Danskerne siger nej til amerikanske mandler i julekonfekten

Den spirende MAGA-bevægelse har skabt en stærk modstand imod alt, der lugter lidt af stjerner og striber. Heraf kommer som konsekvens udtrykket at ‘boycotte’, som betyder at tilbageholde køb på grund af uacceptabel opførsel fra producenten.

‘Make America go away’

Hver femte dansker ser USA som en modstander. Denne trend har som så meget andet også fundet vej til sociale medier. På Facebook gruppen ‘Boycot varer fra USA’, er over 90.000 mennesker enige om, at Trump er en 'idiot'. Der bliver delt tips og tricks ud til, hvordan man lever det gode anti-amerikanske liv. 

Gruppen remser på forsiden de årsager op, som understøtter medlemmernes fravalg. Der bliver primært nævnt den økonomiske protest mod handelskrigen og straftolden på 20 pct. af alle europæiske varer. Derudover er der også en modstand imod Trumps generelle politik – og hvad der har truet vores rigsfællesskab; snakken om et truet Grønland.

Bandwagon - effekten 

Forskningen viser, at handlingen har dybe rødder i menneskets psykologi, forklarer Jill G. Klein og Prof. Andrew John, som begge har forsket i netop dette og er medforfattere af bogen, ‘The boycott Puzzle: consumer Motivations for Purchase Sacrifice’.

Så hvorfor beslutter individet sig for at helt aktivt fjerne en vare fra deres indkøbskurv?

Motivation for dette kan både deles op i psykologiske fordele og social indflydelse. 

Ifølge forskningen, handler individet for at få bedre selvværd og en moralsk selvtilfredshed – derudover kan det også lette negative følelser, som vrede og skyldfølelse. Det sociale gruppepres, fra fx. Trumps negative omtale i medierne eller mellem nære relationer, kan også være en motivation. Dette kaldes ifølge forskningen for ‘bandwagon effekten’, da der adopteres en adfærd hos individet, som forventes at have samme holdning som kollektivet.  

Så selvom det altså ikke altid rationelt gør en stor forskel, om man bytter Harboe ud med Coca-Cola, så tyder psykologien på, at denne falske konsensus er nok til, at individet får opfyldt en række behov.

Nettos nye stjerne 

Som modsvar til USA, er der i facebookgruppen i stedet rettet et fokus på mere støtte til EU-varer. Det har supermarkederne under Salling Group rettet sig efter. Siden marts, er der blevet indført såkaldte ‘europæiske stjerner’, som fortæller forbrugeren, om varen har oprindelse i EU. For Cille Christensen, butiksansvarlig i Netto Greve Center, var det meget efterspurgt fra kunderne, 

"Alt med stjerner på, det skulle kunderne bare have".

Hendes butik har i kølvandet på Trump helt tydeligt mærket en forskel på kundernes behov,

"De danske varer som ikke solgte så godt før, er blevet revet væk fra hylderne. De amerikanske varer er også blevet dyrere for os på grund af alle de afgifter. Fx i Frugt - og grønt afdelingen havde vi avokadoer fra Californien, som ikke blev solgt, og man blev opsøgt af kunder, som ville vide om vores æbler var europæiske". 

Det har været vigtigt for Cille at bestille flere alternative varer hjem, som var mærket med en stjerne. Samtidigt, var butikken nødsaget til at slå de amerikanske varer i tilbudsbladet oftere, fordi det simpelthen ikke blev solgt ellers:

"I enkelte situationer var nogle så fast besluttet på, at de ikke skulle støtte USA, at de gik tomhændet hjem, hvis vi ikke havde EU-alternativer", 

Anerkender den 21-årige butiksansvarlige. 

Flere danske varer på hylderne!

En anonym meningsmåling foretaget hos personer, som er medlem af facebookgruppen 'Boycot varer fra USA', viser også at behovet for flere EU-varer er en nødvendighed. 

Hver femte medlem syntes nemlig, at det er blevet mere besværligt at handle, når alternativerne er få. Holdningerne er blandet, når der bliver spurgt til en løsning på at imødekomme disse behov: 

"Danske supermarkeder skal slet ikke sælge amerikanske varer", mener den ene.

En anden mener, at ansvaret ligger ultimativt hos forbrugeren. Det bliver til gengæld gentaget mange gange, at repræsentationen af danske og europæiske varer fejler,

"Der skal tydeligt markeres hvor produktet dyrkes eller produceres, og hvem der ejer virksomheden", siger et medlem.

Det nytter nemlig ikke, at der er spor af californiske mandler i julekonfekten i år.