Eksperter advarer om dårligt beredskab og sårbare havne, men er der grund til bekymring?

Et hav af containere, kæmpe kraner, der flere steder skyder op af jorden, og en tung industriel atmosfære. Dét er Aarhus Havn. 

Som Danmarks største erhvervshavn håndterer den op imod 70 procent af landets containertrafik og udgør dermed et afgørende knudepunkt for vores samfunds forsyning.

At forestille sig, at en enkelt fjendtlig drone skulle kunne sætte den 280 hektar store havn ud af spil, virker næsten surrealistisk i et land som Danmark, hvor vi teknologisk er langt fremme.

Men de droneaktiviteter, vi har set rundt omkring over flere af landets lufthavne og militære områder er en klar påmindelse om, at truslen fra hybride virkemidler er mere aktuel end nogensinde før, og at Danmark på flere punkter nok er mere sårbart, end vi forestiller os.

I dag står vi over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Sådan har det lydt fra blandt andre statsministeren og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er også vurderingen i rapporten Nationalt Risikobillede 2025, der udkom tidligere på året. Rapporten fremhæver blandt andet de stigende trusler fra hybride virkemidler mod samfundskritiske funktioner.

Havne indtager bundplacering

Spørgsmålet om hybride trusler mod kritisk infrastruktur fik også foreningen IDA til at udarbejde og udgive en spørgeskemaundersøgelse i december 2024, hvor 1.500 eksperter på tværs af sektorer delte deres viden om den kritiske infrastrukturs sårbarhed.

I 2025 er undersøgelsen lige så aktuel som ved udgivelsen for et år siden. Den viser, at på langt de fleste områder er Danmark middelmådigt - eller endda dårligt - rustet til at beskytte den kritiske infrastruktur.

Den viser også, at havnene ligger nederst på listen, hvilket betyder, at det er dem, der er dårligst forberedt på at beskytte infrastrukturen mod skader som følge af fjendtlige handlinger eller sabotage.

Samarbejder med myndighederne

Trusselsbilledet udvikler sig hele tiden - og det gør det hurtigt. Men på Aarhus Havn har man taget højde for det. Poul Pedersen, som er Port Security Manager på havnen, anerkender, at trusler fra hybride virkemidler udgør en risiko, men forklarer samtidig, at man tager de nødvendige værktøjer i brug:

“Man laver sårbarhedsvurderinger samtlige steder på havnen, samt en sikringsplan for håndteringen af forskellige scenarier, baseret på myndighedernes dynamiske risikovurderinger.” 

Skulle et scenarie opstå, hvor en drone fløj ind over luftrummet på en havn som man har set ved flere lufthavne og militære installationer i september, har havnen et passivt dronedetekteringssystem, der dækker både havnen og store dele af Aarhus by.

Systemet kan dog kun detektere kommercielle droner og er derfor ikke i stand til at opfange fjendtlige droner. Når det gælder et reelt droneforsvar mod fjendtlige droner, er havnen afhængig af myndighederne.

“Det her med at kunne nedtage droner ligger langt ud over de kompetencer vi har som havn og som det er lige nu, har vi ikke engang lov til at skyde en drone ned, hvis sådan en skulle flyve ind over havnen. Vi kontakter myndighederne,” tilføjer han. 

Vigtigt med et godt beredskab 

Et centralt emne i undersøgelsen fra IDA er beredskab og koordinering mellem relevante aktører. Den generelle opfattelse blandt eksperter, at effektiviteten af kommunikation og koordinering, kun ligger på et middel niveau, hvis der skulle ske et nedbrud i den kritiske infrastruktur.

Der er altså en vis usikkerhed omkring effektiviteten af aktørernes samarbejde i tilfælde af en krisesituation, hvilket ifølge IDA peger på et behov for mere træning og bedre planlægning.

I et bredere perspektiv understreger svarene i undersøgelsen vigtigheden af et robust og velkoordineret beredskabssystem.

Rasmus Dahlberg, ph.d., Lektor og viceleder ved Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet, drager samme konklusion:

“Den eneste måde at sikre sig mod denne slags bredspektrede trusler er i virkeligheden ved at sikre et højt bundniveau. Altså, at man gennem regulering sørger for, at der ikke er svage led i kæden.” 

Ifølge Rasmus halter Danmark bagefter sine nordiske naboer.

“Danmark er det eneste land i Norden, der ikke har en samfunds- eller resiliensstrategi. Vi er nødt til at holde op med at være på bagkant og i stedet være på forkant, hvilket vi gør ved at definere en strategi på området.”

Komplet nedlukning er urealistisk

Selvom svarene i undersøgelsen viser, at havnene har en klar bundplacering i forhold til, hvor godt forberedt sektorerne er på at håndtere følgerne af et større nedbrud, er man ikke bekymret på havnen. Poul Pedersen vurderer nemlig en komplet nedlukning af havnen som urealistisk.

“Der skulle ske noget rigtig vildt, hvis hele Aarhus Havn skulle lukke ned. Så ville det være, fordi det meste af landet var i en tilstand, hvor vi havde kæmpe problemer,” siger han. 

Preben E. Mogensen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, ser heller ikke en nedlukning af Aarhus Havn som sandsynlig. 

“Havnen kommer ikke til at lukke ned, fordi der hænger en drone i luften. At de på sigt kan drille sikkerhedsmæssigt, kan på sigt være en udfordring. Men faren er stadig relativ lille - medmindre dronen har noget eksplosivt på sig.” 

Krise eller ej? 

Det kan for de fleste være svært at danne sig et klart billede af, hvor alvorligt det er, når vi taler om hybride trusler mod kritisk infrastruktur. På den ene side peger undersøgelsen fra IDA på, at Danmark ikke er særligt godt rustet mod trusler som disse. På den anden side er flere eksperter og havnen selv ikke bekymret for deciderede droneangreb.

Ifølge Rasmus Dahlberg skal man i stedet se på, hvad det egentlige formål med trusler fra hybride virkemidler er. 

“Hybridtrusler er designet til at forvirre myndigheder og udstille handlingslammelse. Målet er ikke at lukke en havn eller lufthavn for en dag, men at undergrave sammenhængskraft og tillid i samfundet.” 

Rasmus er også enig i den fremstilling som rapporten fra Nationalt Risikobillede 2025 tegner af det aktuelle trusselsbillede i Danmark.

“Det ser meget alvorligt ud. FE vurderer nu sort på hvidt, at Rusland fører hybridkrig mod NATO, Vesten og Danmark. Det er altså ikke længere en potentiel trussel, men en konstateret realitet,” fortæller han. 

Et tiltrængt wake-up call  

De seneste års droneaktivitet rundt omkring i Danmark har for alvor sat droneberedskab på dagsordenen, og selvom det kan virke skræmmende, at fremmede statsmagter viser sig på himlen over nogle af landets mest kritiske enheder, er det ifølge Rasmus Dahlberg vigtig at se tingene for, hvad de er. 

“Det er vigtigt at huske, at ingen døde under dronehændelserne i september, og der var heller ingen dokumenteret intention om at skade nogen. Vi befinder os stadig i en gråzone, hvor det primært handler om provokation. Med flere wake-up calls og et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab står Danmark langt bedre rustet i dag end for bare halvandet år siden.”