”Det er åbenbart stadigvæk breaking news for folk, når en mand siger, at han er sygeplejerske”

Da Mikkel Krogh begyndte på sygeplejerskeuddannelsen, var han én af ganske få mænd. En studiestart, der hurtigt afslørede sygeplejefagets kønsskæve virkelighed.

”Det sociale var særligt udfordrende,” fortæller han. ”På mit hold var vi to mænd. Mig i starten af tyverne og Lars Henrik i trediverne.”

Heller ikke som færdiguddannet ændrede billedet sig. På sygehusafdelingerne udgjorde mænd fortsat kun en brøkdel af de ansatte sygeplejersker.

På landsplan er kun omkring 5-6 procent af de offentligt ansatte sygeplejersker mænd. 

Det gør sygeplejen til et af de mest kønsopdelte professionsfag - og et af de få steder i sundhedsvæsenet, hvor kønsbalancen ikke følger den samme positive udvikling, man ser i andre personalegrupper.

En skæv ligestillingsindsats

Ifølge den nyeste personalestatistik fra Danske Regioner er kønsbalancen i den offentlige sektor, altså fordelingen mellem mandlige og kvindelige ansatte, i fremgang.

Flere personalegrupper, som tidligere var stærkt mandsdominerede, bevæger sig nu mod en mere ligelig kønsfordeling. Kvinder udgør eksempelvis 47,8 procent af overlægerne og 55,2 procent af speciallægerne.

Men i sygeplejen tegner der sig et helt andet billede.

På tværs af regionerne er kun 6,1 procent af de ledende sygeplejersker mænd, og blandt de almene sygeplejersker er andelen 5,2 procent. Her har kønsfordelingen stort set ikke rykket sig.

I Danmark har ligestillingsindsatsen i mange år haft fokus på at få flere kvinder ind i højere lægestillinger og lederstillinger, både i den private og den offentlige sektor. Til gengæld har opmærksomheden langt fra været den samme i forhold til at få flere mænd ind i sygeplejen, selvom det blandt andet er her, kønsfordelingen er skævest.

Danske Regioner oplyser, at de på grund af de igangværende overenskomstforhandlinger, der blev indledt den 16. december, ikke ønsker at knytte yderligere kommentarer.

Kønsopdelingen begynder allerede ved uddannelsesvalget

Ifølge Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningschef i Dansk Erhverv, hænger den skæve kønsbalance tæt sammen med de forestillinger, der knytter sig til faget. Idéen om, at nogle fag er for kvinder og andre for mænd, spiller nemlig fortsat en betydelig rolle i, hvordan især unge forstår og værdisætter visse professionsfag.

”Kønsstereotype forestillinger har en stor betydning for unges uddannelsesvalg,” fortæller han. ”Det fylder simpelthen mere for dem.”

I Dansk Erhverv hæfter de sig også ved, at kvinder i de seneste år er blevet mere tilbøjelige til at søge ind på mandedominerede fag såsom ingeniøruddannelserne, mens mænd ikke i samme grad søger ind i kvindedominerede fag som sygeplejen.

”Mænd er generelt mere tilbageholdende med at søge en uddannelse, de opfatter som feminin,” forklarer Mads Eriksen Storm.

I en analyse fra Epinion fra 2022 svarer 57 procent af de 15-22 årige, at de opfatter uddannelser som enten maskuline eller feminine. Blandt mændene svarer 38 procent, at disse opfattelser påvirker deres uddannelsesvalg. Sygeplejerskeuddannelsen er samtidig den uddannelse, flest unge forbinder med femininitet.

Når retorikken omkring sygeplejen forsat er så kønnet, påvirker det, hvem der overhovedet kan se sig selv i faget, og dermed fastholde den skæve kønsfordeling i sundhedssektoren.

En retorik, der hænger ved

Kalle Straagaard, der læser til sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole, mener, at det er på tide at gøre op med forestillingen om, at omsorg primært er en kvindelige egenskab.

”Det er åbenbart stadigvæk breaking news for folk, når en mand siger, at han er sygeplejerske,” fortæller han.

”Der er bare en retorik om, at sygeplejersken er en hun.”

Ifølge Grete Brorholt, antropolog og forskningsleder ved Københavns Professionshøjskole, skyldes den sproglige feminisering af faget blandt andet en modreaktion på datidens akademiske traditioner. På dette tidspunkt brugte det faglige sprog næsten udelukkende mandlige betegnelser. 

"Førhen blev næsten alt fagligt beskrevet gennem pronomenet han," forklarer Grete Brorholt, men understreger samtidig, at den nuværende overvægt af pronomenet hun i sygeplejefaget kan skabe en barriere for mænd.

Dette mærker Kalle Straagaard tydeligt i sin hverdag.

”Som mand kan man hurtigt komme til at føle sig lidt forkert", fortæller han.

”Du kan slå op på side ét, i den første grundbog i sygeplejefaget og læse, at sygeplejersker er kvinder, og sygeplejersken omtales som hun. Samtidig kan du møde op til hvilken som helst forelæsning og kun høre sygeplejersken omtales som kvinde."

Ifølge Grete Brorholt kan denne vedvarende kønnede retorik få reelle konsekvenser.

”Fra et antropologisk perspektiv kan reproduktionen af den kønnede retorik resultere i, at vi mister nogle rigtig gode kompetencer, når vi ikke får alle de dygtigste med - uanset deres kønsidentitet.”

Er omsorg en kønnet kompetence?

Opfattelsen af bestemte professioner som feminine eller maskuline er ifølge Grete Brorholt forankret i vores kultur.

”Hele vores samfund er skolet med, at sygeplejersken er en sød kvinde, og lægen er en stor stærk mand,” forklarer hun.

Hun mener samtidig, at den kønnethed, der er knyttet til sygeplejen, er kraftigere end i mange andre professionsfag.

”Det er som om, den kønnethed, der er omkring sygeplejen som et kvindefag, er stærkere end hvad man har oplevet ved for eksempel håndværkerfagene og deres sidestilling som mandefag.”

En del af forklaringen mener hun ligger i fagets historiske rødder.

Da Danmark i 1933 vedtog loven om statsautoriserede sygeplejersker, var sygeplejerske per definition en kvinde. Først i 1951 var det muligt for mænd at starte på sygeplejeuddannelsen.

Loven byggede på en tradition formet af den britiske sygeplejerske Florence Nightingale, den moderne sygeplejes grundlægger, hvis idealer tog afsæt i datidens syn på omsorg som en kvindelig kompetence.

”Den kønnethed, der er knyttet til sygeplejefaget, hænger blandt andet sammen med, at det er et fag, der også udspringer af religiøse forestillinger og ikonisering af Florence Nightingale. Både som kvinde, men også som kristen figur,” forklarer Grete Brorholt.

Hun mener dog, at professionen i dag bør frigives fra disse forestillinger.

”Der er stadig meget religion indlejret i sygeplejefaget, hvilket er en fuldstændig misforstået tilgang, fordi omsorg er noget personligt og en professionaliseret kompetence - ikke en kønnet eller religiøs kompetence.”

Mere forskning er nødvendigt

Ifølge Mads Eriksen Storm bliver det svært at skubbe til kønsbalancen i sygeplejen, så længe faget fortsat forbindes med en kvinde i hvid kittel. Han tror, at en bredere forståelse af, hvad det rent faktisk vil sige at være sygeplejerske, vil kunne appellere mere til mænd.

Det er Mikkel Krogh, som i dag ikke længere arbejder som sygeplejerske, enig i.

”Flere mandlige rollemodeller ville have haft en kæmpe betydning for mig. Både for at kunne se mig selv i faget og for at blive i det,” understreger han. 

”Det er vigtigt at have nogen at kunne spejle sig i, og som kan være med til at skabe nye normer og værdier.”

Helt grundlæggende mangler der ifølge Grete Brorholt stadig viden om, hvorfor kønsbalancen i netop denne personalegruppe er så skæv, og hvorfor sygeplejen stadig bliver opfattet som en feminin profession.

”Hvis vi skal forstå, hvorfor mænd ikke søger ind i faget, eller vælger at forlade det igen, må vi undersøge, hvad der gør, at de her ting ikke forandrer sig,” forklarer hun. 

”Det kræver, at vi går bag om de gængse forklaringer og ikke bare konstaterer, at der er et problem.”