Danskerne frygter klimaforandringerne – men er der grund til bekymring?

Du kan muligvis huske stormfloden, der ramte den sydøstlige del af Danmark i 2023. Den ødelagde sommerhusområder og blev betegnet som en 100-års hændelse.

Det er blot en af mange hændelser, som hyppigere vil ramme Danmark, som følge af klimaforandringerne.

En rapport fra maj 2025 udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen viser at 63 procent af danskerne er bekymrede for, at klimaforandringerne vil påvirke deres liv – mod 46 procent i 2022. 

Selvom størstedelen af bekymringerne ligger hos de unge, begynder de ældre også at bekymre sig mere og mere. 

For halvdelen af alle borgere over 60 år er nemlig bekymrede for konsekvenserne i deres levetid. Spørgsmålet er, om vi bekymrer os mere, end vi behøver?

Når bekymringen vokser

Bekymringen er vokset markant siden 2022, og ifølge Anders Horsbøl, lektor ved Aalborg Universitet, skyldes det flere forskellige faktorer.

”Når vi hører om oversvømmelser eller storme, bliver det koblet til klimaforandringer og ikke bare vejret”, siger Horsbøl.

Bekymringen hænger sammen med en følelse af afmagt og kun hver fjerde dansker føler, at deres kommune informerer dem godt om klimahandlinger.

Bekymringen skyldes derfor ud i flere forskellige ting. Horsbøl peger på øgede handlemuligheder mens klimaforsker Jens Hesselbjerg fremhæver de scenarier, som fremover kan ramme Danmark.

 En berettiget bekymring

”Det er reelle bekymringer, fordi det kommer til at ændre fundamentet på, hvordan vi tænker at verden er skruet sammen”, siger Jens Hesselbjerg, der er klimaforsker på Københavns Universitet.

Han peger på tre mulige situationer, som Danmark, snart kan stå overfor. 

Der kan komme hyppigere og mere intense skybrud, hedebølger og mere tørke, som kan skabe vandmangel og påvirke landbruget, samt stormfloder og oversvømmelser – som kan blive årlige begivenheder, og allerede kan finde sted i dette århundrede.

Bekymringen er altså ikke opstået af sig selv – men hvis bekymringerne skal omsættes til håb, er der brug for meget mere end ord – nemlig handling.

”Det er vigtigt, at vi ikke bare får oplysning, men at vi også får nogle handlemuligheder, noget der gør det muligt for os, at handle i familier eller lokalsamfund, som enkelte borgere, og i højere grad gøre det tydeligt, hvad vi kan gøre i vores hverdag”, understreger Horsbøl. 

Den grønne omstilling kræver fælles ansvar

For Hesselbjerg handler det ikke kun om at blive gearet til de kommende klimakatastrofer. For ham handler det om at vende skuden, for ikke at give en utaknemmelig arbejdsbyrde videre til de kommende generationer, som kommer til at møde de mest voldsomme klimaforandringer.

Begge eksperter er enige i, at opgaven ikke alene er hos politikerne. Det handler derimod om at engagere og informere borgerne, så man kan få den grønne omstilling til at fylde mere i dagligdagen og dermed samarbejde for klimaets skyld.

 ”Når vi bevæger os fremad, udover det flestes levetid, så fortsætter klimaforandringerne, og det kommer med risiko for at nå et niveau, som vi slet ikke kan håndtere”, understreger Hesselbjerg.