Dyrere at eje: Andelsboliger kan være en løsning, men udviklingen er ’gået helt i stå’
Det er udenfor økonomisk rækkevidde for den typiske almindelige lønmodtager at købe en bolig i hovedstadsområdet ifølge en ny rapport. Alligevel er det gået i stå med Københavns billigere boligtype: andelsboligen.
Antallet af almindelige lønmodtagere der ejer bolig falder, påpeger en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En forklaring er boligprisudviklingen. Den økonomiske byrde er vokset betydeligt over de sidste 10 år, især i hovedstadskommunerne.
I Københavns Kommunes boligredegørelse pointerer overborgmester Lars Weiss, at der skal sættes et fokus på at imødekomme den stigende interesse for et mere retfærdigt boligmarked.
”I København er der et stort behov for betalelige boliger. København må aldrig blive en by for de få. København skal være en blandet by, hvor helt almindelige mennesker har mulighed for at finde et hjem, uanset indkomst eller livssituation,” skriver Lars Weiss.
Alligevel ræser priserne afsted, og færre almindelige lønmodtagere kan finde deres vej ind på boligmarkedet.
50% rabat på en mellemting
Der findes dog en billigere løsning: Andelsboligen.
Andelsboliger findes hyppigere i København end på landsplan. Det er cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter klar omkring:
”På landsplan udgør andelsboliger kun 7,5 % af de udbudte boliger. I København udgør andelsboligsektoren omtrent 30% af boligmassen.”
Han mener at der er et oplagt problem: De er svære at få fat på. Fordi de er billigere på kvadratmeterprisen end ejerboligerne.
En rapport fra Realkredit Danmark har sammenlignet gennemsnits-kvadratmeterprisen på andelsboliger og ejerboliger i København. De siger det lige ud: Du kan få rabat på næsten 50%, når du sætter sigtet på andelsboligen frem for ejerboligen.
”Du køber ind til en maksimal kvadratmeterpris, som er lavere end hvis du skulle købe en ejerbolig. Det gør andelsboliger særligt eftertragtede. Ovenikøbet sælges de ofte til venner og familie, eller via interne ventelister. Det er en økonomisk fordelagtig boligform, men svær at komme ind i," påpeger Marc Lund Andersen.
’Gået fuldstændigt i stå’
Så hvis København har flere på landsplan, og de ovenikøbet også er billigere, hvorfor er boligerne så svære at få hænderne på?
Københavns Kommunes boligredegørelse fremviser at der er et mangel på vækst. I de sidste 10 år er der blevet opført 500 nye andelsboliger i København.
”Udviklingen i andelsboligmassen er gået fuldstændigt i stå siden 2010,” siger Marc Lund Andersen.
En forklaring er, at andelsboliger ikke altid er opført sådan fra starten: 60% af de nuværende andelsboliger startede som lejeboliger.
Det skyldes tilbudspligten. Pligten gælder hvis en udlejningsejendom
skal sælges. Ejere af udlejningsejendommen skal tilbyde de eksisterende lejere
muligheden for at købe ejendommen, og stifte en andelsboligforening.
Alle vil have et stykke af andelskagen
Marc Lund Andersen vejer ind på udviklingen af hvem der søger andelsboliger:
”Lige nu vil alle i København have en andelsbolig. Tidligere har det været unge, førstegangskøbere, folk med mindre stærk økonomi der har søgt dem.”
Forklaringen er, at dem der har haft en stærkere økonomi, typisk gerne ville ind på den del af boligmarkedet hvor deres boligs værdi kunne stige frit. Men ikke længere.
”Det har førhen været betragtet som et ’andet’ valg. Nu er der meget at hente på andelsboligsektoren, hvilket gør at flere vil ind i sektoren.” siger Marc Lund Andersen
3 hurtige råd
Hvad ville cheføkonom Marc Lund Andersen sige til den typiske førstegangskøber?
”Spar op, og lav et budget. Bevis for banken, at du kan lægge til side. Sænk ambitionerne, det lyder lidt trist men... vi kan ikke alle bo inde ved Rådhuspladsen, vel?"
