Elitekrav får piger til at droppe sporten – og livstilfredsheden falder

Flere piger stopper med at dyrke sport, når kravene stiger. 

En ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at danske piger mellem 13 og 15 år dyrker mindst motion og samtidig har den laveste livstilfredshed blandt børn og unge.

Pigerne er udfordret

Kun 75 procent af piger i alderen 13-15 år dyrker sport eller motion. Hos drengene er tallet 87 procent, og gennemsnittet for alle børn mellem 7 og 15 år ligger på 86 procent. 

Rapporten peger på en tydelig sammenhæng: Jo mindre motion, jo lavere trivsel. 

Når pigerne dropper sporten, mister de ikke kun fysisk aktivitet, men også et vigtigt fællesskab, som kan være afgørende for deres mentale sundhed.

Præstationspresset

Eksperter ser flere årsager til udviklingen. Psykolog Maja Vain Gilbert oplever, at præstationspresset fylder mere end nogensinde: 

“Sport handler for meget om præstation – ikke om at have det sjovt”, siger hun.

Hun mener, at foreningerne skal ændre fokus: 

“Sport skal være fællesskab og hyggeligt. Om vi vinder eller taber, er ligegyldigt. Det presser unge, at de også skal præstere her, når de er trætte efter skole.”

Hun peger på, at mange unge hurtigt bliver bedt om at tage stilling til eliteidræt, hvilket kan afskrække dem: 

“Idrætsgrene bliver hurtigt koblet til elitekrav. Det er ærgerligt, for man skal have lov til bare at dyrke sport uden at tænke over, om man er god nok.”

Stephanie Hougaard, ungekonsulent i DIF, ser samme tendens: 

“Hvis jeg ikke kan levere 100 procent, så er det lige meget. Den enten-eller-tankegang fylder meget”, siger hun.

Hun mener, at det er vigtigt at fastholde pigerne i idrætten: 

“Vi kan se en klar sammenhæng mellem trivsel og dem, der dyrker idræt i hverdagen.”

Hun understreger, at idrætten skal give plads til både skole og sport: 

“Idrætterne skal skabe rammer, hvor både-og er muligt. Vi taler meget om vigtigheden af fællesskaber – det er også trivselskommissionens anbefaling.”

Hun påpeger, at fællesskabet i idrætten har stor betydning for trivsel: 

“At have noget andet end skole betyder meget. Det har en positiv indvirkning på de unges trivsel – både mentalt og fysisk.”

Konsekvenserne er tydelige: Lav livstilfredshed kan føre til stress, angst og ensomhed. 

Samtidig mister pigerne et frirum, hvor de kan være sammen med andre end skolekammerater.

Fælleskabet skal dyrkes

“Det handler om fællesskab – også uden for banen. Øvelserne må være sjove og hyggelige,” siger psykolog Maja Vain Gilbert.

Hun understreger, at hvis idrætten skal fastholde pigerne, må fokus flyttes fra præstation til glæden ved at være sammen.