Det er ikke kun mangel på penge, der gør arbejdsløsheden svær
Vi får værdi, når vi kan fortælle folk, hvad vi laver til daglig. En bog om livskvalitet og en lektor i arbejds- og organisationsspsykologi sætter ledighedens ulykke i perspektiv.
Fyring eller akut, alvorlig sygdom kan ske for os alle.
Men det er ikke kun en lille kontanthjælp, der er skyld i den nedtur, en fyring kan medføre.
Det viser en bog fra Realdania om danskernes livskvalitet.
Bogen fortæller blandt andet, at arbejdsløshed har en signifikant betydning for, hvordan vi vurderer vores egen livskvalitet.
Den konklusion kommer nok ikke som noget chok for nogen. Det synes måske som en selvsagt kendsgerning, at man går ned med flaget, hvis man bliver arbejdsløs.
Men det overraskende er, at nedgangen i opfattet livskvalitet ikke kun skyldes den forventelige, dårligere økonomi som arbejdsløs.
Derfor skal der også andet end flere penge til at løse problemet.
Realdanias bog peger på, at kollegaer, identitet og sociale normer forbundet med arbejde alle er vigtige faktorer for arbejdsløshedens negative effekt på den opfattede livskvalitet.
”Hvad laver du?”
Det kommer ikke bag på lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Roskilde Universitet, Peter Busch-Jensen.
”Normen i samfundet er, at lønnet arbejde betragtes som det vigtigste bidrag til vores fælles velfærdsstat.”, siger han.
I Danmark betaler man skat, for til gengæld at kunne nyde godt af fri uddannelse og læge. Velfærdssamfundet kan ses som det vigtige, givende fællesskab.
På samme måde er arbejdspladser vigtige for vores opfattelse af livskvalitet. Fællesskaber der opstår, når man er del af en arbejdsplads, er ifølge Peter Busch-Jensen vigtige, fordi de skaber identitet.
”Når vi svarer på spørgsmålet ’Hvad laver du?’, fortæller vi også noget om ’Hvem er jeg?’ og ’Hvor hører jeg til?’”, fortæller han.
Arbejde og identitet er med andre ord vævet tæt sammen, og vi skaber en version af os selv, når vi fortæller, at vi bygger huse eller ordner regnskaber til daglig.
Det skaber værdi for os at have den identitet. Ligesom det er værdifuldt, når vi hjælper andre end os selv, med det arbejde vi laver.
Bagsiden af medaljen
Som arbejdsløs går man altså glip fællesskab og identitet på jobbet.
Men man risikerer også at føle sig udenfor det større fællesskab.
En af bagsiderne ved et velfungerende velfærdssamfund er nemlig, ifølge Peter Busch-Jensen, at der kan opstå en usagt samfundskontrakt om, at alle skal være i arbejde.
De der ikke kan arbejde, vil føle, at de svigter den samfundskontrakt. De vil måske føle, at de svigter fællesskabet.
”Hvis man har et problem med, at man ikke har et arbejde, men også føler, man skal skamme sig over det, så rammer det dobbelt-hårdt”, fortæller Peter Busch-Jensen
Hvis der er enighed om, at lønnet arbejde er det bedste bidrag til fælleskassen, bliver dem, der ikke arbejder, sorteret fra. De kan føle, at de skal legitimere deres berettigelse i fællesskabet. Bevise at de godt må være med.
Derfor er det vigtigt, hvad vi siger. Hvad vi tillægger værdi.
En tobenet løsning
Når man siger, at en hver skal tage ansvar for sit eget liv, risikerer man også at mistænkeliggøre folk uden arbejde som nogen, der nok er enten uansvarlige eller dovne, fortæller Peter Busch-Jensen.
Ved at tale om arbejdsløse med forståelse og interesse, kan man komme noget af problemet til livs.
Men forstående ord er ikke alt.
Mange af de mennesker, der i dag har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, slås nemlig typisk også med andre udfordringer i deres liv.
"Hvis vi ønsker at få flere i beskæftigelse, er det ofte smartere at prøve på at forbedre arbejdsløses livsvilkår fremfor at forringe dem", siger Peter Busch-Jensen.
Vi løser altså ikke problemet ved udelukkende at skrue på de ydelser, arbejdsløse modtager. Hvordan vi taler om folk uden arbejde, og hvad vi ser som værdifuldt, er også vigtige faktorer, hvis tendensen skal ændres.
