Energikløften mellem land og by: “Vi bliver efterladt til os selv på landet”

I byen har de langt de fleste stabil og forholdsvis billig varme. Her er fjernvarmeudrulninger, som sikrer borgerne en stabil og grøn løsning. På landet er disse muligheder ofte begrænsede og dyre. For Morten Barnkob, har denne skævhed givet anledning til frustrationer og en følelse af, at være efterladt til sig selv som landboer.

Morten bor i et hus i landsbyen Randbøldal med lige knap 300 indbyggere. I hans by, er de for få beboere til, at det giver økonomisk mening at udrulle fjernvarmenet. I stedet er det et gasfyr, der fyrer op for varmen hjemme hos ham. Men kun for en rum tid endnu. Staten har en foreløbig plan om, at opvarmningsformerne olie og gas skal udfases i henholdsvis 2030 og 2035. 

“Det er ikke engang en følelse af at blive efterladt til os selv, vi bliver efterladt til os selv herude på landet. De konstaterer jo bare, at det er for dyrt med fjernvarme og så laver man en regel om, at lukke for gassen, det vil sige vores eneste varmekilde. Så må I selv finde et andet alternativ, siger de.” 

En dyr omstilling

Ifølge Kirsten Gram-Hanssen, som er professor på Institut for byggeri, by og miljø på AAU, giver varmepumpen som energikilde mest mening på landet.

“Det ville være en god økonomisk forretning på længere sigt at omstille til en varmepumpe, hvis man bor ude på landet. Det bliver i længden alt for dyrt at varme op med olie eller gas. Men problemet er, hvis man ikke har råd eller ikke kan låne pengene i banken til den investering det kræver at omstille.” 

Tal fra Bolius viser også, at en varmepumpe er billig i drift, når den først er installeret. 

Grundlaget for omstillingen bygger på Folketingets ønske om at udarbejde en plan for udfasning af fossile brændsler mod en grønnere omstilling. Statens plan for udfasning af olie- og gasfyr i statslige bygninger er foran den generelle udvikling 

Omskiftningen til varmepumpe er en dyr fornøjelse, der sagtens kan koste over 100.000 kr.

Ifølge Tue Patursson, der er ekspert ved Bolius, et spørgsmål om husets værdi, om det kan betale sig at udskifte sit gas- eller oliefyr til en varmepumpe.

"Hvis man har et hus i Vestjylland og skifter til en varmepumpe, er der ikke nogen værdistigning, og det kan derfor ikke betale sig, at lave den investering.” Siger Tue Patursson.

Nyt politisk forslag

I dag er det muligt for alle, uanset indkomstgruppe at modtage 27.000kr i tilskud til at skifte til varmepumpe, men for mange på landet er det ikke nok. Tue Patursson forklarer at man i branchen snakker om et forslag for at mindske denne ulighed. 

“Hvis nu man boede i et hus med en lille værdi og ikke tjente så mange penge, så skulle man måske have 50.000kr, og bankdirektøren skulle måske ikke have noget. Det er noget der bliver snakket om.” 

Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne mener at det er et sted man burde sætte ind for at modarbejde uligheden i Danmark, samt øge den grønne omstilling. 

“Vi laver et forslag om, at man får fuldt fradrag for udskiftning af olie- og gasfyr i huse der koster mindre end 1.000.000kr.” 

Mads Fuglede påpeger også, at når et prisen for en varmepumpe koster så stor en del af husprisen er det ofte ikke muligt at låne penge i banken til så stor en investering, også selvom man kan få en støtte på 27.000kr. Derfor kan beboerne i disse boliger ende med at blive bundet til deres hjem. 

Morten Barnkob står selv i en økonomisk situation, der gør det muligt for ham at udskifte til varmepumpe, når den dag kommer, men sådan er det ikke for alle. 

En usikker verdenssituation

Danmarks statistik viser, at der bruges mere energi pr. Borger på landet. Dette kan skyldes at boligerne her ofte er større, ældre og energikilden er en anden.

Morten er bange for, at omkostningerne og usikkerheden ved energiforsyning på landet kan være en faktor for, at nogen fravælger landlivet.

Ifølge Tue Patursson, er type af energikilde heller ikke uden betydning for huskøbere:

“Vi har hørt fra ejendomsmæglerbranchen, at folk er mere opmærksomme på hvad der er for en varmekilde i en bolig, inden de køber hus. Det var der ikke rigtig nogen der spurgte ind til før energikrisen.” 

Den påstående globale energikrise er også noget der påvirker olie- og gasforsyningen, og gør derfor disse varmekilder særligt ustabile i disse tider. 

“Det mest usikre for naturgas er verdenssituationen. I 2021 var der virkelig høje priser under energikrisen. Meldingerne er, at vi risikerer at møde den igen under vinteren.” 

Tue Paturssons syn på fremtiden for olie- og naturgas er derfor ikke positivt, og er forbundet med stor usikkerhed grundet urolighederne rundt i verden.