De unge gider stadig ikke fremmedsprog - kan øremærkede penge bringe sprogglæden tilbage?

“Jeg tænkte, det måske var noget i sagde for at beholde jeres jobs” 

Kommentaren er møntet på Jan Engberg og de andre tyskprofessorer, der under uddannelsen i tysk erhvervssprog har gjort sig umage i at forsikre de studerende om, at erhvervslivet venter med åbne arme på den anden side af uddannelsen.

Siden Jan for over 30 år siden startede som professor, har han set sit elskede fag skrumpe år for år, og nu er han nået til et punkt, hvor antallet af optagne er blevet så lavt, at han mistænkes for at tale faget op, alene for at beholde sit job. Men selvom den unge studerende var skeptisk undervejs, må hun nok erkende, at den garvede professor faktisk talte sandt. 

Stort behov for sprogkyndige

Færre og færre søger ind på fremmedsprogsuddannelser, og sprogkrisen er for alvor et problem. Det er fakta, når man ser på optagelsestallene fra diverse universiteter, hvor der er en klar tendens blandt de unge, som skal vælge retning i livet.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser tydelig tilbagegang blandt fremmedsprogene. 

Tallene bekymrer både eksperter og de involverede parter. Nedprioriteringen af de sproglige studier er et stort samfundsmæssigt problem, hvis man spørger Mette Skovgaard Andersen, Centerleder for den østlige afdeling af National Center for Fremmedsprog.

Hun påpeger, at det, foruden at være et problem for erhvervslivet, også er et problem for Danmarks sprogberedskab. 

"Jeg synes, at det er frygteligt dumt som samfund ikke at prioritere, at vi har et stort fremmedsprogsredskab, som vi havde i gamle dage. Vi ved aldrig, hvad der bliver det næste sorte. Der var ikke nogen, der havde forudset, at der pludselig var nogen, der skulle kunne ukrainsk," fortæller hun.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm, stemmer i. 

"Det har naturligvis betydning for, hvordan man i samarbejde med Tyskland f.eks., har mulighed for at kommunikere på tysk," fortæller han. 

Og det er en af grundene til, at de hos Dansk Erhverv følger opmærksomt med i udviklingen på området, uddyber han.

ARTS-dekan Maja Horst skal lave robuste og bæredygtige uddannelser, og det bliver vanskeligt, hvis den nedadgående udvikling bliver ved, både for økonomien og for studiemiljøet.

“Det er sværere at have et godt studiemiljø, hvis man optager tre studerende,” udtaler Maja Horst.

"Vi optager alle dem vi kan"

På universiteterne i Danmark er konsekvenserne af det lave antal sprogkyndige tydelige. Over de sidste 10 år er der lukket næsten 40 sproglige bachelorer.

I Aarhus er man på grund af få ansøgere og dimensioneringer tvunget ud i sammenlægninger og lukninger. ARTS-ledelsen på Aarhus Universitet har tidligere på året foreslået en sammenlægning af i alt seks sprogstudier, bl.a. Kinastudier og Ruslandstudier, til den nye uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav.

Når der er færre og færre ansøgere, er lukninger og sammenlægninger uundgåelige, og ifølge Maja Horst gør de, hvad de kan på AU.

“Vi optager alle dem vi kan. Og vi ville rigtig gerne optage endnu flere, men der bliver færre og færre at rekruttere af," fortæller hun.

Et vigtigt plaster

I 2021 valgte regeringen at give et kapitalindskud på 40 millioner kroner over de næste tre år til udvalgte videregående uddannelser i tysk og fransk. Disse sprog er blevet valgt specifikt på grund af deres vigtighed, faldende antal optagne og prognoser om fremtidig mangel. Og pengene er i den grad landet et tørt sted hos Aarhus Universitet.

"Det er et plaster, men et utrolig vigtigt et, fordi vi har miljøer, der er så små, og uddannelser der er så små, at vi risikerer lukninger uden hjælpen," fortæller Maja Horst. 

Og selvom pengene endnu ikke har gjort sig bemærket i optagelsestallene, er ARTS-dekanen ikke i tvivl om, at de har forårsaget et løft i kvaliteten på uddannelserne. 

"Vi kan mærke det på de studerende og underviserne. Man har kunnet give mere undervisning i sprog, og dermed styrke de studerendes beherskelse af sprog, og dermed også deres glæde ved faget," forklarer Maja Horst. 

Og netop derfor, var det også svært ikke at få forhåbningerne op, da finansloven for 2024 blev offentliggjort. Men selvom finansloven skuffede på den front, har Maja Horst stadig ikke opgivet håbet om en fortsat støtte.

Også hos NCFF ser de behovet for en fortsat investering i fremmedsprogene. 

"Sprogmiljøerne er utroligt udpinte og har ikke meget kritisk masse, når vi taler om undervisningskræfter f.eks., så der er nødt til at komme nogle midler, hvis man vil have den udvikling, som kan gøre, at der er flere, der har lyst til at beskæftige sig med sprog på et højt niveau," fortæller centerleder Mette Skovgaard Andersen. 

Når det er sagt, ser hverken dekanen eller centerlederen regeringens eventuelle bidrag som en endelig løsning på det langvarige problem.

Sprogglæden tilbage i gymnasiet

I oktober 2023 offentliggjorde NCFF en større rapport, hvori de undersøgte elevers syn på fremmedsproglige fag fra grundskolen til gymnasiet. Og der fremstod et problem, som Mette Skovgaard Andersen vurderer, er større end økonomi alene. NCFF-undersøgelsen viser, at de danske unge har en interesse i fremmedsprog men oplever at undervisningen i fagene på gymnasiet skuffer, og slukker deres interesse. Og hvad gør man så ved det?

"Det vi har brug for, er mere sprogglæde," fortæller Mette Skovgaard Andersen. 

Og selvom sprogglæde kan virke som en stor bestilling, har forskeren meget konkrete ideer, til hvordan målet kan nås. Det handler om læringsfilosofien bag undervisningen. Ikke kun i gymnasiet, men også på universitetet. Historisk set har sprogundervisningen været præget af et meget strukturalistisk synspunkt, forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Den strukturalistiske metode er kendetegnet ved, at man først og fremmest skal lære grammatikken og det sproglige system, hvorefter man kan lære at bruge sproget. Sådan mener Mette Skovgaard Andersen ikke det skal være.

"Man skal først bruge sproget, så meget man overhovedet kan, og så får man de her mestringssoplevelser, og så kan man begynde at fokusere på strukturer og former og sådan noget, og så giver det pludselig mening," fortæller hun. 

Og det lyder jo meget nemt. Sagen er bare den, at det er lang tid siden, der officielt blev gjort op med den strukturalistiske læringsform. I dag er den officielle metode langt mere kommunikativ og i trit med forskerens vision. På tværs af Børne- og Undervisningsministeriets vejledninger til sprogfagene er det gjort klart.

Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis foregår sådan i praksis. Leder man efter en årsag til det, kan det bl.a. føre tilbage til universitetet, hvor den strukturalistiske læringsmetode stadig er velbenyttet. For det er svært for en gymnasielærer at tilegne sig en ny læringsmetode, når personen selv er vant til en anden, forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Derfor har centerlederen en ekstra bøn, når universiteterne efterspørger flere penge til at løfte sprogfagene. 

"At beskæftige sig systematisk med sprogtilegnelse er et område, nogle sproguddannelser på universiteterne ikke har ment var deres opgave, så hvis vi skal sikre, at pengene også bliver brugt til det, er øremærkninger nødvendige," fortæller Mette Skovgaard Andersen. 

Ministeriernes genmæle

Uddannelses- og Forskningsminister, Christina Egelund, har ikke villet udtale sig om emnet, og det er altså ikke til at vide, om der er flere penge på vej til de danske universiteter. 

Børne- og Undervisningsministeriet henviser i et skriftligt svar til en statusrapport udarbejdet af en følgegruppe i 2022, som omhandler fremmedsprogene på tværs af uddannelsesområderne.

"Foruden en status over fremmedsprogene gav følgegruppen en række anbefalinger med henblik på at styrke området. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til følgegruppens statusrapport," skriver de.

Rapporten indeholder dog ikke elevperspektiver og tager dermed ikke højde, for de udfordringer NCFF’s rapport fra 2023 peger på.

Giv mig sindsro

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.

På Jan Engbergs klejne kontor hænger de vise ord på opslagstavlen bag den garvede professor. Citatet er indledningen til Sindsro-Bønnen, og det har fået en helt særlig og iøjnefaldende placering blandt diverse billeder og udmærkelser.

Udenfor døren står en ung tyskstuderende, der skal til vejledning hos Jan. Professoren bruger aktivt citatet, har han fortalt, og det er ikke til at vide, om denne studerende skal have sindsro eller mod. Og det samme gælder for de danske universiteter.

Artikel fra 18. November 2024

Se hele vores problemudredende projekt her