“Det føles som en konstant eksamen”: Nyuddannede humanister ramt af stigende ledighed
Mange nyuddannede med en lang videregående uddannelse oplever, at de har svært ved at få en fod ind på arbejdsmarkedet. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at dimittender med en humanistisk uddannelse går ledige i længst tid.
Efter fem år på skolebænken er mange nyuddannede klar til at tage hul på arbejdslivet. For nogle bliver mødet med arbejdsmarkedet dog langt sværere end forventet.
En analyse fra Dansk Industri, udgivet i april i år, viser, at nyuddannede med lange videregående uddannelser oplever den største stigning i dimittendledigheden målt i forhold til årgangen før.
Analysen har målt dimittendledigheden på tværs af uddannelsesniveauer blandt dimittender fra årgang 2024.
Det fremgår af analysen, at nyuddannede med lange videregående uddannelser var tre gange så længe om at få et job som nyuddannede med korte videregående uddannelser.
Humanister er længst tid om at få job
Analysen viser, at dimittender fra humaniora gik ledige i længst tid og i gennemsnit var uden arbejde fem måneder efter endt uddannelse.
Emma Corfixen ved, hvordan det er at stå uden arbejde som nyuddannet. Hun færdiggjorde i starten af i år sin kandidatgrad i religionsvidenskab, og siden januar har hun sendt over 60 forskellige jobansøgninger til stillinger på bl.a. biblioteker og museer. Hun er endnu ikke blevet indkaldt til én eneste jobsamtale.
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er hver anden dimittend fra en højledighedsuddannelse ikke i fast arbejde efter et år.
De uddannelser med den højeste dimittendledighed findes generelt inden for humanistiske fag, herunder engelsk, historie og religionsvidenskab.
“Ikke ligefrem drømmescenariet”
Bjarke Hartkopf, områdechef for videregående uddannelser ved EVA, peger på to centrale udfordringer ved dimittendledigheden:
“For det første er der problemet med jobmatch. Vi ser, at dimittender fra uddannelser med høj ledighed ofte ikke får et lige så godt match på arbejdsmarkedet.”
Benedikte Skovbjerg har en bachelor i arabisk- og islamstudier og en kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet.
Hun blev færdiguddannet for et år siden og fik i vinter en tidsbegrænset stilling som lærervikar på en skole.
Benedikte Skovbjerg fortæller, at hendes nuværende arbejdssituation “ikke ligefrem er drømmescenariet”.
“Jeg har gået på universitetet i seks år og dygtiggjort mig inden for et bestemt område, så selvfølgelig har jeg lyst til at bruge de kompetencer, jeg har opbygget,” siger Benedikte Skovbjerg.
Emma Corfixen søger i dag også arbejde uden for sit uddannelsesfelt. Hun har senest søgt et ufaglært job som ekspedient i en butik:
“Jeg er i dag villig til at tage et job, som ikke er faglært, og hvor jeg ikke ville tjene mange penge,” fortæller Emma Corfixen.
Dimittendledighed fører til lavt selvværd og modløshed
Bjarke Hartkopf forklarer, at det andet problem er, at dimittendledighed er forbundet med betydelige trivselsudfordringer.
Undersøgelsen fra EVA viser, at dimittender fra højledighedsuddannelser kan få en følelse af modløshed og lavt selvværd.
“Dimittender fra uddannelser med høj ledighed trives markant dårligere end dimittender fra uddannelser med lav ledighed, og det er fordi, at flere oplever en vanskelig overgang til arbejdsmarkedet,” siger Bjarke Hartkopf.
Undersøgelsen viser, at andelen af dimittender i stor risiko for mistrivsel er knap tre gange højere blandt dimittender fra uddannelser med høj ledighed end dem fra uddannelser med lav ledighed.
Emma Corfixen beskriver, at hun bliver “sindssyg” af jobjagten:
“Det føles lidt som om, at man konstant befinder sig i en eksamensperiode. Man kan ikke rigtig slappe af, og man sidder konstant bare og venter,” siger Emma Corfixen.
Ledigheden stjæler fokus
På trods af en stigende ledighed blandt dimittender med en lang videregående uddannelse, mener Bjarke Hartkopf, at spørgsmålet om ledighed alt for ofte stjæler fokus:
“Mange vil sige, at der er nogen, der bliver uddannet til ledighed, og at det er samfundsspild. Men der er også et andet hensyn, nemlig at vi ønsker en mangfoldighed af fagligheder og viden til stede i samfundet.”
Benedikte Skovbjerg mener heller ikke, at hendes jobsituation skal afholde andre fra at søge ind på den uddannelse, hun tog:
“Jeg vil ikke fraråde min uddannelse, men anbefale, at man er strategisk i sine valg under studiet – f.eks. ved at tage relevante studiejob, der giver erfaring inden for det område, man vil arbejde med,” siger Benedikte Skovbjerg.
