De usynlige virkninger af p-pillen: 15-20 årige piger har øget risiko for psykiske bivirkninger

De fleste kender til vægtøgning, risiko for blodpropper eller lettere humørsvingninger, som almindelige bivirkninger ved brugen af p-piller. Det mest omfattende studie der hidtil lavet af Rigshospitalet viser, at p-pillen øger risikoen for depression med 70 procent.

Modstandsdygtigheden overfor de psykiske bivirkninger afhænger blandt andet af de enkeltes livssituationer og mentale tilstande. Derfor kommer de psykiske bivirkninger i højere grad til udtryk, hvis man er psykisk sårbar i forvejen, og for andre har de slet ingen påvirkning.

Professor og overlæge, Øjvind Lidegaard, fortæller dog, at nogle kvinder også oplever langtidsvarende psykiske konsekvenser af pillerne, selv efter at de er stoppet på dem:

“Når man stopper med at bruge p-piller, så forsvinder risikoen for blodpropper i løbet af få dage. Så har man igen den samme risiko, som alle andre kvinder. Når man derimod først har fået en depression, så er det sværere at kommet ud af, selvom man ikke længere er på hormonel prævention”. 

Flere kvinder fravælger p-piller 

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at andelen af kvinder mellem 18 og 24 år, der bruger p-piller, er faldet med knap 18 procent siden 2021. Også blandt piger i alderen 0-17 år ses et fald på omkring 7 procent. 

Denne udvikling mærker praktiserende læge og forsker, Merethe Andersen, tydeligt i sit arbejde, når unge piger og kvinder kommer for at få hormonel prævention: 

“Det er sjældent, at unge kvinder kommer og siger, de vil have p-piller i dag. Mange er bekymrede for de psykiske bivirkninger og vil derfor hellere høre om alternativer,” fortæller hun. 

Hvor samtalen for bare ti år siden handlede om risikoen for blodpropper, oplever hun nu, at flere kvinder selv bringer de psykiske bivirkninger, som voldsomme humørsvingninger og tristhed på banen: 

“Det er blevet en meget mere ligeværdig snak, hvor de unge godt selv ved, at pillen kan komme med en pris. Så det er blevet nemmere at tage det kritiske perspektiv i fælleskab med patienten”. 

I følge Øjvind Lidegaard er hovedårsagen til, at kvinderne fravælger p-piller ikke blot en bekymring for blodpropper. De føler, at deres humør bliver påvirket eller frygter en reel depression. Han ser denne udvikling, som følge af en øget mediebevågenhed i samfundet, hvor der er større fokus på, hvilke psykiske bivirkninger p-pillerne kan medføre. 

Sammenhæng mellem alder og sårbarhed  

P-pillen har altid været forbundet med en risiko for lettere humørsvingninger, men den øgede opmærksomhed på emnet har medført en frygt for en reel depression. Her er det væsentligt at tage højde for de forskellige aldersgrupper, eftersom det varier alt efter livssituationerne, forklarer Merethe Andersen: 

“Når man taler om psykiske bivirkninger er der er forskel på, om man er 16 år og lige startet i gymnasiet, eller om man derimod er 24 år og eksempelvis har et stabilt arbejde. Her kan sindstilstanden være ‘stærkere’ overfor bivirkningerne”. 

Oplevelsen af de hormoner, som p-pillen tilfører kroppen, kan derfor variere alt efter, hvordan man oplever bivirkningerne. 

Dette er noget som, speciallæge i gynækologi og obstetrik, Ditte Trolle også genkender i hendes arbejde: 

“Med hensyn til depression, så er det noget, der kommer de helt unge ved. Det handler principielt om dem under 20 år. Jo ældre man bliver, desto mindre bliver risikoen for en depression”. 

Risikoen for at udvikle depression i forbindelse med brug af p-piller afhænger altså både af livssituationen og biologiske faktorer.

Ifølge Øjvind Lidegaard, har teenagepigerne mellem 15 og 20 år end højere relativ risiko end den generelt 70 procent for øgede risiko depression. Risikoen er nemlig 150 procent højere for den aldersgruppe. 

Forskellen understreger, at der reelt set er tale om en særligt sårbar aldersgruppe, hvor kroppen og hormonsystemet stadig er under udvikling, og kan have udtalt effekt på psyken. 

Selvom man i ungdomsårene kan have en større risiko for at blive påvirket af p-pillen, fortæller, Øjvind Lidegaard også, at det ikke alene er hormonerne fra p-pillernes skyld: 

“Mange teenagepiger mistrives i dag, og det er ikke p-pillernes skyld, fordi der er færre, der bruger dem, end der var for 10 år siden. Der er nogle andre faktorer i vores samfund, som også gør at flere får en depression i dag,”

Dermed er sårbarheden for p-pillen i aldersgruppen 15-20 år også et sammenspil med andre samfundsmæssige påvirkninger. 

Langsigtede eftervirkninger 

Dog viser forskningen, at de personer som er særligt sårbare og ender med en depression, har en forhøjet risiko for at få depressionen tilbage igen.

Som Øjvind Lidegaard forklarer, kommer man nemt ovenpå de risikable fysiske bivirkninger, men sådan er det ikke med de psykiske: 

“Kvinder, der oplever depression, mens de tager p-piller, kommer som regel ud af den, når de stopper. Men vi ved, at de resten af livet har en øget risiko for at få depression igen. Ikke fordi de tog p-piller dengang, men fordi pillen blev den første test på deres mentale følsomhed”. 

Dermed spiller de psykiske bivirkninger af p-pillen en rolle både før og efter, at man har taget dem. Det betyder også, at risikoen for depression og et tilbagefald i de senere år, er øget for de unge piger. 

Et ændret fokus 

De psykiske tilstande er nu noget i dag, man spørger mere ind til før man udleverer p- piller i praksis: 

“Hvis en patient, som jeg ved har haft depression eller tendens før, kigges der på de psykiske bivirkninger. Vi kan jo se i journalen, hvad folk har været hernede med tidligere og det kigger vi på, “ fortæller Merethe Andersen. 

Hun anser ændringen som værende positiv, da det er vigtigt at være klar over, hvad man risikerer af bivirkninger. Det gælder alt medicin, for hun understreger, at der ikke nogen pille, der er uden omkostning.