Efter ny barselslov: Kvinder taber fortsat økonomisk ved at blive mor

For to år siden blev der med lov indført 11 ugers øremærket barsel til fædre og medmødre. Den nye lov blev blandt andet indført med håb om, at den ville kunne være med til at mindske den økonomiske ulighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. 

En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet viser nogle af ændringerne, der er sket, siden loven blev indført. Rapporten konkluderer, at løngabet mellem forældrene i gennemsnit mindskes med 23.000 kr. inden for barnets første leveår, og at mødres pensionsformue, når de når pensionsalderen er knap 45.000 kr. højere, end den var før. 

Data fra Danmarks Statistik viser dog, at kvinder i 2023 stadig har en pensionsformue, der i gennemsnit er 25 % lavere end mænds.

Den økonomiske fordel for mænd forstærkes, når kvinder får børn. Det viser forskning lavet af Thomas Jørgensen og Jakob Søgaard, som er lektorer på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Sammen har de forsket i økonomisk ulighed mellem forældre og betydningen af blandt andet barsel. 

Både rapporten fra Beskæftigelsesministeriet og forskningsartiklen fra Jørgensen og Søgaard beskriver fænomenet ‘child penalty’, som er de negative økonomiske konsekvenser, det har for kvinder at blive mor. Det gælder pensionsformuen, men også forfremmelser, løn og ansættelsesmuligheder. 

-

De nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at øremærket barsel til mænd har forbedret den økonomiske ulighed for kvinder og fremtidens mødre. Ifølge Jørgensen og Søgaards forskning er øremærket barsel dog ikke den eneste løsning på den økonomiske ulighed mellem forældre. 

“Man har studeret det her i en del år efterhånden, men vi ved faktisk ikke præcis, hvad det er, der driver de her forskelle,” fortæller Jørgensen. I hans forskning bliver der, udover barsel, diskuteret parametre som sociale normer, præferencer og uddannelsesniveau. 

'Daddy bonus'

Jørgensen fortæller også, hvordan der bliver set forskelligt på at blive forælder. “Der er nogle, der finder, at fædre har en ‘daddy bonus’, altså at man bliver set fordelagtigt på, hvis man har barn som far, hvor det ikke er tilfældet som mor.” 

Charlotte Pawlowski er lektor på SDU, mor til 2 og splittede barslen ligeligt med sin mand. Hun ønskede ikke, at hendes barsel skulle have en betydning for sin karriere. Selv har hun set eksempler på den såkaldte 'daddy bonus.' “Mange af mine unge kvindelige kollegaer er ikke fastansatte. De er projektansatte. Hvis de udløber, mens de er på barsel, så kommer de ikke nødvendigvis tilbage. Mændene kommer foran dem i køen i forhold til at få de videre stillinger.” 

Hun fortæller, at der blandt hendes kvindelige kollegaer i 20-30'erne bliver snakket meget om at balancere barsel og karriere: “Der er en konkurrence i forhold til at blive på den arbejdsplads, jeg er på nu. At gå på barsel ville betyde, at du bliver slået ret langt tilbage i forhold til at komme frem i karrieren.” 

En anden lektor på SDU, Kirstine Sinclair, beskriver, hvordan hun planlagde sin graviditet, så det forstyrrede mindst muligt i hendes karriere. Hun fortæller, at hun gjorde sig mange overvejelser om, hvornår det ville være et godt tidspunkt at få børn. "To-tre år før begyndte jeg at spekulere i, hvornår det ville være et godt tidspunkt,” fortæller hun. 

Lang vej til ligestilling

Jørgensen anerkender kvindernes bekymring og understreger, at “hvis man forventer, at hun tager et års barsel, og han ikke tager noget, så kunne man have incitamenter til at hyre ham i stedet for hende. Det er en diskriminationsting mellem mor og far.” 

Han påpeger dog, at det ikke er lovligt at fravælge kvinder på baggrund af deres barsel. “Det er ulovligt i Danmark nu, men man kunne godt forestille sig, at det er sådan nogle ting, der spiller ind.” 

Kirstine Sinclair oplever, at der stadig er mange, der ikke tør snakke åbent om konsekvenserne. “Jeg tror, at når samtaler om konsekvenser af at holde barselsorlov bliver holdt i lukkede samtaler eller bag lukkede døre på kontoret, så handler det om, at det kan lyde som en svaghed eller som en manglende vilje til arbejdet, som man ikke har lyst til bliver drøftet højt i plenum,” fortæller hun og understreger, at den åbne samtale er vigtig. 

Hun kan godt forstå, at der er nogle kvinder, som vælger ikke at få børn på grund af karrieremulighederne i forskningsverdenen. 

Hvis man virkelig har en ambition og et mål arbejdsmæssigt, så kan det virkelig være en hæmsko at skulle være væk fra sin arbejdsplads i en længere periode,” afslutter Pawlowski. Hun mener, ligesom Sinclair, at der er lang vej til ligestilling.