”Det ødelægger økosystemerne” Derfor ændrer livet under havoverfladen sig

Dykkeren sænker sig ned i det kolde vand og følger bunden, som han har gjort hundredvis af gange før. Pludselig brydes det velkendte syn. En fisk med klare røde striber glider frem mellem tang og sten. Han stopper op. Det er en stribet mulle. En lille fisk med føletråde ved munden. En delikat spise i middelhavslande. Tidligere hørte den stribede mulle til i langt sydligere farvande. Nu svømmer den forbi ham i dansk farvand.

Dykkeren Michael Hansen er også havbiolog og naturformidler ved Øresundsakvariet. Gennem gentagne dyk i Øresund har han de sidste 15 år set, hvordan havet er i forandring. Arter, som tidligere var sjældne eller helt fraværende dukker oftere op.

Disse forandringer genkendes også på den anden side af Skagerrak. Chefbiolog ved Nordsøen Ocenarium Kristina Ydesen fortæller, at varmeelskende arter som havbars, muller og sankt petersfisk i dag er en almindelig fangst for vesterhavsfiskerne; også hen på efteråret og vinteren.

”Vi ser mange flere forandringer, end vi gjorde for bare et årti siden. Arter, som tidligere kun blev set sporadisk, er nu blevet en fast del af fangsterne for de vestjyske fiskere”

Klimaforandring og varmere oceaner

Temperaturstigning i dansk farvand hænger tæt sammen med de globale klimaforandringer. Når atmosfæren bliver varmere, optager havet ifølge NASA 90% af varmen. Det betyder, at også de danske farvande gradvist bliver varmere. Ikke kun om sommeren, men året rundt.

Ifølge akvarie- & museumschef og havbiolog ved Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen er havtemperaturen i danske farvande steget omkring to grader de seneste 20–25 år. Og selvom det ikke lyder af meget, så har det store konsekvenser for livet under overfladen.

Grænserne er flydende

Ifølge forskere har alle fisk og havdyr et snævert temperaturinterval, hvor de trives bedst. Når havet bliver varmere, forskydes grænserne for, hvor arter kan og vil leve.

”Det betyder ikke, at arterne pludselig opstår her, men at forholdene med tiden bliver gode nok til, at de kan overleve og opholde sig i danske farvande” forklarer chefbiolog Kristina Ydesen. 

Netop fisk som muller, havbars, sankt petersfisk og andre havdyr som dræbergoplen nyder godt af det varme vand.

Klimaforandring eller hvad?

Når nye varmevante fiskearter dukker op i danske farvande, er det fristende at pege på stigende havtemperatur som årsag.

Ifølge havbiolog Jens Peder Jeppesen er virkeligheden dog langt mere kompleks. Stigende havtemperatur er blot én faktor i cocktailen af menneskeskabte ændringer i dansk farvand.

Bundtrawl og skibstrafik

Havbiolog Jens Peder Jeppesen, forklarer, at det er særligt vanskeligt at isolere temperaturens betydning i danske farvande, fordi intensivt fiskeri gennem årtier har ændret havmiljøet. Især bundtrawl har ødelagt store dele af havbunden og fjernet vigtige levesteder. Samtidig slæber den store skibstrafik i indre danske farvande nye arter ind med ballastvand – vand som skibe opbevarer for at kontrollere stabilitet og dybde.

Det gør det vanskeligt at fastslå, i hvor høj grad ændringer i fiskebestandene skyldes klimaforandringer, fiskeri eller skibstrafik.

Øresund oase

I ét dansk farvand er det dog muligt delvist at fjerne bundtrawl fra ligningen.

I Øresund blev bundtrawl forbudt i 1932 af hensyn til den tætte skibstrafik. Det har haft utilsigtede, men vidtrækkende effekter på havmiljøet. I dag rummer Øresund markant flere fisk og et mere stabilt økosystem end mange andre danske havområder, hvor havbunden i årtier har været påvirket af intensivt fiskeri.

Netop derfor fungerer Øresund som et sjældent sammenligningsgrundlag for forskere. Når havbunden ikke er ødelagt af bundtrawl, bliver det lettere at observere, hvordan stigende havtemperaturer påvirker arter og økosystemer.

Her ser forskere i højere grad, at temperaturstigninger og ændringer i artsfordelingen følges ad.

Samtidig understreger Jens Peder Jeppesen, at Øresund ikke er et isoleret laboratorium. Havet er åbent, og fisk vandrer til og fra området fra Østersøen. Det betyder, at selv i et relativt beskyttet område som Øresund, spiller både klima, fiskeri, skibstrafik og bevægelse af arter fra andre farvande ind i det samlede billede.

”Ødelægger de naturlige økosystemer”

Når havet langsomt bliver varmere, ændrer det ikke bare temperaturen. Det ændrer spillereglerne under overfladen. Ifølge havbiolog Jens Peder Jeppesen får koldvandsarter som torsk sværere ved at trives, mens nye, varmeelskende arter finder vej ind i danske farvande. Grænserne for, hvem der hører hjemme hvor, er i bevægelse.

Og selvom lækre spisefisk som havbars, muller og sankt petersfisk umiddelbart kan lyde som en fin byttehandel med koldvandsarter som torsk og rødspætter, er de særdeles uvelkomne i det danske havmiljø.

Ifølge professor i biologisk oceanografi ved DTU Torkel Gissel Nielsen påvirker nye arter fødekæderne.

”De ikke hjemmehørende har ofte ingen fjender og vokser ofte ubegrænset. De forstyrrer og ødelægger de naturlige økosystemer”

”Umuligt at forudse”

Det mest opsigtsvækkende er ifølge forskerne ikke, at havet forandrer sig, men hvordan. Havbiolog Kristina Ydesen formulerer det sådan:

”For ti år siden ville jeg ikke have forudset, at vi i dag ville se så mange nye arter i danske farvande. Vi ved, at ændringerne fortsætter, men vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilke arter der bliver de næste.”

Ifølge forskerne er udviklingen et eksempel på, hvordan flere menneskeskabte påvirkninger kan forstærke hinanden

Temperaturændringer spiller en central rolle, men virker sammen med andre menneskeskabte påvirkninger og gør det vanskeligt at forudsige, hvordan havmiljøet vil udvikle sig fremover.

Så næste gang Michael Hansen dykker ned i det mørke vand er det ikke til at vide, hvad han møder på bunden. Måske endnu en art, der ellers hører hjemme mod syd. Måske fraværet af en, han har kendt i årevis. Havet gemmer på svar, men en ting står klar: Det bliver ikke, som det var.