Den grønne udvikling har fart på og brandfolkene må følge efter 

Vandet pisker mod el-bilen, men batteriet bliver ved med at genantænde. Daniel Thygsen Birkjær, som er deltidsbrandmand og holdleder på brandstationen i Aalborg, har prøvet at blive kaldt ud til en el-bil brand midt om natten. 

"Her skulle vi blive ved med at have vand på, fordi vi kunne se, at så snart vi ikke havde vand på med to strålerør, så blussede det op igen. Og så kunne vi starte forfra."

Først da en container ankommer, får brandmændene styr på branden, da de hejser bilen ned i containeren, hvorefter de fylder containeren op med vand. For brandfolk er el-bilbrande ikke længere noget meget sjældent.

Den grønne omstilling er i rivende udvikling i Danmark. Dette medfører nye udfordringer for de kommunale beredskaber. Brande i elbiler, solcelleanlæg og store batterianlæg kræver nye slukningsmetoder og mere uddannelse. 

Samfundets forventninger

Den grønne omstilling, og de nye byggemetoder, man bruger i dag, skaber nogle nye brandrisici, som ikke var der for bare 10 år siden. Dette gør, ifølge Anders Jensen, beredskabsinspektør, indsatsleder og operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, at beredskabet får sværere ved at leve op til samfundets forventninger.

"Jeg tror, at samfundets forventninger til, hvad vi kan som beredskab, ikke altid harmonerer med den måde, man bygger på. Der vil være en sandsynlighed for, at der vil være nogle bygninger, hvor vi vil være nødt til at trække os fra en slukning, fordi det bliver for farligt for mandskabet, fordi bygningen er bygget, som den er."

Nye grønne byggemetoder giver nye udfordringer

Rapporten, Beredt til fremtidens byggeri-Nye byggetendenser og deres betydning for det danske redningsberedskab, udarbejdet af Teknologisk Institut for Beredskabsstyrelsen i 2025, viser, at den grønne omstilling, samt nye byggemetoder, øger kompleksiteten for de kommunale redningsberedskaber. Rapporten anbefaler blandt andet opdateret viden om nye materialer og teknologier, efteruddannelse og erfaringsudveksling til redningsberedskabet. 

Anders Jensen fortæller om, hvordan især BESS-anlæg(batterianlæg) kan være en udfordring. Selv om beredskabet kender til nogle af de store BESS-anlæg, er der også nogle små BESS-anlæg, som de ikke kender til, og der kommer bare flere og flere.

"Batterier rummer en iboende risiko for selvantændelse og eksplosioner. Det gør indendørs batterianlæg særligt problematiske, især fordi området endnu ikke er reguleret ordentligt. De kan være placeret overalt i en bygning uden nogle særlige restriktioner, så det er vi bekymrede for under indsatsen. Det er jo lidt utrygt, at de lige pludselig er der."

Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos brancheorganisationen Danske Beredskaber, mener, at beredskabet mangler uddannelse og materiale, for at være klar til de nye udfordringer i samfundet. 

"Det er ikke enten uddannelse eller materiel, vi mangler, det er begge dele. For uden de rette kompetencer og uden udstyr kan beredskabet ikke følge med. Alt fra elbiler til vejrhændelser kræver, at både viden og materiel opdateres i takt med samfundet. "

Danske Beredskaber, vurderede i 2024, at der manglede 1.3 milliarder kr. for, at det kommunale redningsberedskab skulle kunne hamle op med samfundets udfordringer.

Beredskabet er i udgangspunktet robust, men uddannelse er nødvendig.

Frederik Pytz-Grønfeldt er analysechef hos Beredskabsstyrelsen, og anerkender, at samfundsudviklingen kan presse redningsberedskabet, men vurderer generelt, at det samlede redningsberedskab i dag er robust

"Hvis vi fik mange flere komplekse brande, ville det presse beredskabet, fordi de binder os i længere tid. Men fordi, det stadig er relativt få hændelser, er det samlede beredskab robust til at håndtere samfundsudviklingen. Det er pt primært det uddannelsesmæssige, vi skal arbejde med."

Frederik Prytz-Grønfeldt ser dog også en udfordring i forhold til uddannelse til især deltidsbrandfolk, fordi nogle af de mere komplekse bygninger også er begyndt at blive bygget uden for storbyerne.

Deltidsbrandmanden Daniel Thygsen Birkjær tror, at man, før eller siden, bliver nødt til at se på noget mere uddannelse til deltidsbrandfolk.

"Jeg tror, det er noget, man bliver nødt til at se ind i på et tidspunkt, fordi Danmark er et land, hvor vi har rigtigt mange deltidsbrandfolk. De skal selvfølgelig kunne løse en bred vifte af opgaver, men med de her helt særlige risici, bliver man nødt til at trække på noget ekspertise."

Et billigt beredskab

Ifølge tal fra Eurostat, fra 2023, er Danmark det land, der bruger færrest penge på beredskab i Europa. Vi bruger, hvad der svarer til 0.1 procent af BNP på beredskab, og ligger derfor på sidstepladsen i EU, målt i procent BNP. 

Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, mener at man bør fokusere mere på de kommunale beredskaber.

“Siden august 2024 har vi haft et ministerium med beredskab i navnet, men der mangler en samlet national plan for hele redningsberedskabet. Den aftale der kom i januar sidste år, handler kun om Beredskabsstyrelsen, som er den statslige del “

Bjarne Nigaard syntes, at denne prioritering er skæv. De kommunale beredskaber har ca. 40.000 indsatser om året, og 30.000 brandsyn, og er desuden de første på stedet til alle hændelser. Til sammenligning har Beredskabsstyrelsen ca. 300 indsatser om året. 

Mere uddannelse og mere viden

I beredskabsaftalen fra 2025 til 2026 er der blevet sat penge af til at undersøge og udvikle en erhvervsrettet brand-og redningsuddannelse. 

Kasper Roug, er beredskabsordfører for Socialdemokratiet. Han er enig i, at beredskabet har brug for et kompetenceløft, fordi de står overfor nye udfordringer. Han mener dog, at uddannelse til det kommunale beredskab er kommunernes ansvar.

"Der er to ting i det: Økonomien, det forventes, at kommunerne sørger for, at deres folk har en ordentlig uddannelse. Desuden har vi prioriteret at få startet en brand- og redningsuddannelse, som en erhvervsuddannelse, for at give et bedre, mere allround, kompetenceløft til brandmænd."

Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber mener dog ikke, at den nye løsning, med en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse, er nok til at løse uddannelsesproblemerne. Han fortæller, at 85% af arealet i Danmark er dækket af deltidsbrandmænd.

"Det er ikke en løsning for deltidsbrandfolk, som fx er skolelærere ved siden af. De kan ikke tage 2,5 år ud af kalenderen. Erhvervsuddannelsen kan hjælpe i byer med fuldtidsberedskab, men den løser ikke hele udfordring"

Kasper Roug er enig i, at de nye uddannelser ikke løser hele problemet og peger på, at der også er brug for større kompetence inden for analyse og forskning. 

Anne Sime Dederichs, lektor i brandsikkerhed hos DTU Construct, efterlyser også mere viden om brandsikkerhed i den grønne omstilling.

"Den grønne omstilling udvikler nye materialer og energiløsninger hurtigere, end sikkerhedsforskningen kan følge. Der investeres meget i teknologien, men langt mindre i at sikre den. Vi mangler viden om, hvordan de nye materialer brænder og håndteres, sikkerhed bør tænkes ind fra start som en tvilling til udviklingen."

Samfundsudviklingen overhaler os

Mens samfundet skifter til BESS-anlæg, solceller og el-biler i et hæsblæsende tempo, står de kommunale brandfolk nu med en udfordring. 

Som Anders Jensen forklare

"Det er en udfordring, at vi har en relativt kort branduddannelse i Danmark.Vi har et af Europas billigste brandvæsener, og det er jo tankevækkende i et land som vores. Det er især deltidsbrandfolks skyld, fordi de jo er meget billige i drift. Så det er helt klart, at samfundsudviklingen overhaler os, og vi prøver at halse bagefter."