En mikrodosering af stress og angst: Thaiboksningens mentale redskab

Høje smæld fylder lokalet på Trindsøvej 12. Det lyder som pistolskud eller små eksplosioner.

Det tidligere autoværksted har været igennem en transformation over de seneste måneder, nu er det hjem for Blessed Performance, en kampsportsklub hvor man kan træne thaiboksning.

I det man kommer ind, bliver man mødt af en varm luft, og en blanding af læder og sved, der bliver arbejdet her.

En kæmpe boksering deler lokalet i to. Langs kanten af ringen strækker sig et banner med store, hvide bogstaver, BLESSED. Over det vajer et flag, i venstre hjørne af flaget brøler to tigere ad hinanden. På hver side af flaget ligger yderligere to store tigere på skjul, parat til at springe.

”BAP, BAP, BAP”, lyder det, da den 29-årige Rasmus Østergaard rammer puderne med et hårdt spark.

Hans ansigt viser et dybt fokus, ligesom de 15 andre, der er mødt op til aftenens træning er han i gang med at øve sparketeknikker med en makker.

Alle arbejder på højtryk, men de fokuserede ansigtsudtryk omdanner sig til smil under øvelserne og i de små pauser de har imellem.

”Man føler sig født på ny, selv efter en lortedag”, siger Rasmus

Mikrodosering af stress og angst

Thaiboksning – eller Muay Thai – er en kampkunst fra Thailand, den er kendt for sin effektivitet, og bliver praktiseret mange steder verden over. Den omtales ofte som ”De otte lemmers kunst”, da man kombinerer slag, spark, knæ og albuer i et flydende, næsten danselignende arsenal. Traditionelt set indledes kampe med en dans, Wai Kru, som viser respekt for kæmpernes trænere, familie og guderne, og forbereder sindet på kampen.

Hos Blessed Performance handler thaiboksning ikke kun om at slå og sparke. Det handler om at blive den bedste version af sig selv. Det er det, som ejeren og dagens træner, Frederik Fenger, kalder for ”en frivillig mikrodosering af stress og angst”

Rammer for selvudvikling

”Vi skaber trygge rammer, hvor folk aktivt opsøger ubehag,” forklarer Frederik.

For Rasmus er filosofien vigtig, han er ved at uddanne sig til fængselsbetjent, og har trænet thaiboksning siden før han begyndte på uddannelsen. Træningen giver ham en ro, der er nødvendig i et job der kan medføre voldelige og farlige situationer.

”Inden jeg startede på uddannelsen og til thaiboksning har jeg haft svært ved at bevare roen i pressede situationer,” siger han.

Selvom aftenens træning ikke indeholder sparring, er principperne fra træningsformen noget Rasmus fremhæver som en stor transformation af sit eget sind.

”Noget af det, som Frederik og Blessed er gode til, er at få en til at tænke rationelt når presset stiger, når man bliver slået og sparket på, kan det godt være svært at bevare fatningen,” siger han.

Øjeblikket hvor kroppen fryser, og går i panikmode er en af pointerne med træningen.

5 minutter inden træningen er slut råber Frederik ”Kom så! 20 armbøjninger, så er vi færdige”.

Alle går synkront i plankeposition, de alvorlige ansigtsudtryk afslører hvad der er i vente, 2 sæt af 10 armbøjninger.

NI… OG…

Gruppen kæmper sig igennem gentagelserne som en enhed, Frederik tæller ”SEKS! SYV! OTTE!” folk begynder at se lettede ud, de fleste ansigter stadig koncentrerede, men de kan se lyset for enden af tunnelen. ”NII…” lyder det, og forventningen om afslutning hænger i luften, et par deltagere smiler allerede.

Og så kommer overraskelsen ”…OG FEM!”

Der indtræder nu en dyb, koncentreret stilhed. Det eneste, man kan høre, er de støn der engang imellem kommer, alle ansigtsudtryk går tilbage til alvoren, de er endnu engang i zonen.

En anden træner kommer gående langs sidelinjen op ad den boksering, der deler lokalet i to, han har været en stille tilstedeværelse under hele træningen, klar til at hjælpe til hvor det er nødvendigt.

Jeg spørger ham om, hvor meget der er tilbage i batterierne hos deltagerne.

Han peger op mod hovedet og smiler ”Ingenting, det er ren mentalt fra nu af”

En intern kamp

Alle kæmper nu, det handler om at fremtvinge mere end hvad man troede var muligt, alle kommer i mål med armbøjningerne.

”Pointen er at lære, at smerte er midlertidigt,” forklarer Frederik ”Når de vælger at kæmpe sig igennem de sidste armbøjninger, skubber de deres mentale grænser.”

Efter træningen fistbumper deltagerne hinanden i almindelig praksis, der vidner om fællesskabet i klubben, flere falder i hyggesnak og laver udstrækningsøvelser.

Rasmus aftaler sparring med en træner til dagen efter, hvor en ny mulighed for at styrke sindet venter.