Danskernes syn på integration deler vandene

Udlændingedebat.  Læsetid: 6 min

Opbakningen til en mere konsekvent udlændingepolitisk linje vokser i den danske befolkning. I en artikel fra Information fremgår det, hvordan flere politiske partier vil trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen og gøre det nemmere at udvise kriminelle indvandrere. Samtidig viser en meningsmåling fra Weekendavisen, at et stort antal af danskere støtter forslaget om udvisning.

Ifølge POV tyder meget på, at vi ser ind i en valgkamp i 2026 med indvandring, integration og konventioner som det dominerende tema. Men der er langt fra enighed om, hvad den politiske drejning skal løse, og hvad den risikerer at koste. 

Information har talt med tre danskere, der befinder sig på forskellige sider af det politiske spørgsmål om integration. Deres fortællinger illustrerer en debat, der fortsat splitter befolkningen. 

“De skal bare ud”: Hårdere regler og konsekvenser

Flere vælgere mener, at problemer med kriminelle udlændinge skal håndteres hårdere. For 56-årige Charlotte Nielsen handler ønsket om udvisning om oplevelsen af, at alvorlig kriminalitet ikke mødes med tilstrækkelige konsekvenser i det danske retssystem: “De skal bare ud. De skulle have været udvist for mange år siden… Var det i deres eget land, hvor de havde begået vold og voldtægter, blev de slået ihjel. Nu kommer de bare et smut i fængsel.”, siger hun. 

Også 23-årige Victor ser strammere regler som en forudsætning for tryghed. Han mener, at Danmark allerede har vist stor imødekommenhed, og at alvorlig kriminalitet bør have klare konsekvenser: “Danmark har taget imod dem med åbne arme, så jeg synes ikke, vi også skal give dem opholdstilladelse når de har begået så voldsom en handling”. 

Ifølge Victor handler forslaget om udvisning ikke om at afvise indvandrere generelt, men om at beskytte samfundet. “Hvis ikke Danmark strammer reglerne, så kommer der flere kriminelle indvandrere i Danmark - og hvem fanden vil have det?”, spørger han.

Fælles for de to vælgere er ønsket om klare konsekvenser og en tydeligere grænse, når kriminalitet og tryghed kommer i spil. En holdning, som den tidligere omtalte meningsmåling fra Weekendavisen også afspejler. 

Men netop denne opbakning er med til at synliggøre de modsætninger, som præger udlændingedebatten i dag.

En stigende polarisering 

Ifølge en stor, tværeuropæisk undersøgelse foretaget af European Social Survey (ESS), er man over tid blevet mere positive over for indvandrere fra nærtliggende lande, mens skepsissen over for indvandrere uden for Europa, eksempelvis fra Mellemøsten, er vokset. 

Undersøgelsen peger samtidig på en tydelig polarisering i Danmark mellem ønsket om stram kontrol og hensynet til ansvar og integration. ESS-tallene dokumenterer, at befolkningen er delt. Men tallene forklarer ikke, hvorfor uenigheden opstår.

Forskningen peger på flere forklaringer 

I en omfattende forskningsgennemgang i Journal of European Social Policy viser tre årtiers forskning, at opbakningen til en strammere udlændingepolitik ofte udspringer af et ønske om social tryghed og beskyttelse af velfærdsstaten. 

Samtidig dokumenterer forskningen, at denne holdning findes på tværs af politiske skel, men med forskellige begrundelser. Mens nogle vælgere begrunder deres skepsis med kulturelle eller nationale hensyn, peger andre på bekymringer om social sammenhængskraft, velfærdsstatens bæredygtighed og oplevet uretfærdighed i fordelingen af ressourcer. 

Det er ikke uenigheden i sig selv, der er ny i udlændingedebatten. Det nye er, at de samme stramninger kan begrundes med vidt forskellige, og ofte modstridende, erfaringer og værdier. Mens nogle danskere kræver strammere regler, advarer andre mod at gå på kompromis med internationale konventioner og menneskerettigheder. 

Manglende nuancer

Hvor nogle vælgere ser strammere regler som en nødvendig forudsætning for tryghed, oplever andre, at integrationsdebatten mangler flere perspektiver. 

For 86-årige Helle Nybo Rasmussen handler det ikke kun om konkrete politiske forslag, men om den måde flygtninge og indvandrere fremstilles i den offentlige debat: “Tanken om, at Danmark overhovedet kan drømme om at træde ud af konventionerne, forekommer mig fuldstændig vildt”, siger hun. 

Helle Nybo Rasmussen påpeger, hvordan debatten ofte fremstiller indvandrere i et ensidigt negativt lys:“ Politikerne fremhæver altid alle voldtægtsforbryderne og de kriminelle indvandrere, uden at tænke på de menneskelige konsekvenser for alle andre, der bor her. “Det handler om deres eksistensgrundlag”. 

Hun oplever ofte, at nuancerne i debatten om flygtninge forsvinder: “Jo, vi har selvfølgelig nogle udlændinge, der har svært ved at tilpasse sig. Men det er jo ikke majoriteten”, mener hun. 

Erfaringer former holdningerne 

På individniveau udspringer holdninger til udlændingepolitik ikke kun af spørgsmål om principper, men om konkrete erfaringer.

23-årige Victor beskriver, hvordan gentagne negative oplevelser med indvandrere har formet hans holdning til udlændingepolitik: “Jeg har oplevet mange situationer med folk af anden etnisk baggrund eller indvandrere. Det drejer sig om trusler, vold, at blive spyttet på og verbalt overfald”. 

For 86-årige Helle trækker erfaringerne i en anden retning. Hun har boet fire år i Afghanistan omkring tiden for det første kup i slutningen af 1980’erne og har fulgt flygtningedebatten tæt siden. 

Netop det personlige kendskab gør hende kritisk overfor den førte politik: “Jeg synes, at den danske regerings holdning til muslimer er helt absurd. Hvis vi først begynder at diskriminere mennesker og truer dem med at miste statsborgerskab eller blive sendt tilbage til forfærdelige forhold, river vi tæppet væk under dem, som ellers har bygget et liv i Danmark.”

Ifølge forskning i socialpsykologi, kan manglende personlige erfaringer med indvandrere forstærke negative forestillinger om dem. Omvendt kan konkret interaktion reducere disse forestillinger og mindske negative stereotyper. 

En splittet debat

Med udsigt til valgkamp og et stigende fokus på stramninger, konventioner og tryghed afspejler både forskning og vælgernes egne fortællinger en debat, der er langt fra afklaret. 

Udlændingepolitik bliver ofte et spørgsmål, hvor uenighed ikke alene handler om løsninger, men også et spørgsmål uden fælles erfaringsgrundlag.