Der er stilstand på tolkeområdet, men udlændinges retssikkerhed er stadig truet

Forestil dig at blive sigtet og stillet for en domstol i Rumænien. Forestil dig at sidde til dit eget retsmøde uden at forstå, hvad der bliver sagt. Forstil dig, at der er noget på spil. Måske risikerer du en lang fængselsdom. Du er ikke sikker. Din fremtid afhænger helt og holdent af, hvad de rumænske vidner og advokater siger, men din eneste adgang til oversættelse er en uuddannet tolk, der har svært ved at videregive, hvad der foregår.

Din skæbne er i tolkens hænder.

Ingen garanti

Scenariet ovenfor virker måske grotesk, men det er måske slet ikke så utænkeligt for fremmedsprogede i det danske retssystem. De sidste 20 år er debatten om tolkekvalitet i retssalene skiftevis blusset op og døet ud. I den tid er der sket en del forandringer på området, som f.eks. da man i 2008 og 2012 lukkede bachelor- og kandidatuddannelserne i fremmedsprogstolkning i Danmark. I 2016 afskaffede man translatørloven. ”Translatør” ophørte i den forbindelse med at være en beskyttet titel, og man kan ikke længere statsautorisere tolke.

Ifølge Carina Graversen, uddannet translatør i italiensk og talsperson for

Translatørforeningen, er der ingen tvivl om, at vi har et kæmpe problem i det danske retssystem:

“Der har været tale om det her i over 20 år. Det er dokumenteret. Der er rapport på rapport. Rigsrevisionen siger det. Brancheforeningerne siger det, universiteterne, Institut for Menneskerettigheder og kommunerne. Der er rigtig meget dokumentation for, at der er et problem i Danmark med ukvalificeret tolkning,” siger hun.

Tina Paulsen Christensen, der er phd og sprogforsker samt tidligere underviser i tolkning på Aarhus Universitet, har forfattet en af de rapporter, Graversen omtaler. I 2012 lavede hun en undersøgelse blandt domstolsjurister om deres forventninger til og oplevelser med tolkning i retssystemet. Rapporten indikerer flere problemer med retstolkningen.

“I og med at vi ikke uddanner tolke i Danmark, så kan vi reelt ikke garantere retssikkerheden for fremmedsprogede,” siger Christensen.

“Der er ingen garanti for, at der ikke sker rigtig mange fejl i retssystemet, fordi vi ikke kan tilbyde kvalificeret tolkning. Det hedder retssikkerhed – en sikkerhed for, at der ikke sker fejl. Og den kan vi ikke garantere.”

Og hvis der er mangelfuld tolkebistand, så vurderer Anette Storgaard, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, at det er et helt oplagt problem for retssikkerheden.

“I så fald kan der både ske forkerte domfældelser og forkerte frifindelser,” siger hun.

Også Martha Sif Karrebæk, forsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, mener, at man med den nuværende tolkeordning risikerer forkerte domsfældelser. Hun har i forskningsprojektet “INTERPRETING” fra 2022 gennemført analyser af 32 optagelser af grundlovsforhør, der blev afholdt i april og juli i 2019, hvor der har medvirket tolke – analyser der dokumenterer tolkefejl i retssystemet.

”I Danmark er retssikkerheden ikke garanteret for mennesker, der ikke taler dansk. De kan være heldige at få en tolk, som kan yde det rigtige stykke arbejde, men de kan også være uheldige. Desuden har de heller ingen sikkerhed for, at de kan følge med i deres egen sag,” siger hun.

Rigsrevisionen

I 2018 udgav Rigsrevisionen en beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser. De fandt, at flere ministerier ikke havde sikret tolkenes kvalitet tilstrækkeligt. Statsrevisionen påpegede desuden i en bemærkning, at mangelfuld tolkning har konsekvenser for retssikkerheden. Sagen er endnu ikke lukket for Justitsministeriets vedkommende. Den kører på sjette år.

“Det her er et nationalt statsligt anlæggende. Retsstaten Danmark lever ikke op til sine forpligtelser. Det bør den gøre, men det koster penge, og de penge er man bare ikke villig til at betale,” siger Martha Sif Karrebæk.

Karrebæk mener heller ikke, at Danmark i dag lever op til internationale konventioner om, at alle skal have lige muligheder i retssystemet.

Tina Paulsen Christensen vurderer ligeledes, at vi halter bagefter, hvis vi sammenligner os med andre europæiske lande:

”Vi er et uland og en bananrepublik, når vi taler om tolkning i en dansk kontekst. Vi kan slet ikke være med. I og med at vi står udenfor det retslige samarbejde i EU, har vi ikke ratificeret det EU-direktiv, der foreskriver en række regler for niveauet af tolkningen og uddannelse af tolke,” siger hun.

Siden Rigsrevisionen startede sagen, er der sket to ting på området. I 2019 forsøgte man at udlicitere tolkeydelserne til firmaet Easy Translate. De varetog opgaven i ni måneder, før kontrakten atter blev opsagt efter massiv kritik. Man genindførte i stedet Rigspolitiets tolkefortegnelse, som en midlertidig løsning, men den bruges stadig i dag.

Rigspolitiets fortegnelse blev nemlig også kritiseret af Rigsrevisionen i 2018 som mangelfuld, b.la. fordi omkring 77 % af de figurerende tolke på listen hørte til kategorien “øvrige tolke” og hverken kunne dokumentere uddannelse eller tolkekompetencer.

I 2020 blev der afsat fem millioner kr. i finansloven til et tværministerielt tolkeudvalg, der fik til opgave at afsøge området og komme med anbefalinger. Deres arbejde blev offentliggjort tre år senere i en 23-sider lang rapport med titlen; “Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor”. Her anbefales b.la opkvalificerings- og uddannelsesudbud om tolkning. De henviser til en model, man har bedt Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole om at udarbejde og som lå klar i 2021. Modellen anbefaler i høj grad et system, der ligner Norges. Siden udgivelsen af udvalgets arbejde er der dog ikke sket mere politisk på området. Det, mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen, er ærgerligt:

”Vi mangler en certificeringsordning i forhold til tolke, og rapporten, der ligesom skulle komme med et forslag til det, er sådan set også lavet og udkommet. Politisk er det bare ikke blevet prioriteret på en måde, hvor der er blevet sat penge af til det,” siger hun.

Med Norge som forbillede

Norge er i de senere år blevet betragtet som foregangslands på tolkeområdet. Det gælder f.eks. hos Translatørforeningen. Carina Graversen har deltaget i flere tolkekonferencer med kollegaer fra Norden. Hun er ikke i tvivl om, at Norge har fat i den lange ende, når det gælder kvalitetssikringen af tolke.

“Vi har i Translatørforeningen i mange år anbefalet, at man gjorde ligesom i Norge, hvor de har en treårig bacheloruddannelse i tolkning til det offentlige. Det sikrer, at det offentlige ved, at hvis du har taget den uddannelse, så har du basiskompetencerne for at kunne starte med at tolke,” siger hun.

Graversen gør opmærksom på, at retstolkning er mere end bare oversættelse. Ifølge hende er det nødvendigt, at tolkene i retssystemet har kendskab til, hvordan systemet fungerer, samt en forståelse for retsmøders opbygning og sprog.

“Man kan ikke tolke noget, man ikke forstår,” siger hun.

Tina Paulsen Christensen mener heller ikke, at man skal undervurdere, hvor svært det er at levere god tolkning.

“Det er en forudsætning for at kunne levere kvalificeret tolkning, at man faktisk besidder tolkekompetencer. Og det er ikke noget, der er medfødt. Så fordi du kommer med en tosproget baggrund, så kan du altså ikke nødvendigvis tolke. Det er en af de mest komplekse mentale kognitive færdigheder, og det skal indøves og tillæres. Det er ikke noget, man kan uden uddannelse,” siger hun.

Martha Sif Karrebæk ser også fordele ved det norske system.

"Jeg mener, at der burde være et lovkrav om, at for at man kan fungere som tolk i retssystemet, så skal man have en uddannelse og certificering. Ellers sker det ikke, tror jeg," siger hun.

Både Karrebæks og Christensens forskning anbefaler at genoprette uddannelsesmuligheder for tolke i Danmark, samt at lave en tilgængelig certificeringsordning. Det samme anbefaler Institut for Menneskerettigheder i en rapport fra 2015. Også advokaterne Jytte Lindgård og Allan Nejbjerg ønsker en kvalitetssikring af tolkene.

“Det er et meget stort problem, at man har nedlagt tolkeuddannelserne. Jeg mener, at det er en nødvendighed, at vi får en offentlig certificering og en formel tolkeuddannelse. Det er livsvigtige retsforhold for de enkelte udlændinge,” lyder det fra Lindgard, der har mange års erfaring indenfor udlændinge- og asylret.

“Som advokat vil jeg jo helst have en tolk, der er godkendt eller certificeret, eller som laver årlige tests. Altså et eller andet hvor man kan være sikker på, at vedkommende har forstået sin opgave som tolk. Når vi sidder nede i retten, har vi jo svært ved at kontrollere det, fordi vi ikke selv forstår det, så der er en risiko for, at retssikkerheden bliver lagt over på tolkene,” siger Allan Nejbjerg, der bla. sidder med i Advokatrådets strafferetsudvalg.

Retsordfører Steffen Larsen (LA) er dog ikke sikker på, at en genindførsel af tolkeuddannelser vil løse problemet.

“Årsagen til at man lukkede nogle af de tolkeuddannelser, der i sin tid var, var ikke kun økonomisk. De blev også lukket fordi de ikke rigtig fungerede. Mange af de tolke, der blev uddannet fra tolkeuddannelserne, var ikke fantastisk dygtige som tolke, selv efter at de havde fået kursusbeviser. Man kunne måske godt gå tilbage og kigge på tolkeuddannelser, men der kunne også være andre muligheder, man skulle overveje. Bl.a. om man kunne få mere AI og maskintolkning ind i forbindelse med dokumenter,” siger han.

Ikke på dagsordenen 

Ifølge Steffen Larsen er der helt klart et problem med ukvalificeret tolkning i det danske retssystem. Det står bare ikke øverst på dagsordenen:

“Det er et problem, men der er jo også andre retssikkerhedsudfordringer,” siger han og henviser bl.a. til de meget lange ventetider, man oplever på civilsager.

”Jeg skal være helt ærlig og sige at for langt hovedparten af folketingets partier, tror jeg, at man egentlig gerne så, at vi fik nogle andre ting på plads først i retsvæsnet. Der er generelt mange problemer i strafferetssagskæden,” siger han.

Karina Lorentzen genkender, at tolkekvalitet ikke er en sag, der bliver politisk prioriteret:

“Det er noget, vi har diskuteret i mange år. Lige så længe jeg har været med i retspolitik, altså siden 2007, har det her været et tema, og det rykker sig ikke ret meget. Vi troede, at når vi først fik en rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe, ville det også afstedkomme, at man gik videre med det, men det har man jo så ikke valgt at gøre.”

Ikke tolkens skyld

Carina Graversen mener forsat, at der findes ukvalificerede tolke i systemet. Men man skal placere skylden det rigtige sted.

“Det er vigtigt at understrege, at alt det her ikke er tolkenes skyld”, siger hun.

“De kan ikke få en uddannelse, selvom de gerne ville, for den findes ikke.”