De deler, danser og scroller – men glemmer deres digitale aftryk

Teenagere mestrer TikTok-danse og memes, men tankerne om, hvilke data, de efterlader, får ikke lov at fylde meget. Nu giver en hjerneforsker og en psykolog deres bud på, hvorfor teenagere ikke tænker over deres fodspor, når de trasker igennem sociale medier.

Så snart et digitalt medie tilgås, efterlades der digitale fodspor, der kan være svære for brugerne at gennemskue.
Offentliggjort

Det brummer på bordet, skærmen lyser op og en notifikation titter frem. Efter få sekunder med nogle hurtige tap på skærmen, begynder musikken at spille. Der går ikke længe før sangen afbrydes af et talende ansigt, der igen afbrydes, fordi fingerens glid mod skærmen tvinger næste billede eller video frem.

Mange danske teenagere bruger timevis på at scrolle, like og dele på sociale medier. Men selvom de unge brugere er garvede i TikTok-danse, Roblox og ordsprog såsom six seven, viser undersøgelser, at de i mindre grad forstår og tænker over, hvilke digitale fodaftryk de efterlader.

En undersøgelse foretaget af Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik, viser nemlig, at en stor del af unge ikke altid er opmærksomme på, hvad der egentlig foregår bag skærmen. 

I undersøgelsen, der er foretaget i 2022 og omfatter cirka 1500 børn i 6.-9. klasse, svarede 46% af eleverne, at de ikke tænkte over, at oplysningerne om dem selv på internettet kunne bruges af f.eks. arbejdsgivere, når de bliver ældre. Det var flere, end dem der tilsammen svarede “ja” til spørgsmålet. Det blev også vist, at klart størstedelen af eleverne slet ikke tænker, eller kun tænker lidt over, at de efterlader oplysninger om dem selv på sociale medier. 

Desuden er det kun et fåtal af unge, der faktisk forstår de begreber, der ofte bliver brugt i snakken om digitale fodspor. Tager man et ord som “algoritmer”, er det kun 11% af børn i en 7. klasse, der forstår, hvad ordet dækker over. Samtidig er næsten halvdelen af eleverne usikre på, hvad “cookies” er. Det viser en undersøgelse fra 2019 lavet af Børns Vilkår, der er lavet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

Manglende konsekvensberegning

Teenagernes uopmærksomhed handler dog ikke kun om manglende viden om begreberne, men også om hjernes udvikling. 

“Antallet af forbindelser i hjernen er i teenageårene ikke tilstrækkelige til at man kan træffe fuldstændig fyldestgørende valg”, fortæller hjerneforsker på Aalborg Universitetshospital, Michael Winterdahl, og tilføjer: 

“Lige netop sådan noget med digital adfærd er svært at gennemskue, så det er nok ikke udelukkende teenagere, der har svært ved at forstå, hvordan det fungerer og hvilke spor vi efterlader os.” 

Dog understreger han, at teenagere er, ligesom i mange andre henseender, mere udfordrede her, da det for dem er sværere at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger og hvad det betyder, end for dem, hvis hjerner er fuldt udviklede. 

Mathias Nimgaard fortæller endvidere, at de konsekvenser, der kan være ved at dele ting på internettet, nogle gange kan ligge 15 år ude i fremtiden, og det kan være svært at forholde sig til, når man er i teenagealderen. Derfor er man ikke lige så interesseret i det, som man måske burde være. 

“Mange af de unge jeg har snakket med, er godt klar over, at deres data bliver hapset og høstet, men det betyder ikke lige så meget for dem, som for de voksne.” 

Kan konsekvenserne egentlig gennemskues?

En anden forklaring på, at det ikke er så pudsigt, at dit teenage-barn ikke tænker videre over sin adfærd online, kan hænge sammen med en mere generel tendens. Det kan for mange - ikke kun de yngste - være svært at gennemskue nøjagtigt hvilke data, der indsamles om dem, og hvordan de bruges. Det konkluderer en rapport fra Dataetisk Råd.

Så hvis du oplever, at dit barn uovervejet takker “ja” til Cookies, eller tænker mere over deres frisure, når de poster en dansevideo på TikTok, end de gør om videoens betydning for deres fremtidige jobmuligheder, kan det være fordi der ikke er klare forudsætninger for at gennemskue, hvilke konsekvenser, der faktisk kan være.

Man skal ej forglemme, at det stadig er en god idé at være forsigtig, påeger Mathias Nimgaard.

“Hvis man ikke kan stille sig op på en scene foran 100 andre og gøre det her, så skal man heller ikke gøre det online, for der kan potentielt være mange flere, der ser det”. 

Derfor mener han, at der ligger en vigtig dannelsespædagogiske opgave i at tale med netop de unge om værdien af data og de digitale spor, de efterlader på sociale medier, når skærmen igen slukkes. 

Powered by Labrador CMS