Digital inklusion: Hjælper du også nogen med MitID og andre digitale opgaver?

Sara Lei Sparre, seniorforsker i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undersøger i et aktuelt forskningsprojekt, hvordan pårørende yder omsorgsarbejde for ældre familiemedlemmer. 

Svar fra de pårørende viser, at mange opgaver bringer dem i situationer, hvor de risikerer at overtræde loven.

“Nogle af de pårørende i vores undersøgelse har fortalt om aspekter, som de har det meget dårligt med. De har måske været nødt til at bruge deres forælders MitID og dermed handlet ulovligt, fordi de ikke kunne finde en bedre løsning,” siger Sara Lei Sparre. Selvom det er muligt at få en Digital Fuldmagt, der giver tilladelse til at handle, på vegne af andre, viser foreløbig forskning fra VIVE, at flere pårørende ikke har kendskab til, hvordan de kan løse den konkrete opgave uden at bruge forælderens MitID.

Vi gør det allesammen 

Digitale opgaver er en del af hverdagen, når familie og venner har svært ved de offentlige selvbetjeningsløsninger.

“Men pårørende er langt fra de eneste, der hjælper digitalt udfordrede borgere. Det gør frivillige og kommunale medarbejdere også i vid udstrækning,” fortæller Ina Bækgaard, erhvervsPhD-studerende og projektleder i Aarhus Kommune.

“I et eller andet omfang er vi allesammen involveret i at yde digital hjælp eller modtage hjælp. At hjælpe sin mor med at logge på netbank og tjekke om hun har fået oprettet en betalingsaftale, er ulovligt, og det må man ikke, hverken som pårørende, frivillig eller som kommunal medarbejder. Men samfundet fungerer ikke hvis alle lader være, så derfor gør vi det alligevel,” siger hun og fortsætter: 

“Der er helt sikkert noget retssikkerhedsmæssigt på spil, og det gælder både den, der hjælper og den, der modtager hjælp. Det foregår i en gråzone, og en strukturel opgave i forhold til digital inklusion er at finde ud af, hvordan man kan hjælpe på en måde, der er lovlig.” 

Forskning i digitalt omsorgsarbejde 

Ina Bækgaard har i et aktuelt forskningsprojekt mellem DTU og Aarhus Kommune, et særligt fokus på det digitale omsorgsarbejde som kommunale medarbejdere udfører. 

“Jeg vil gerne regne på den økonomiske værdi af digitalt omsorgsarbejde, fordi jeg leder efter et økonomisk argument for, at kommunerne skal prioritere digital inklusion.

For det giver ikke kun værdi for borgerne, men også værdi for os selv. Jeg ser det uofficielle, digitale omsorgsarbejde som en forudsætning for at opretholde et basalt funktionsniveau i et digitaliseret samfund,” fortæller hun. 

 
Strategiens møde med virkeligheden

Ina Bækgaard forklarer, at digital teknologi i de fællesoffentlige og kommunale digitaliseringsstrategier ofte forbindes med potentialer som automatisering og større fleksibilitet for borgerne. 

“Der er nogle forestillinger om fleksibilitet, god service og lignende. Men det fortsætter en digital borger, der er i stand til at udnytte teknologien i den anden ende af værdikæden. For de borgere, som ikke kan indfri potentialerne, skaber de digitale teknologier det modsatte. De skaber nye afhængighedsformer, afmagt og ufrihed. 

Der er simpelthen ikke fri og lige adgang i dag, fordi de borgere, der egentlig har mest brug for at få adgang til velfærdsstaten, er dem der har sværest ved det.

Det er et komplekst problemfelt, der kræver mange forskellige løsninger, hvis vi skal nå hele vejen rundt og sikre en god service for alle.”