Diabetes-1 rammer danskere tilfældigt – men forstærker den sociale ulighed

Sygdommen kan ramme alle uanset livsvilkår – men følgerne afhænger af opvækst

Ny forksning fra Aarhus Universitet viser at der fortsat er ulighed i sundhed i Danmark
Offentliggjort

Danskere rammes af Diabetes-1 i alle aldre, men ens videre færd i livet afhænger i høj grad af ens familie. Det viser et nyt studie ledet af Niels Skipper der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet ifølge Ritzau.

”Type 1-diabetes rammer oftest i barndommen med dårligere sundhed, uden at de ramte selv er skyld i det” siger Niels Skipper.

På trods af at alle børn har lige adgang til sundhed og behandling, så rammer sygdommen langt hårdere i socialt udsatte familier.

Type 1-diabetes i Danmark

- Cirka 35.500 med type 1-diabetes i Danmark

- Forekommer uafhængigt af social baggrund

- Skyldes i modsætning til type 2-diabetes ikke livsstil – men en autoimmun reaktion, hvilket vil sige at kroppens immunforsvar går til angreb på kroppens egne celler.

Kilde: Diabetes.dk

Undersøgelsen viser, at børn med type 1-diabetes hvis mødre hører til den bedst lønnede fjerdedel af befolkningen, som 30-årige kun adskiller sig lidt fra raske jævnaldrende fra samme baggrund.

Børn med type 1-diabetes, hvis mødre tilhørte de lavest lønnede, tjente som voksne i gennemsnit 25% mindre end raske børn fra samme indkomstgruppe.

Større tendens

Resultaterne af forskningsprojektet flugter med konklusionerne fra rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom i Danmark”, som blev udgivet af Statens Serum Institut i 2024.

Her viser resultaterne at både det fysiske og det mentale helbred afhænger af ens uddannelse og indkomst.

Tendensen er bestemt ikke ny og det er blevet påpeget af Jesper Fisker der er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

”Kløften mellem dem, der lever et langt og sundt liv og dem, der lever et kortere liv med forringet livskvalitet, vokser. Alle har et personligt ansvar for egen sundhed, men vi har som samfund også et stort ansvar for at skabe gode betingelser”.

Efter Ritzau

Powered by Labrador CMS