Dømt for digital stalking: ”Jeg kan ikke huske, at jeg har sendt beskederne”

”Har du husket at sætte din telefon på lydløs?” Forsvareren spørger med et insisterende blik i øjnene. Tiltalte nikker. Foden tripper. I et hurtigt tempo. I den anden side af salen rømmer anklageren sig. Der bliver stille. Blikke vekslet. Fronter trækkes op. Dommeren rømmer sig højlydt. Der bliver stille.

”Vil anklageren læse anklageskriftet op?”

Sagen drejer sig om digital stalking i en periode på seks måneder. Det er svært at tvivle på de faktiske omstændigheder. Det erkender tiltalte, da han starter på sit forsvar. Han fortæller, at han og forurettede var i et turbulent forhold i 2022 til 2023. Han husker det ikke præcist. Ligesom han heller ikke husker, at han i august 2024 begyndte at kontakte forurettede. Telefonopkald og lange beskeder. Skiftevis med en hadfyldt undertone, andre gange med romantiske kurtiriseringer. Ifølge tiltalte havde samtlige beskeder dog dét formål at genetablere en kærlighedsrelation.

”Du bliver nødt til at snakke højere.”

Dommeren kigger skarpt på den tiltalte, da han forklarer videre. Hænderne ryster. Enkelte sveddråber kan spottes på den skaldede isse. Han var stærkt påvirket af alkohol, hvorfor han mener ikke at kunne huske nogle af de beskeder, han har sendt. I dag er han i frivillig rusmiddelsbehandling for anden gang.

Det første vidne sætter sig i ”den varme stol.” Hun har langt, krøllet hår. Store tatoveringer op ad begge arme. Det er den kvinde, som tiltalte havde et forhold til mellem 2022-2023. Den kvinde, som han efterfølgende udsatte for stalking. Hendes udlægning af historien ligner på mange måder tiltaltes.

Hænderne ligger roligt på bordet, da hun fortæller. Stemmen er klar. Måske fordi det ikke er første gang, at kvinden fremlægger sin historie. I september 2024 gik hun til politiet for at få stoppet den uønsket kontakt. Dette hjalp ikke, hvorfor hun i januar 2025 endnu en gang opsøgte politiet.

Det er ikke første gang, at sager om stalking skal forbi politiet ad flere omgange. Stalking er ofte en kompleks sag for myndighederne at håndtere. Særligt når de involverede partnere, tidligere har haft en intim relation. Grænsen mellem konflikt og stalking kan være mudret. Derfor vedtog Justitsministeriet i slut 2021 også en ny lov, der selvstændigt kriminaliserer stalking. Dette skulle hjælpe politiet med løse flere stalkingsager, så færre sager endte som forurettedes gjorde i første omgang. Dansk Stalking Center vurderer dog, at loven fortsat er så ny, at man befinder sig i en overgangsfase.

Kvinden fortæller, at hun flere gange forsøgte at stoppe beskederne. I en kort årgang blokerede hun endda nummeret til sin ekskæreste. Det førte til, at han begyndte at kontakte kvindens nærmeste. Heriblandt hendes bror, hvem der var indkaldt som andet vidne under retssagen. Kvinden fortæller, at indblandingen af dennes bekendte har ført til, at hun har mistet kontakt til flere af sine relationer.

Hun konstaterer tørt:

”Det har været virkelig hårdt.”

Dagen er ved at være omme. Retssagen slutter. Manden synker sammen. Han har overtrådt paragraf 242 i Straffeloven. Han idømmes 60 dages ubetinget fængsel og skal desuden betale et erstatningskrav på 10.000 kroner og sagens omkostninger.