Egebakkeskolen værner om fællesskabet ved at synge sammen: ”Bare det, at vi alle trækker vejret i takt, giver en følelse af samhørighed”

Mette Holst lægger hænderne på det sorte klæde, der dækker flyglet. Med et fast ryk trækker hun det til side, sætter sig og lader de første toner fylde det tomme lokale. ”Vi starter med ’Du spørger mig om håbet,’ ” siger hun til Solvejg, der er ved at finde teksterne frem på projektoren. 

Klokken rammer 8.15, og skoleklokken ringer. Den tomme sal fyldes hurtigt. Børnene strømmer ind fra alle sider, som var de i en konkurrence om at komme først. De skal til morgensang.

Morgensangen er en fast del af skoledagen på Egebakkeskolen, hvor alle elever og lærere samles i den blå bygning, inden undervisningen begynder. Ifølge musiklærer Mette Holst, der står for morgensangen, handler det ikke kun om at synge, men om fællesskab: “Bare det, at vi alle trækker vejret i takt, giver en følelse af samhørighed,” siger hun. 

Den holdning er hun ikke alene om. Sidste år afsatte Kulturministeriet en pulje på 10 millioner kroner, som skulle bruges til at styrke morgensang i folkeskolen. Deres ambition er, at mindst en fjerdedel af alle folkeskoler skal komme til at synge morgensang. Egebakkeskolen er blandt dem, der allerede følger visionen.

“Godmorgen, Egebakkeskolen,” Siger Solvejg og kigger ud over forsamlingen. Rummet, der få minutter tidligere var helt tomt, er nu proppet med børn i alle aldre. De er iført farvestrålende trøjer, jakker og sko. De står inddelt i klasser. Bagerst står de ældste med korslagte arme, stille og tilbageholdende. Forrest vipper de små utålmodigt på fødderne, og flere af dem hvisker og fniser.

”Den første sang, vi skal synge, handler om håb. Lige meget hvor svært du har det, skal du huske at håbe,” siger Solvejg der står for afviklingen af morgensang i denne uge. Mette sidder klar bag flygelet og spiller forspillet til ’Du spørger mig om håbet’. Langsomt fyldes salen af stemmer og sangen breder sig.

Ugens tema er tro, håb og kærlighed. Hver uge vælger Mette et nyt tema, der sætter retningen for valget af sange. For hende er temaet vigtigt, fordi hun kan mærke, at det sætter spor hos børnene. “Det ligger som et lille frø et eller andet sted, og jeg kan mærke, at de tænker over det,” siger hun. 

Temaet fungerer også som en måde at forny morgensangen og de sange, der synges. Det kan være årstidsbestemt, inspireret af en bestemt kunstner eller centreret omkring et tema som frihed. 

Mette lader sig inspirere af højskolesangbogen. “Før i tiden sang vi mest salmer, men vi prøver at følge med tiden,” forklarer hun.

 Det brede udvalg af sange er et bevidst valg, som sker i et forsøg på at få så mange elever som muligt til at deltage i fællessangen.

Det er dog ikke alle, der synger med. Især blandt eleverne bagerst i salen er det svært at få øje på dem, der deltager i sangen. ”Jeg synger ikke med. Det er der ikke rigtig nogen fra klassen der gør, så det er sådan lidt akavet at gøre det,” siger Laura Mai fra 8.a. 

Efter sangens sidste sætning er sunget, bliver eleverne bedt om at folde hænderne. Der skal bedes fadervor. Skolen er grundlagt af de tre nærliggende kirker i området tilbage i 1995, og fadervor er en del af skolens historie, som stadig holdes i hævd den dag i dag.

”Den næste sang kan man sige handler om kærlighed. Den handler i hvert fald om noget, de fleste af jer elsker,” siger Solvejg med et smil, idet hun præsenterer sangen. Det er ’Sliksangen’. Stemningen i salen skifter let, og små forventningsfulde smil breder sig blandt børnene. Solvejg deler salen op i fire grupper og forklarer, at de skal synge kanon om forskellige stykker slik. Børnene nikker og hvisker begejstret til hinanden. Flere synger med, især de små, der kender sangen uden at skulle kigge på teksten fra projektoren. Sangens rytme fylder lokalet, og en følelse af højt humør breder sig blandt forsamlingen.

Det er samme struktur hver morgen: Sang, fadervor, sang. Den lærer, der står for morgensangen den pågældende uge, får mulighed for at knytte et par kommentarer til sangene og ugens tema. 

Det er noget, de på Egebakkeskolen gør en stor indsats for at bevare. Selv under Corona var morgensangen en prioritet. ”Det var vigtigt, at der midt i alt det uvisse var noget genkendeligt,” siger Mette Holst. For hende og skolen er morgensangen mere end bare sange. Det er et fællesskab, en tradition og en måde at begynde dagen på, sammen. 

Netop de kvaliteter er også noget, Kulturministeriet fremhæver i deres seneste initiativer for at styrke morgensang i folkeskolen.

Selvom skolen og Kulturministeriet er enige om værdien af morgensang, er det ikke altid, at børnene deler den opfattelse: ”Det er fint nok, at vi gør det, men jeg kan godt undvære det nogle gange,"  siger Lukas fra 3.a. 

For Mette Holst er det dog ingen grund til at tvivle på traditionens værdi. Hun oplever, at det først er, når eleverne bliver ældre og har forladt skolen, at de for alvor ser, hvad morgensangen har givet dem. Derfor er det vigtigt for hende, at Egebakkeskolen holder fast.

Skolen står over for at skulle udvide med flere klasser, og i de planer indgår også en ny, større sal, så der bliver plads til alle. Morgensangen er nemlig ikke noget, de er villige til at gå på kompromis med.