De skal forme Forsvarets soldater – uden at kende rammerne

Plastik blafrer i vinden, og stilladser omkranser de gamle bygninger. Aalborg Kaserne fremstår som en byggeplads, ikke en militærbase. Snart indtager de nye værnepligtige deres pladser – men ingen kender planen.

Usikkerhed blandt sergenterne 

Den nye værnepligt forlænges fra 4 til 11 måneder, fra august 2026. Den politiske beslutning blev taget tilbage i 2024, men den militære implementering lader til at være udeblevet.

Kristina Faaborg (22 år) arbejder som sergent på Aalborg Kaserne, hvilket betyder, at hun er med til at uddanne de værnepligtige. Hun ved, at den nye værnepligt bliver markant længere, men hun har endnu ikke fået en plan for sin rolle. 

Hun mangler svar på sin undervisningsrolle og de fag, som hun skal undervise i. Værnepligten bliver næsten tredoblet i længde, og hun frygter, at manglende forberedelse svækker kvaliteten. 

“Vi er sindssygt bange for at komme til at fejle og ikke uddanne de nye værnepligtige ordentligt, fordi vi ikke har forudsætningerne.” 

Hun oplever, at usikkerheden kan gøre undervisningen mindre målrettet og dermed sværere at tilrettelægge. 

Flere ansatte i Forsvaret efterspørger den samme klarhed. Sergent Faaborgs erfaring afspejler derfor en vedvarende og generel bekymring. 

Kommunikation, der halter 

Hos Forsvarets fagforening, CS (Centralforeningen for Stampersonel), oplever man, at informationen ikke når frem til dem, der skal bruge den. Jane Munk, som er kommunikationsansvarlig for CS, har fulgt flere møder med ansatte, der efterlyser en plan, og hun peger på, hvordan beskeden går tabt i de mange led, der går fra forsvarskommandoen til sergenterne. 

“Det er lidt som den der telefonleg, man legede i skolen, hvor man sender en besked fra person til person – noget går tabt i leddene.” 

Ifølge Jane, giver det mange ansatte en følelse af utryghed i arbejdet, fordi de ikke ved, hvad der venter. 

Hun fremhæver sergenternes engagement. De vil løse opgaven, men uden klarhed bliver det svært at planlægge både arbejdet og privatlivet. 

Er det brok – eller berettiget bekymring? 

Problemet haster ikke, vurderer professor i forsvarspolitik, Mikkel Vedby Rasmussen. For ham er tidshorisonten afgørende. 

“De skal jo ikke gøre det i morgen.” 

Han kalder det en virksomhedskultur at brokke sig i Forsvaret. 

Jane afviser den påstand. Hun understreger, at uvisheden ikke kun handler om planlægning – men også om medarbejdernes trivsel. Ifølge Jane vokser uvisheden til utryghed, som kan skabe et dårligt arbejdsmiljø. 

“Det handler om, at der mangler information. Det er ikke brok for brokkens skyld.” 

Hvem har ansvaret? 

Forsker i forsvarspolitik, Jakob Linnet Schmidt, vurderer, at en plan med fordel kunne være klar nu, og placerer ansvaret for planen hos Forsvarskommandoen. 

“Jeg vil helt klart pege i retning af Forsvarskommandoen og forsvarschefen.” 

Forsvarskommandoen er øverst i Forsvarets system. Når Forsvarsministeriet udvider værnepligten til 11 måneder, omsætter Forsvarskommandoen beslutningen til handling. De udvikler rammerne, sammensætter forløbet og fastlægger, hvordan den nye værnepligt skal fungere. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen, men de ønsker ikke at medvirke i et interview. 

Privatliv under pres 

Usikkerheden rammer ikke kun arbejdet, men også privatlivet. Sergent Faaborg kan ikke planlægge sin hverdag og overvejer at søge væk fra de værnepligtige. 

“Jeg har tænkt, om jeg skal søge en ny stilling herinde. Det er svært at holde motivationen, når fremtiden er et stort spørgsmålstegn.” 

Sergent Faaborg oplever, at det er svært at planlægge hverdagen, når hun ikke ved, hvad der venter. 

Hun har dog besluttet at stå fast, da hun elsker sit arbejde og ser frem til at uddanne værnepligtige, i 11 måneder, fra august 2026. 

Så mens plastikdugene stadig blafrer rundt om bygningerne på Aalborg Kaserne, venter sergent Faaborg og de andre sergenter fortsat. Ikke på soldaterne. Men på en plan.