pigespejderlejren Camp Pondicherry i Maine, USA. Men til næste sommer har hun efter mange overvejelser ikke tænkt sig at tage af sted igen, og det samme gør sig gældende for ansøgning af udveksling til USA: 

“For det første er visumansøgningsprocessen blevet fuldstændig sindssyg. Og så synes jeg, at det er blevet for usikkert at være derovre. Tanken om, at skulle have en opholdstilladelse på sig for at bevæge sig rundt, synes jeg er meget ubehagelig. Jeg oplever, at det er farligt at være derovre nu.” 

Ifølge en rapport fra Tænketanken DEA er Frederikke ikke den eneste studerende, som fravælger USA, når det handler om at søge udenlands i forbindelse med studiet. Rapporten viser, at der er sket et fald på 55 pct. i antallet af studerende, der tager på udveksling til USA i perioden 2017 til 2024. 

Xavier Lepetit, international koordinator på DMJX i København, er enig i udlægningen om, at USA's popularitet er dalende: 

“Vi har virkelig mærket, at den politiske situation i USA gør, at de studerende på DMJX i København i højere grad dropper USA. De søger om at komme på udveksling i USA, men når de så undersøger tingene nærmere, antager jeg, så dropper de det.”

Et politisk statement 

Det er ikke kun visumreglerne, der skaber bekymring, men også den værdikamp, der finder sted mellem Trump-regeringen og universiteterne, når det kommer til køn, identitet og minoriteter. Studerende kan være bange for at udtale sig om politiske problematikker, fortæller lektor Niels Bjerre-Poulsen: 

“Der er beretninger om folk, der bliver sendt hjem, fordi de har deltaget i en demonstration mod, hvad der foregår i Gaza. Der foregår en målrettet kamp mod museer, mod universiteter, mod advokatfirmaer, mod dommerstanden, mod medierne, som også har et element af at bringe universiteterne i miskredit.” 

Dette uddyber Svend-Erik Skaaning, professor ved Aarhus Universitet og forsker i amerikansk politik: “Mens nogle måske er bange for uroligheder, vil andre sende et politisk signal ved ikke at søge til USA”. 

Begge faktorer kan Frederikke Kruse, kandidatstuderende i Journalistik, nikke genkendende til. Da hun i år skulle søge om at komme på udveksling på sit tredje semester, var hun fra start klar over, at det i hvert fald ikke skulle være til USA. Usikkerheden er simpelthen for stor, siger hun: 

“Jeg har ikke lyst til at løbe en risiko for, at der skulle ske mig noget eller at jeg ikke kunne komme hjem - fordi, jeg føler, det er et land, hvor alt er muligt. Og så havde jeg heller ikke lyst til at lægge mine penge i et land, der er så langt ude, som de er nu. Især taget i betragtning af, hvor hårdt det er at være kvinde derovre nu med de tiltag, der er lavet.” 

Det, Frederikke Kruse refererer til, er, at Donald Trump tidligere på året udstedte en anti-DEI-erklæring, der forbød forskere at forske i emner som diversitet, ligestilling og inklusion. Pludselig blev det noget nær umuligt at forske i kvindesundhed og -sygdomme, kønsidentitet og at støtte minoriteter i uddannelse.

Frederikke Kruse har været i USA flere gange, hvor hun var begejstret for landet, men det har i høj grad ændret sig nu, siger hun og peger på endnu en problematik:

“Hele hans manøvre med at ville købe Grønland, som om vi er et objekt, var vi ikke så begejstrede for i min familie - jeg har grønlandske rødder, og det gjorde os virkelig pissed.”

Udveksling til USA bliver derfor ikke kun et spørgsmål om personlig tvivl eller usikkerhed, men et spørgsmål om at tage et værdipolitisk ståsted og gøre op med sig selv, hvad man som udvekslingsstuderende kan stå inde for.