De nye spindoktorer laver TikToks

Lærke Gregersen kalder sig selv for memedoktor. Hun arbejder med digital kommunikation for Venstre, og har tidligere arbejdet for Dansk Folkeparti. I dag er det ikke stramme jakkesæt og presserum, men TikTok-lyde og memeformater, de unge politiske strateger hører hjemme i.

Fra spindoktor til memedoktor

Gregersen er en af dem, der har været med til at gøre Dansk Folkeparti til et online fænomen. Hun er personen bag de virale videoer, hvor Pia Kjærsgaard render rundt på Christiansborg mens hun bruger Gen Z-udtryk som “brat summer”, “slay queen” og ”it’s giving main character energy” til et portræt af sig selv. Videoerne er Dansk Folkepartis mest sete, og skabte meget opmærksomhed og medieomtale.

Gregersen beskriver selv processen bag videoerne som sjov og ballade. ”Hey, vi vil gerne lave det her, det er mega grineren.” For Gregersen er humor en måde at skabe kontakt til et publikum, der ikke nødvendigvis ellers ville interagere med politisk indhold.

”Når man griner sammen, så deler man en reference, og det starter ligesom det her fællesskab.”

Det er netop det, Lærke Gregersens mener, adskiller hendes rolle fra den klassiske spindisciplin. “Spindoktoren fokuserer mere på afsenderen, end memedoktoren gør. Jeg tror, at memedoktoren fokuserer mere på modtageren. Og på hvilke præmisser og vilkår modtageren har lyst til at modtage kommunikation på.”

En ny medielogik

For Katrine Krogh Pedersen, forsker i dansk og retorik ved Københavns Universitet, handler det ikke kun om nye platforme, men om en helt ny medielogik. De medier, partierne kommunikerer på, er i dag i stigende grad memetiske.

“De medieteknologier vi bruger, har ændret sig gennem tiden. En gang var det radioen, der var det primære medie, og nu har vi memetiske medier. TikTok er et memetisk medie. Et meme er et stykke internetkultur med potentialitet til at gå viralt,” forklarer hun.

Potentialet for at gå viralt gør memes til et attraktivt middel i politisk kommunikation, fordi de kan nå ud til mange, og nå at sige meget på kort tid.

“Memes er de her meget komprimerede stykker af information som ofte peger ind i en trend. De handler ikke om at sprede et argument, men om at få et kor til at joine,” siger Krogh Pedersen.

Hun citerer Mads Korsholm, tidligere kampagnechef i Liberal Alliance og DF, for at sige, at det handler om at ”få potentielle unge vælgere ind i butikken. Når de først er inde i butikken, kan man putte noget politik på hylderne.”

Når målet bliver at skabe en fællesskabsfølelse, kan det også betyde, at indholdet ikke behøver at give mening i en konkret politisk forstand. Det skal give bare give kulturel mening.

Lærke Gregersen beskriver selv, hvordan en reference kan fungere, selv om den ikke nødvendigvis passer ind i partiprogrammet. Hun fortæller om en video hun lavede for Venstre, hvor formand Troels Lund Poulsen står på scenen, mens en Taylor Swift sang spiller.

”Venstre har jo ikke noget med Taylor Swift at gøre. Som i overhovedet.”

Og det er netop pointen, forklarer Gregersen. Referencen er et fælles sprog, som skaber tilknytning mellem afsenderen og målgruppen, før selve argumentationen bliver introduceret.

“Man danner en stemning omkring et parti. Så nogle gange handler det ikke altid om, hvad det er for en bestemt holdning, man kommer ud med. Det handler om den her stemning.”

Opmærksomhedsindustrien

Krogh Pedersen peger på, at den logik passer ind i en bredere udvikling. “Vi er i det, som nogen kalder for opmærksomhedsindustrien, hvor opmærksomhed er valutaen. Og det er den selvfølgelig også i forhold til politik, hvis du vil have et budskab ud.”

Men opmærksomhed kan være vanskelig at styre. Når et parti lægger noget ud, kan det blive klippet ud af sin sammenhæng og leve videre med en helt anden pointe.

“Internettet er et økosystem, og ikke en kanal hvor man kan styre, hvad det er, man sender ud. Så man skal være opmærksom på, at hvis det er, at man sender noget ud, så kan det blive klippeklistret ind i nogle helt andre sammenhænge,” siger hun.

Den risiko bliver større, når memetiske formater designes til at blive kopieret og delt hurtigt. Og når konflikt og provokation bliver et kommunikativt politisk virkemiddel, opstår der en gråzone.

“Hvor går grænsen fra, at det er politisk kommunikation til, at det er politisk propaganda? Hvis man forsøger at påvirke nogen på en måde, hvor modtageren ikke har opdaget, hvordan de bliver påvirket,” siger Krogh Pedersen.

Et af problemerne er, at memeformater sjældent kan bære den samme kompleksitet som politik indebærer. Memes bygger ofte på kontraster og identitetsmarkører, hvilket er effektivt, når man opbygger fællesskab, men kan gøre det sværere at formidle nuancer. Krogh Pedersen ser også en politisk slagside i, hvem der typisk får mest ud af de memetiske formater.

“Dem der bedst kan bruge det her, det er fløjene. Det er lidt sværere for midterpartierne, eller for dem, der netop ønsker ikke at polarisere.”

Det skyldes, at nogle memeformater fungerer bedst, når man definerer et fællesskab ved at tage afstand fra et andet. “Der skal helst være et dem og et os”, siger Krogh Pedersen.

Det kan også ses i tallene fra platformene. De to partier, der klarer sig bedst på TikTok, er Liberal Alliance med 114,9 tusind følgere og Dansk Folkeparti med 31,9 tusind følgere. De resterende partier i Folketinget har enten ikke en tilstedeværelse på TikTok, eller et markant lavere antal følgere, med Enhedslisten på en tredjeplads med 12,4 tusind følgere. På Instagram har Liberal Alliance 49 tusind følgere, hvilket er tæt på Socialdemokratiets 52 tusind, på trods af den store forskel i partiernes størrelse.

Demokratisk deltagelse på TikTok

Ved kommunalvalget i 2025 var valgdeltagelsen blandt de 22-29-årige 53,2 procent. Det er lavere end for de ældre vælgergrupper, og det er et tal, partierne kigger på, når de begrunder, hvorfor de bruger tid og penge på nye formater. Hvis færre unge møder politik i praksis, er der færre unge der stemmer. For kommunikatørerne bliver opgaven derfor ikke kun at formidle et budskab, men at sænke tærsklen for at deltage. Det bliver derfor et spørgsmål om demokratisk deltagelse for Lærke Gregersen. “Præmissen for vores demokrati er jo, at folk skal deltage. Og det betyder, at vi gerne vil have en dialog med borgerne, som gør, at de gerne vil deltage i vores demokrati.” Det kræver, at partierne gentænker deres digitale kommunikation. "Og det stiller bare enormt mange krav til os kommunikatører og den digitale kommunikation og dermed også memedoktoren.” siger hun.

Man må være til stede dér, hvor de fælles referencer opstår, og hvor politisk indhold faktisk kan blive set af den unge målgruppe. Nemlig på sociale medier, og især TikTok og Instagram. Memedoktorer arbejder de steder, hvor de unge allerede er, og med de formater, som de unge i forvejen kommuniker i.

”Vi kan ikke forvente, at folk kommer til politik. Politik må komme til dem.” siger Lærke Gregersen.

Memedoktorer skal derfor selv kunne tale det digitale sprog, som platformenes logikker er bygget på. Katrine Krogh Pedersen pointerer, at der er en forskel på, hvordan generationerne er vant til at modtage kommunikation. “Dem som er vokset op med og på internettet, de forstår ting meget mere visuelt, end dem som er vokset op med ord, som den primære måde at formidle på.”

Lærke Gregersen insisterer på, at denne tilpasning til de digitale platforme ikke nødvendigvis betyder, at man går på kompromis med det politiske: “Man kan godt tænke, svinder den politiske substans i kommunikation, når memedoktoren kommer til at dominere det her nye felt af politisk kommunikation. Mit bedste svar er, at sjov og spas kan være indgangen til de her komplekse samtaler. Det fjerner frygten for politik, og når folk først har grint med os, så kan vi begynde at tale indhold.”

Amerikanske tilstande

I USA ses en tendens til, at den politiske kommunikation bliver formet af en opmærksomhedslogik hvor det mest provokerende vinder. Dette kan man kalde rage bait, et begreb der dækker over indhold, der er designet til at skabe forargelse og engagement.

Et eksempel på dette er da den amerikanske præsident Donald Trump i oktober 2025 repostede en AI-genereret video, hvor han flyver rundt i et jagerfly og dumper en brun og afføringslignende substans ud over demonstranter, der protesterer imod hans administration.

På overfladen kan det virke meningsløst, men ifølge forskeren Katrine Krogh Pedersen er det en strategisk positionering. “Trump er fuldstændig afhængig af, at han bevarer den position han har. Han skal ikke blive eliten. At han gør det, der er politisk ukorrekt, er med til at bevare den persona,” siger hun. ”De må endelig ikke opdage, at han faktisk er overeliten”.

Krogh Pedersen peger på, at den grovere tone, man ofte forbinder med amerikansk politik, hænger sammen med et mere polariseret politisk landskab. Samtidig ser hun flere eksempler på, at vi i dansk politik låner disse greb. ”Der er jo også nogle politiske partier i Danmark, som har en interesse i at positionere sig selv i forhold til nogle populistiske strømninger.”

Lærke Gregersen tror også, at vi kigger ind i en fremtid, hvor vi bevæger os mere imod den digitale tone i USA, da de digitale referencer ikke stopper ved landegrænser. ”Vi snakker et fælles sprog internationalt, også i generationer, som udbreder sig.” Politiske aktører kan derfor let komme til at låne fra det amerikanske landskab, og tage nogle af de polariserende greb med hjem.

I Danmark er memedoktoren en rolle, der breder sig på Christiansborg, fordi platformene belønner den. Det er en dansk version af amerikansk platformslogik, der flytter grænserne for, hvad der virker i politik kommunikation.