Drømmen om havudsigt på Aarhus Ø kan ende med våde fødder

En ny rapport viser, at Danmark er blandt Europas mindst forberedte på stigende vandstande. Aarhus Ø ligger i et risikoområde for oversvømmelser, og forskere advarer, at boliger her kan blive ramt – men byggeriet fortsætter.

Via Adobe Stock
Offentliggjort

Tanken om at vågne op hver morgen til lyden af havets blide bølger og mågernes hæse skrig i en helt moderne nybygget lejlighed på Aarhus Ø, kan virke tiltalende for mange mennesker. Men havidyllen bliver knap så tiltalende, når man efter sin morgenkaffe træder ud ad døren og bliver mødt med vand til anklerne.

Flere og større stormfloder og skybrud vil ramme Danmark, og det sker hurtigere end forudset.

En ny rapport fra Klimaekspeditionen og SDU viser, at Danmark er blandt Europas mest sårbare lande, når det kommer til oversvømmelser - og vi er også et af de lande, der er dårligst forberedte.

Holland, der er det andet mest udsatte land, har 9 gange mindre kyst end Danmark, men alligevel bruger de 10 gange så meget per indbygger på klimatilpasning i forhold til Danmark. 

“De hidtidige satsninger på klimatilpasning er beskedne og spredte og har mere karakter af tilfældige og kortsigtede initiativer og er ikke udtryk for en egentlig langsigtet og tæt koordineret national plan,” fortæller Jens Hesselbjerg, som er forsker på rapporten. 

Med en kyststrækning på 8000 kilometer er det uundgåeligt for Danmark ikke at blive påvirket, når vandstanden stiger. Det kan få betydning for de flere hundrede tusinde danskere, der bor med vandet som baghave.

FAKTABOKS:

56% af danskere bor indenfor 5 km af kysten, og 51 kommuner er i et risikoområde for oversvømmelser. 

I blandt disse kommuner ligger over halvdelen af Danmarks 100 største byer 

Kote er et mål for en højde. I byggeprojekter bruges begrebet ofte i stedet for "højde"

Kilder: Klimaekspeditionen, SDU og Ordnet 

Med vandet som baghave 

I rapporten bliver det også beskrevet, at boligejernes situation generelt er undervurderet og ikke omfattet eller uddybet i de hidtidige planer for klimatilpasning. Det skyldes, at meget af Danmarks kystområde er inddelt i såkaldte “risikoområder”, altså områder hvor der er risiko for oversvømmelse ved stormflod. Et af disse risikoområder er Aarhus havn og Aarhus Ø. I år 2050 er der estimeret en vandstigning på 2,11 meter og med en kystkant på 2,5 meter, skal der ikke meget til før, at vandet flyder over Aarhus Ø. 

"Hvis vi kigger længere ud i tiden – fra 2070 og frem – begynder vi at se stormfloder, som sagtens kan gå over kote 2,5. DMI vurderer, at det vi i dag kalder en 100-års stormflod, i år 2100 vil ske hvert 2. til 3. år.", fortæller Lasse Bech Knudsen, der er forsker i klimatilpasning ved Aarhus Universitet. 

Knudsen lægger desuden vægt på, at Aarhus Ø er bygget på den gamle havn, så hvis man begynder at bygge højere, så sænker øen sammen, fordi øen ikke kan bære det. 

Byggerier på vandets præmisser

Selvom klimaforandringerne langsomt presser vandstanden opad, så tårner stadig flere og flere nye bygninger op på Aarhus Ø. I Aarhus Kommunes anlægsaftale fra 2025, bliver det desuden fremvist, at forligspartierne i kommunen snakker om potentialet for en ny skole på Aarhus Ø.

“Når vi bygger nye områder ved kysterne med den viden, vi har i dag, så får vi risikoen for billigt. Vi poster store værdier i områder, som vi ved kan blive truet af oversvømmelser, i stedet for at bygge andre steder" , fortæller Lasse Bech Knudsen.

Generelt peger Knudsen på, at vi i Danmark har det med at se løsningerne på klimaforandringerne som noget, der skal løses teknisk, og som vi kan bygge os ud af. Kommunen har lagt ekstra sten på spidsen af Aarhus Ø for at bryde bølgerne og hævet sikringsniveauet. Men det er små justeringer, der fungerer fint nu, men som ikke vil holde, når man kigger længere ud i fremtiden.

“Jeg tror, vi skal omstille os til at tænke mere på vandets præmisser – at vi ikke bare kan holde det ude, men også må lære at leve med det.” 

Det er svært at tage klimainitiativer ud fra, hvad man forventer vil ske - for naturen er uforudsigelig. Man kan derfor bruge lang tid på at beregne, men man kan aldrig præcis vide, hvordan vandstanden vil være om 60 år.

Foto af Magnus Reinhold Haahr

Bolig og klima skal gå hånd i hånd 

Knudsen mener dog også, at klimaet er svært at håndtere, fordi konsekvenserne først kan ses langt ude i fremtiden. Der er andre kriser, der sker lige nu, som vi også skal tage os af, men måske burde det ene ikke udelukke det andet. 

“Lige nu har vi mange andre udfordringer – som boligkrisen og manglen på billige boliger i Aarhus. Men boligpolitik og klimapolitik skal hænge sammen. Jeg synes, det er en skam, at vi bygger boliger i områder, der måske ikke er beboelige om 50 år.” 

Knudsen påpeger også, at borgerne kan være særligt udsatte når det kommer til omkostningerne af fremtidens oversvømmelser. En faktor som fremtidige boligejere skal have in mente, når de køber lejlighed eller bolig. 

“De fælles beskyttelsesløsninger er det jo kommunen der står for at implementere, men hvis din bolig bliver oversvømmet, er det i sidste ende dit eget ansvar. Hvis du ejer en lejlighed på Aarhus Ø, og der kommer vand i den, så er det dig selv der hænger på regningen.” 

De 6000 mennesker, der bor på Aarhus Ø lige nu, skal ikke forvente at tage på arbejde i waders inden for de næste 20-30 år. Men om 50 år, er det nok en meget god investering, hvis man ikke vil have våde fødder, når man møder op på arbejde.

Vi har forsøgt at kontakte Aarhus Kommune, for at få en respons på Knudsens kommentarer, men de er ikke vendt tilbage på nuværende tidspunkt. 

Powered by Labrador CMS