Dungeons & Dragons er ikke kun for nørder

Dungeons & Dragons forbindes ofte med en stereotyp forestilling om nogle nørdede individer, der elsker rollespil. Et billede af et lukket og marginalt fællesskab, som mange har fordomme om.

Den forestilling stemmer ikke overens med virkeligheden.

I dag samler Dungeons & Dragons mennesker på tværs af alder, køn, uddannelse og livsstil. Den unge bartender. Fodboldspilleren. Den kvindelige DJ. Den introverte folkeskolelærer.

De ligner ikke hinanden.

De lever ikke de samme liv.

Men de elsker alle at spille Dungeons & Dragons. 

Mathias: "Når jeg spiller med min gruppe, føler jeg mig accepteret på et niveau, der er utroligt dybt.”

Mathias, 27 år. Studerer historie på Aarhus Universitet. Han er Dungeon Master – den, der styrer fortællingen. Har spillet Dungeons & Dragons siden han var 13. 

Lucy Pevensie skal kravle gennem et garderobeskab for at finde Narnia. Harry Potter løber gennem Perron Ni Trekvart for at komme ind i magiens univers. Men hjemme hos Mathias skal man blot åbne stuedøren, så træder man ind i en helt anden verden. 

Som Dungeon Master styrer Mathias ikke blot en karakter, men hele historien. Han beskriver konsekvenserne af spillernes valg og improviserer, når de går deres egne veje. “Man kan planlægge utrolig meget,” siger han. “Men i virkeligheden er det spillerne, der bestemmer, hvor historien går hen. Og så må man improvisere.”

Spørger man Mathias selv, vil han beskrive sig som en klassisk nørd. Derfor synes han, at det er fedt, at han nu spiller med 5 helt nye spillere, der ikke minder om ham selv. 

“Lige nu spiller jeg med en gruppe homoseksuelle kvinder. Den ene er meget sporty, den anden er ingeniør og den tredje læser til at blive læge,” fortæller Mathias. 

For Mathias handler bordrollespillet om at finde et frirum i en verden, der ofte føles magtesløs. “På en eller anden måde er det som at være barn igen. Og det tror jeg, at alle har brug for engang imellem,” fortæller Mathias.

I sin ungdom har Mathias altid følt sig anderledes. Han spillede rollespil og elskede fantasy. Det gjorde ham til et oplagt mål for mobning – og derfor har hans interesse for rollespil aldrig været noget, han talte højt om. 

“Dungeons & Dragons er gået fra at være noget, jeg gemte væk, til noget, der faktisk har givet mig et fællesskab – og en kæreste,” fortæller han.

Derfor betyder det meget for Mathias, at han nu har fundet et fællesskab gennem bordrollespillet. 

“Selvom vi som typer ikke minder om hinanden, så lever vi os alle sammen ind i det, når vi spiller,” erfarer han. “Derfor føler jeg mig accepteret på et niveau, som er utroligt dybt.” 

Sebastian: "Jeg var nok typen, der så lidt ned på dem, der spillede rollespil." 

Sebastian er 24 år og spiller som Vecna - en magtfuld troldmand, der blandt andet optræder i Netflix-serien Stranger Things. Sebastian går til fodbold og læser til daglig International Handel og Markedsføring på Aalborg Universitet.

Sebastians tatoverede underarme omfavner bomuldshunden Olaf, som sidder logrende på hans skød og savler lidt på den Manchester United trøje, som Sebastian har købt på en tur til Old Trafford. Det har altid været fodbolden, der definerede, hvem Sebastian var som person. 

“Fodbolden har altid været min verden,” siger han og tilføjer: “Jeg har aldrig rigtig spillet computer, rollespil eller nørdet sådan nogle ting.” 

Det ændrede sig brat, da Sebastian i 2023 fik en korsbåndsskade, der gjorde, at han ikke længere kunne spille fodbold. I stedet tog han på Brandbjerg Højskole, hvor Sebastian og nogle andre elever spillede Dungeons & Dragons hver tirsdag i højskolens dagligstue. 

“Jeg blev faktisk ret hurtigt grebet af det,” fortæller Sebastian. “Ikke fordi vi tog det mega seriøst, men vi synes, det var sjovt at finde på alle mulige skøre ting.”

Når Sebastian tænker tilbage på sin barndom, kan han godt erindre, at han som barn også legede med pistoler og forestillede sig, at han dræbte monstre. Men i takt med at han blev ældre, forsvandt fantasien, og rollespil blev til noget nørdet. 

Men på højskolen lærte han, at det ikke nødvendigvis er så farligt at lade fantasien tage over engang imellem.

“Jeg tror egentlig ikke, at jeg har ændret mig så meget, efter jeg har spillet Dungeons & Dragons,” fortæller han og tilføjer. “Men jeg er blevet mere forstående overfor dem, der spiller rollespil.” 

I et par sekunder kigger han ned på Olaf, som er faldt i søvn i hans skød, hvorefter han sukker undskyldende og indrømmer: “Jeg var nok typen, der så lidt ned på dem, der spillede rollespil.” 

Rikke: “Når jeg spiller Dungeons & Dragons, kan jeg få lov til at være skør”

Rikke, 44 år. Pædagog på en folkeskole og mor til en dreng på ni. Spiller en bard – en karakter, der støtter gruppen med musik, ord og nærvær. 

Rikke sætter sig på stolen med nissehuen trukket godt ned over panden. Hun er den eneste kvinde i lokalet. Rundt om bordet sidder fem fuldvoksne mænd med terninger, karakterark og lakridspiber spredt ud foran sig. 

“Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan fortælle dig,” siger hun indledningsvist. “Jeg er først lige startet med at spille,” uddyber hun. 

Alligevel vil hun gerne lade sig interviewe. Men på én betingelse: “Jeg vil have lov til at beholde min nissehue på," siger hun.

Den røde nissehue bliver siddende som et symbolsk skjold mod spørgsmålene og opmærksomheden, der lige nu rettes mod hende. Men hun bliver siddende. Og med et spørgsmål ad gangen sænkes hendes parader.

I Dungeons & Dragons spiller hun en bard, der er genert, introvert og god til at lytte - en karakter, som Rikke genkender sig selv i.

“Jeg er af natur en, der ikke siger så meget. Men det kan jeg få lov til, når jeg spiller rollespil,” fortæller hun. 

For Rikke handler Dungeons & Dragons ikke om at være god til regler eller kende alle terningernes funktioner. Det handler om at møde nye mennesker og om at finde sin plads.

“Helt personligt betyder det noget at komme ud mellem nogle andre mennesker, jeg ikke kender, og så bare være mig selv. Den der tryghed i at vide, at jeg godt kan.”

Samtidig er det et sted, hvor hun kan få lov til at slå sig lidt løs og lade fantasien stikke af med hende.

“Når jeg spiller Dungeons & Dragons, kan jeg få lov til at være skør,” fortæller hun. “Det er det, spillet giver mig.” 

Maggie: "Det er rart at opleve en andens liv på en måde, som man kun kan, når man spiller en karakter.” 

Maggie, 27 år, er netop blevet færdig med at læse Digital Concept Development og arbejder som DJ i sin fritid. Hun kommer fra Polen, men har boet i Danmark i syv år.

Den store kirkesal er badet i varme, lyserøde nuancer. Over de mange rundborde hænger lyskæder, der snor sig fra den ene endegavl til den anden og omfavner rummet på samme måde, som Midgårdsormen omfavner jordkloden.

I hjørnet af salen sidder Maggie. Hun sidder stille med en kop te i hænderne og falder næsten i ét med omgivelserne – rolig, observerende, som taget ud af en eventyrfortælling. Først når hun løfter koppen til læberne, ophæver fortryllelsen sig, og hun forvandler sig igen til et dødeligt menneske. 

I dag vil hun enten spille som bard eller barbarian – to figurer, der på hver deres måde minder om hende selv. 

“Når man starter, vælger mange en karakter, der minder om en selv, fordi den er nemmere at leve sig ind i,” fortæller Maggie. “Men hvis man gerne vil udfordre sig selv, kan man spille en karakter, der slet ikke minder om en.”

For Maggie er Dungeons & Dragons mere end bare underholdning. Som DJ og musiker føler hun en særlig tilknytning til barden.

“Jeg arbejder med musik i min fritid, og derfor minder bard-rollen meget om mig,” siger hun. “Jeg ser ikke mig selv som ekstrovert, så derfor er der noget ved spændende barden, som jeg kan få lov til at leve mig ind i.”

Det er snart 7 år siden, at Maggie spillede Dungeons & Dragons for første gang. Lige siden det første møde med spillet har hun mærket glæden ved at improvisere og spille roller, hun ellers aldrig ville opleve.

“Det er sjovt at dykke så meget ned i en karakter,” fortæller hun. “Det er rart at opleve en andens liv på en måde, som man kun kan, når man spiller en karakter.”

Jesper "Teddy": "Man bliver sammentømret på en helt anden måde." 

Jesper "Teddy" er 37 år, har spillet Dungeons & Dragons i 6 år, og han arbejder som pædagog. Når han ikke er på arbejde, indtager han rollen som Hanulf Rødkam, som er en kæmpe hane, der kaster med magi.

Jesper kan ikke skjule sit engagement, da han træder ind i lokalet, og hans blomstrede skjorte og tandpastasmil udkæmper en spændende kamp om, hvad der stråler mest.

Hans varme kinder går næsten i et med YouTube-pejsen, som brænder på fjernsynet bag ham, da han begynder at finde sine ting frem fra tasken. Først sin computer, så sine karakterark og sidst men ikke mindst to store rambukke i LEGO. 

Han stiller dem omhyggeligt foran sig på bordet, som skal de bruges til at bekæmpe de drager, trolde og skabninger, der venter, når terninger begynder at rulle. 

Der går ikke mange sekunder før de røde kinder er erstattet med en storslået, rød hanekam og hans ellers så bløde stemme er blevet skinger og skærende - spillet er gået i gang, og Jesper er trådt ind i rollen som Hanulf Rødkam.

"Min karakter er lidt en pain in the ass", fortæller Jesper og griner. 

Evnen til at leve sig ind i sin rolle er heller ikke noget, som Jesper har grebet ud af den blå luft. Den kommer fra mange års engagement i teatermiljøet: 

“Nu er jeg teatergænger, så jeg elsker at få lov til at gengive noget i en ramme, hvor jeg bare kan improvisere helt vildt,” fortæller han. 

For tiden spiller Jesper fast i flere grupper. Ét spil opstod helt lavpraktisk over en samtale med kollegaer på lærerværelset. Nu mødes de hver uge omkring bordet. Derudover har han selv stået bag en kampagne på Skive Ungdomsskole, hvor han brugte Dungeons & Dragons i undervisningen. 

“Det giver nogle fede fællesskaber, fordi man får lov til at snakke med alle mulige forskellige mennesker,” siger han og tilføjer: “Man bliver sammentømret på en helt anden måde.”

Nicolai: "Jeg kommer fra barindustrien, hvor meget af mit sociale liv handler om alkohol og sene nattetimer.”

Nicolai er 23 år, Dungeon Master, bartender og selvstændig med sit eget cateringfirma The Cocktail Experience. Ved siden af læser han Economics and Business Administration på Aarhus Universitet. 

Nicolai ligner ikke en, der har arbejdet det meste af natten. Han møder op i sorte habitbukser, der ser ud til at have fået en ekstra tur med fnugrullen, en hvid t-shirt og en strikket cardigan. Håret er redt pænt tilbage, og der er ikke meget ved ham, der afslører, at størstedelen af hans sociale liv foregår om natten bag en bar. 

Men når Nicolai spiller Dungeons & Dragons, så foregår det om dagen. Over kaffe i stedet for cocktails. Sammen med venner, hvor det sociale ikke handler om promiller.

“Brætspil er i min optik sjovest med andre,” siger han. “Man får en undskyldning for at sætte sig ned med folk, man godt kan lide,” uddyber han. 

Nicolai begyndte at spille Dungeons & Dragons for to år siden. Interessen opstod, efter spillet blev mere mainstream på internettet, og i dag fungerer han også selv som Dungeon Master.

Det er især tanken om at skabe en fortælling og et univers sammen med sine venner, der tiltaler ham: “Du er i fri kontrol til at bygge en historie sammen med dine venner, hvilket skaber mange sjove momenter. Der er plads til at grine sammen og finde på jokes,” forklarer han. 

For Nicolai handler spillet også om nærvær. Han reagerer på gestikuleren, kropssprog og energien i rummet – noget, der er svært at opfange gennem en computerskærm.

“Jeg reagerer meget på ansigtsudtryk og den energi, som man kan mærke, når man sidder direkte og snakker med nogen,” fortæller han. 

Rundt om spillebordet opstår der en direkte måde at være sammen på, hvor alkohol og høj musik ikke er en del af cocktailen. 

“Jeg kommer fra bar-industrien, hvor meget af mit sociale liv handler om alkohol og sene nattetimer,” siger han. “Det her giver mig en platform, hvor vi kan mødes om dagen, drikke kaffe og have det sjovt sammen.