Dilemmafyldt datacenter i Lunde

Charlotte Pedersen har ikke sovet siden december. Så snart hun lukker sine øjne, starter tankemylderet om den kommende nabo. En nabo, der er vågen døgnet rundt og som fylder mere end de fleste.

Da Charlotte i starten af december hørte nyheden om sin kommende nabo i radioen, fik hun en ambivalent følelse: “Man skal jo heller ikke være imod fornuftig udvikling. Hvis man kan blive hjulpet herfra på en fornuftig måde, så er det jo fint,” fortæller hun.

Microsoft flytter ind 

Charlottes nye nabo er Microsoft. Virksomheden har købt en grund på 78,63 hektar i Lunde, Varde Kommune, svarende til 110 fodboldbaner, hvor de ønsker at bygge et nyt datacenter.

Planerne for datacenteret er store. Fire datahaller der kan blive op til 30 m høje. Alt sammen noget Microsoft selv beskriver som en investering i Danmarks digitale fremtid.

Hos Charlotte fylder bekymringer om lys, støj og frygten for at blive stavnsbundet, men værst af alt er uvisheden: “Vi ved jo ikke, om det kommer om 2 år eller 8 år, eller om det overhovedet bliver til noget.”

Og hun er ikke alene om sine bekymringer og frustrationer. Det fortæller både høringssvarene og en facebookgruppe, hvor der deles og diskuteres om det nye datacenter i Lunde.

Vigtigt for kommunen 

Inden Microsoft kan lave de første spadestik til det nye datacenter, skal deres ansøgning igennem en længere proces hos kommunen:

“Et datacenter i Krageris er netop blevet stemt igennem af 21 ud af 25 byrådsmedlemmer. Jeg siger ikke, at datacenteret i Lunde er sikkert, men der er stor sandsynlighed for det,” lyder det fra Preben Friis-Hauge (V), formand for Plan og Udvikling i Varde Byråd, der, i modsætning til Charlotte, står klar til at tage imod Microsoft med åbne arme.

Han ser datacentret som noget, der kan blive vigtigt for kommunen. Han håber især, at datacentret kan hjælpe Vardes demografiske problemer på rette vej, samt skabe vækst og indtjening til bedre velfærd.

Det nye datacenter forventes at skabe ihvertfald 100 arbejdspladser, som Preben Friis-Hauge ønsker kan trække flere tilflyttere til Varde, særligt i den yngre afdeling. 

Men drømme bliver ikke altid til virkelighed. Ifølge en artikel fra DR, kan der sås tvivl om hvor mange arbejdspladser, der rent faktisk er i datacentrene. I Viborg Kommune havde de nemlig drømt om 10 tusinde arbejdspladser på et datacenter, men efter 10 år, er det kun blevet til 80 ansatte.

Tror på en symbiose

Preben Friis-Hauge anerkender Charlotte og resten af naboernes frustrationer, men holder fast i de muligheder, han mener, datacentret kan give kommunen: 

“Det er ret mange penge, der bliver investeret, som forhåbentligt giver et afkast i vedvarende arbejdspladser. Et afkast, som kommunen skulle sige nej til, fordi 12 naboer føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de ikke bliver købt ud, som andre gør.”

Han peger desuden på en lokal dialoggruppe, der har tilknyttet to lokalbefolkningskonsulenter, hvor stort og småt kan vendes, og sender en klar opfordring afsted mod borgerne: “Ræk hånden ud og tag imod de fordele, der måtte komme,”

Også fra Microsofts side er der håb om et godt naboskab:

“Vi bestræber os på at være en god nabo, selvom vi er uønsket. Det kan være svært at finde en fællesnævner lige nu, men ved alle 400 datacentre, vi har bygget, lever vi i fin harmoni med lokalsamfundet.” fortæller Hamad Rovsing, Community Affairs Manager hos Microsoft. 

Er datacentrene egentlig vigtige? 

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en fortsat mere digitaliseret verden. Flere datacentre skyder op i Danmark og markedet for dem er voldsomt stigende.

Caroline Salling, der er postdoc på Institut for Antropologi og har forsket i datacentre, anerkender, at det er svært at forestille sig et samfund uden datacentrene, men ser også en tendens i, at techgiganterne selv er med til at skabe et større forbrug:

“Det, at de laver et udbud, gør, at der bliver skabt en efterspørgsel. Altså at man bygger et datacenter, er med til at gøre, at man kan lave et nyt produkt og en ny service. Så det handler om, at der er nogen, der synes, at der skal digitaliseres mere og skabes et nyt, mere intenst forbrug.” 

Det er dog ikke en metode, Hamad Rovsing fra Microsoft genkender hos deres virksomhed. Han mener derimod, at de kun leverer efter det behov, som de oplever på markedet.

Han pointerer også, at opførslen af datacentre er for dyr og tidskrævende til ikke at have kunder, der gør brug af dem. Alligevel indrømmer han, at Microsoft selv kan ligge til grund for dele af den stigende efterspørgsel på dataplads:

“Vi investerer jo massivt i AI, som bruger meget mere datakraft end tidligere datacentre, så på den måde bliver der et behov for flere og større datacentre. Men det er hele tiden en vekselvirkning mellem markedet og os.” 

Uanset om techgiganterne sætter udbud eller efterspørgsel først, mener Caroline Salling, at der mangler helt væsentlige diskussioner om datacentrene:

“Hvad er det for nogle former for digitalisering, vi godt kunne tænke os? Så vi ikke ender som ofre for nogen, der vil sælge os noget, men at det bliver ud fra vores egne ønsker og behov i forhold til, hvad for nogle liv, vi kunne tænke os at leve.”