Enklere angreb, større usikkerhed: Terrortruslen mod Danmark udvikler sig i angrebsmetoder og byindretning

Den 14. juli 2016 kører en lastbil gennem menneskemængden på strandpromenaden i Nice. 86 mennesker bliver dræbt. Fem måneder senere bliver et julemarked i Berlin ramt af et lignende angreb. 13 mennesker mister livet. I august 2017 pløjer en varevogn gennem La Rambla i Barcelona. 16 mennesker bliver dræbt og hundredvis såret. 

Måske husker du, hvor du var, da du hørte om angrebene. Måske er du siden blevet mere opmærksom i store menneskemængder. 

Fælles for angrebene er ikke bare de mange ofre, men også våbnet. Et køretøj. 

Et vedvarende højt trusselsniveau 

I den nye rapport fra 2026 vurderer PET terrortruslen mod Danmark som “alvorlig”, hvilket er niveau 4 ud af 5. Ifølge PET kommer den største trussel fortsat fra militant islamisme. 

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET og forhenværende leder af tjenestens terrorafdeling, beskriver trusselsniveauet som langvarigt. 

“Trusselsbilledet er højt mod Europa, og det har det været lige siden, at tegningerne kom ud i Jyllands-Posten. Det er 21 år siden, og mange har mere eller mindre glemt de tegninger. Men det har man altså ikke blandt ekstreme islamister. For dem er det, som om det skete i går,” siger Frank Jensen. 

Ifølge den tidligere PET-chef handler truslen ikke kun om konkrete konflikter, men også om værdier. 

“Hvis man er radikal islamist, er vores måde at leve på en trussel mod islams levevis, kultur og religion. Det gør, at vi er et attraktivt mål,” konstaterer han. 

Et mere uforudsigeligt terrorbillede 

Udviklingen i Danmark er en del af en bredere europæisk tendens. 

Europol, EU’s politienhed, udgiver hvert år en terrorrapport, der analyserer på den europæiske terror. Den nyeste af disse rapporter viser blandt andet en stigning i antallet af terrorrelaterede anholdelser i Europa. 

Samtidig peger Europol på et skifte væk fra organiserede terrorgrupper og hen imod flere enkeltstående gerningspersoner. Såkaldte “lone actors”. Derudover fastslår de, at terrorangreb i stigende grad bliver udført med simple og lettilgængelige våben. 

Data fra Global Terrorism Database understøtter udviklingen og viser den høje dødelighed, køretøjer besidder i forbindelse med terrorangreb. 

Ifølge Frank Jensen er netop køretøjsangreb særligt udfordrende at opdage. 

“Problemet med køretøjsangreb er, at det er så enkelt. Man kan bare leje en bil, og så er det bare at gå i gang. Samtidig er det stor skade, man forvolder med noget, de fleste mennesker har,” fortæller Frank Jensen. 

Udviklingen mod flere enkeltstående gerningspersoner gør terrortruslen vanskeligere at opdage på forhånd, da det er nemmere for efterretningstjenester at opfange større netværk, forklarer den tidligere PET-chef.  

Terrortruslen flytter ind i bybilledet 

Det ændrede trusselsbillede har ikke kun betydning for efterretningstjenester og politi. Det påvirker også måden, mennesketætte områder bliver designet på. 

Når nye pladser, parker og kulturinstitutioner opføres, indgår terrorsikring i dag som en fast del af planlægningen. 

Ifølge Karl Iversen, der er arkitekt og projektleder på Musikhusparken i Aarhus, handler meget af den fysiske terrorsikring om at forhindre netop køretøjsangreb mod åbne pladser og områder med mange mennesker. 

“Det er meget svært at gardere sig imod en person, der vil slå folk ihjel med en kniv. Her er det nemmere at stoppe en stor bil,” siger Karl Iversen. 

Samme tankegang har været til stede i udviklingen af Den Gamle By i Aarhus. Niels Meyer, chefarkitekt i Den Gamle By, fortæller, at terrorsikring har været en del af planlægningen fra begyndelsen. 

Men i stedet for traditionelle sikkerhedsinstallationer blev løsningen integreret i byrummet. 

“I stedet for at lave pullerter gik vi i en mere naturlig retning med et træ, en udstillet bil og nogle bassinkanter,” siger Niels Meyer. 

Ifølge Frank Jensen er store offentlige pladser, såsom Musikhusparken og Den Gamle By, særligt attraktive mål for terrorister. 

“Steder, hvor der er mange mennesker samlet, er for terrorister et meget attraktivt mål. Terrorister går ikke efter mål, der kan forsvare sig selv. De går efter civile, fordi de ikke møder modstand,” forklarer Frank Jensen. 

Den pensionerede PET-chef understreger dog, at den almindelige dansker ikke bør gå rundt og frygte et terrorangreb i hverdagen. 

“Man skal ikke være bange for terrorangreb. Det er meget sjældent, og hvis man skal være lidt kynisk, kan man kigge på andre ting, der kan skade folk. Der bliver kvæstet mange i trafikken, men man kører jo bil alligevel,” fastslår Frank Jensen. 

Ti år efter Nice 

Til sommer er det ti år siden, at en lastbil kørte gennem menneskemængden på strandpromenaden i Nice og dræbte 86 mennesker. I takt med at trusselsbilledet har ændret sig, har arkitekter og myndigheder måtte tilpasse sig. 

“Hvis der kommer en ny bølge af køretøjsangreb, skal vi selvfølgelig overveje, om der skal ændres noget. Alt bliver lavet ud fra risikovurderinger, som vi sparrer med Østjyllands Politi,” siger Niels Meyer fra Den Gamle By. 

Østjyllands Politi har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar: 

“Vi har løbende drøftelser med kommunerne om eventuel sikring af det offentlige rum, og vi laver løbende vurderinger, hvilke tiltag der skal til ved bestemte arrangementer. Derudover har vi en tæt dialog med PET om det generelle trusselsbillede i Danmark.”