Det gode liv er grønt, sundt og fuld af fællesskab: "Jeg får det mentalt bedre, når vi passer godt på vores klode”

Et godt liv er, i højere eller lavere grad, noget vi alle stræber efter. Samtidig må det siges at være et upræcist begreb. Begrebet sidestilles i mange tilfælde med livskvalitet. Ifølge Realdania, hænger sidstnævnte sammen med sociale relationer, personlige succeser og følelsen af at give livet en mening.

Et godt liv synes også at være et liv uden afsavn. Og når man taler om grøn omstilling, klimahandling, og hvad man selv kan gøre for planeten, forbindes det typisk med det. Forskere peger nu på, at fællesskaber, positiv dialog og dét, at have et formål er vejen frem. 

Kældergrøntsager og lejebiler 

Og formål er hvad Stine Mathiesen føler, at hun har, når hun entusiastisk besvarer mit opkald cyklende gennem Aarhus, på vej til et kælderlokale i Åbyhøj for at afhente den lokale landmands dugfriske leverance af sæsonens økologiske frugt og grønt – uden emballage, vel at mærke.

Stine føler at hun, sammen med hendes bekendte i foreningen Grønne Nabofællesskaber, “får det mentalt bedre, når vi passer godt på vores klode”.

Hun var selv med til at starte Grønne Nabofællesskaber-afdelingen i Åbyhøj for fire år siden – et “interessefællesskab” der i dag er nærmest landsdækkende: “Det føles meningsfuldt, at få fingrene i jorden, og mødes med andre mennesker der har den samme interesse”. 

Men på trods af den positive indstilling til klimahandling kan savnet til 'gamle dage' stadig snige sig ind på Stine. 

“Jeg drømmer om at kunne give mine børn en charterferie, på en måde hvor jeg ikke har dårlig samvittighed over det”, siger Stine med en oprigtig længsel i stemmen. Nogle ville mene, at Stine og hendes familie har lidt afsavn, ved ikke at have fløjet i 10 år. Men som Stine siger, er det “...jo også fedt at tage på feriehøjskole... Det har virkelig givet os nogle fede oplevelser”. 

Men efter at have sparet på CO2-regnskabet i mere end et årti, mærker hun en nagende længsel efter at rejse lidt længere end den lejlighedsvise lejebil tillader. 

Den positive fortælling om klima 

Og den følelse, skal vi have lavet om på, mener Anders Horsbøl, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet: “I stedet for at se klimahandling som noget der medfører afsavn, skal vi se det som noget der giver værdi”, siger han. 

Et større fokus på trivsel og fællesskab, ville kunne gøre ideen om deltagelse i den grønne omstilling mere attraktiv, mener Kristian S. Nielsen, adjunkt ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved CBS.

“Jeg tror, at man skal have et større fokus på trivsel i den klimapolitik man fører, fordi det (et mere klimavenligt liv) ofte bliver ‘framet’ som et afkald”, siger Nielsen.

“Vi skal udvikle sprog, fortællinger og begreber der kan belyse, hvordan vi kan leve med fortsat høj livskvalitet, uden det høje forbrug vi har i dag”, når Anders Horsbøl også at sige.

Og da forbruget er klima-sværvægtssynderen for mange danskere, er det også noget Stine Mathiesen tænker over, når hun stiller sig selv spørgsmålet: “Hvordan kan vi flytte vores fokus fra at være forbrugere, til bare at være mennesker”? 

For Stine, handler det om, at tage sagen i egen hånd og "at massere lidt grønt ud i lokalområdet", som hun siger det. Til sidst, siger hun "nu går jeg ind og henter mine friske grøntsager”, og lægger på.