TEMA: Generation Jesus
De bedste af de dårlige - dansk sundhedspersonale bedst i arbejdsmiljørapport, men går det faktisk godt?
En ny rapport fra WHO undersøger sundhedspersonalernes arbejdsmiljø i Europa. Selvom Danmark topper listen på blandt andet trivsel og lav grad af angst- og depressionssymptomer, forholder forsker sig kritisk.
Mangel på hænder, stress og hård psykisk belastning. Historierne om dårlige vilkår og et presset arbejdsmiljø for sundhedspersonalet i Danmark er mange.
Men er det ikke så skidt, som vi går og tror?
I en ny rapport fra WHO scorer Danmark bedst eller næstbedst på en række parametre sammenlignet med alle EU-lande, Norge og Island. Det gælder blandt andet trivsel og angst- og depressionssymptomer.
Bag hvert tal står et menneske
Ifølge forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på Aalborg Universitet, Louise M. Pedersen, er det et imponerende og vigtigt studie, som WHO har lavet. Selvom hun anerkender tallene og den indsigt, de giver i arbejdsmiljøet i sundhedsvæsner i EU, Norge og Island, tager hun sig alligevel et centralt forbehold.
“Normalt vil vi i forskning gerne have en højere svarprocent. Det antal svar, der er kommet, skal sættes op imod de mange tusinde sygeplejersker og læger, vi har i Danmark. Når det så er sagt, kan man alligevel spørge sig selv: Er det vores mål, at der er 69 procent trivsel blandt sundhedspersonale i Danmark?”
Danmarks topplaceringer i rapporten giver heller ikke Dansk Sygeplejeråd grund til stor jubel.
“Det er rigtigt, at Danmark ligger bedre end mange andre lande i WHO’s rapport, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Bag hvert tal står et menneske, som hver dag gør alt for at tage sig af andre, og de fortjener, at vi tager deres trivsel alvorligt,” lyder det fra Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd i et skriftligt svar.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Overlægeforeningen eller Foreningen af Speciallæger.
De bedste af de dårlige
Danske læger og sygeplejersker i forhold til EU-gennemsnit:
Selvom tallene peger på, at det danske sundhedspersonale klarer sig godt i forhold til de andre lande i undersøgelsen, er det ifølge Louise M. Pedersen ikke noget, vi skal være glade for:
“Hvis man er i et land, hvor der generelt er høj trivsel, skal ens ambitioner for sundhedspersonalets trivsel så være, at der er så få der trives? Har vi ikke højere ambitioner end det? Hvordan kan det være et mål, at 15 procent har depressionssymptomer? At være den bedste af de dårlige; er det vores mål?”
“Fordi andre klarer sig værre, er det jo ikke positivt, at vi klarer os dårligt.”
Ifølge Louise M. Pedersen kan mistrivslen blandt omkring en tredjedel af sundhedspersonalet, der har deltaget i undersøgelsen, forklares ved at gab mellem opgaver og ressourcer.
”Før COVID19 havde vi et presset sundhedsvæsen. Så havde vi nogle år under COVID19, hvor sundhedspersonalet gjorde en fænomenal indsats og virkelig gav en ekstra skalle for os alle sammen. Efter det har vi haft et træt sundhedspersonale.”
At det danske sundhedspersonale skulle have mistet pusten og de seneste år er blevet mere pressede, er også noget rapporten viser. Her har de sammenlignet nuværende tal med en lignende undersøgelse af Eurofound fra 2021. Sammenligningen viser et fald i trivsel hos dansk sundhedspersonale fra 91 procent til de 69 procent i dag - kun fire år senere.
Louise M. Pedersen peger på, at sundhedspersonalet har stået overfor adskillelige udfordringer som sygeplejerskekonflikten, manglende hænder og endnu flere arbejdskrav.
”Jeg tænker, at det har været en personalegruppe, der har været presset for meget, for længe. De fleste mennesker kan godt klare et højt arbejdspres i et vist stykke tid, men der er gået noget af luften af ballonen.”
Fokus på bløde værdier
Udfordringerne med det trætte sundhedspersonale kan ikke løses natten over. Dog giver Louise M. Pedersen alligevel sit bud på en måde at komme problemerne til livs.
“Der er behov for massive prioriteringer af det psykosociale arbejdsmiljø. Min egen forskning viser, at når man har et godt psykosocialt arbejdsmiljø på afdelingen, får man lidt ekstra energi og vil gå den ekstra meter for at hjælpe hinanden.”
Prioriteringerne der skal foretages, kan ifølge Louise M. Pedersen ikke kun løses økonomisk. Hun vurderer, at der er meget at vinde ved blot at ændre på måden, man taler om det at arbejde i sundhedsvæsenet.
“Der er også behov for fokus på de bløde værdier og promovering af, hvor meget glæde og mening det giver at arbejde på et sygehus. For mange af de sygeplejersker og læger, jeg har mødt i min forskning, er det en vanvittig stor motivation at hjælpe andre mennesker.”
