Er der en bøjletandlæge til stede?

Kommunens bøjletandlæge vurderer behovet for tandregulering

Kommunerne skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for gratis tandpleje, så alle børn skal tilbydes regelmæssigt eftersyn, hvor også behovet for tandregulering bliver vurderet. Når den almindelige børnetandlæge vurderer et muligt behov for tandregulering, så begynder bøjletandlægens arbejde. Så skal der være en bøjletandlæge til stede.

En bøjletandlæge er en specialtandlæge i ortodonti, og den specialtandlæge kan vurdere, om børn og unge kan få gratis tandregulering i den kommunale tandpleje. Derfor har alle kommuner brug for en eller flere specialtandlæger i ortodonti.

Specialtandlægen i ortodonti vurderer, hvornår en behandling bør sættes i gang, så tidspunktet er optimalt i forhold til regulering af kæber eller tænder og til barnets vækst. Hvis behandlingen ikke sættes i gang på det optimale tidspunkt, så kan det for nogle behandlinger betyde en mere kompleks og længerevarende behandling og muligvis behov for kirurgi.

For at behandlingerne kan sættes i gang på det bedste tidspunkt i forhold til hvert enkelt barns udvikling i tænder og kæber, så kræver det, at kommunen har et godt overblik over det samlede behov for tandregulering i hele kommunen. 

Kommunen skal sikre, at den har de rette ressourcer på de rette tidspunkter, og det kan være svært, når der kun er få specialtandlæger til rådighed. Derfor bliver planlægning meget vigtigt, for at kommunen kan overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Sådan tiltrækker kommunen en specialtandlæge

”Hvis kommunerne skal gøre sig attraktive, så skal de gerne slå sig sammen med andre kommuner, så det kan blive en lidt større enhed. Fordi folk vil gerne have faglig sparring. At komme ud som helt grøn ny specialtandlæge og uden at have nogen at læne sig op ad, det er ikke sjovt. Det er der vitterligt ikke mange, der har lyst til, er mit indtryk” siger Inge Aarslev, som er formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti. Hun er samtidig leder af Tandreguleringsklinikken i Aalborg Kommune og kender derfor en masse til, hvad der betyder noget for specialtandlægerne i ortodonti, og hvad de tiltrækkes af i deres ansættelse.

Specialtandlægerne bliver uddannet på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Da det er en videreuddannelse oven på et femårigt tandlægestudie og efter minimum to års erfaring som tandlæge, så vælger de uddannelsen på et tidspunkt i deres liv, hvor de fleste har etableret sig boligmæssigt, og mange er godt i gang med at stifte familie. Når de flytter til uddannelsesbyen, så flytter deres partner og børn derfor ofte med. 

Når videreuddannelsen er afsluttet efter tre år, så bliver mange boende omkring uddannelsesbyen og søger jobs tæt på deres hjem. Derfor er kommunerne længere væk fra Aarhus og København meget bevidste om at have fokus på at skabe et godt miljø, der kan tiltrække de nødvendige specialtandlæger, som kan dække kommunens behov for tandregulering.

I Sundhedsstyrelsens ’Tandplejeprognose 2023-2025’ har man opgjort fordelingen af specialtandlæger i vores fem regioner. Inden for regionerne er der dog stor forskel på, hvor svært de enkelte kommuner har ved at tiltrække specialtandlæger.

Når et barn skal have reguleret tænder, så er det ikke kun specialtandlægen, der skal i arbejde. Det skal også de klinikassistenter og tandplejere, som er tilknyttet tandreguleringsklinikken. 

Specialtandlægen laver behandlingsplanen for hvert barn, men derefter kan mange opgaver delegeres til klinikassistenter og tandplejere, for eksempel at tage aftryk, røntgenbilleder, skift af tråde og elastikker. 

Det kan derfor være af stor betydning for en specialtandlæge, at der på klinikken er tilstrækkeligt med tandplejere og klinikassistenter, og at de er godt uddannet inden for tandregulering.

Inge Aarslev oplever til gengæld, at specialtandlæger ofte bliver længe på arbejdsmarkedet: ”Der er mange, der bliver ved efter de 67 år. Det er jo fordi, det er så sjovt, det vi laver.”

Kommunerne spiller på vigtige instrumenter

Kommunerne Holstebro, Struer, Lemvig, Skive og Thisted har valgt at slå sig sammen for at skabe en stor fælleskommunal klinik, Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN), som ligger i Struer. Der er omkring 43.500 børn og unge under 22 år i de fem kommuner, og hos CTN laver de al tandregulering for de fem kommuner. Det kan være en vanskelig opgave at løse, når specialtandlæger sjældent har Struer som førstevalg til nyt arbejdssted.

For at dække behovet for specialtandlæger har CTN siden starten for 13 år siden været nødt til at være ekstra opmærksomme på de ting, der kunne gøre deres klinik til et attraktivt sted at være, på trods af deres placering på Danmarkskortet langt fra Aarhus og København.

”Det var en helt klar vision, de overtandlæger der sad der dengang havde. De havde den her vision om, at det skulle være fremtidssikret. At vi skulle lave et attraktivt sted, hvor specialtandlægerne havde lyst til at komme, og hvor der var nogle gode stordriftsfordele” siger Mette Toft Holmgaard, som er leder af CTN.

Det betyder i praksis, at de arbejder målrettet med hele tiden at have styr på deres planlægning, det vil sige overblikket over behandlingsbehov og de specialtandlæger og hjælpepersonale, de har på deres 11 klinikker. ”Det er det her med lige at kigge indad i første omgang og have styr på vores grundelementer på klinikken. Vi har ansat en koordinator, som styrer vores lister. Hun kan alle vores tal på rygraden hele tiden. Hun ved, hvor mange, der bliver sat til på de forskellige behandlere.”

De har et fagligt hierarki omkring deres behandlinger, hvor specialtandlægerne laver behandlingsplaner og delegerer meget til klinikassistenter og tandplejere. Men på det personlige plan har de en meget flad struktur. ”Alle stemmer er lige vigtige” siger Mette Toft Holmgaard. ”Jeg tænker tit over, hvad ville jeg gøre, hvis det var min egen klinik. Og der ville jeg klart gøre det, vi gør.” 

I kommunerne Ballerup, Egedal og Furesø har man også slået sig sammen og dannet en fælleskommunal klinik, Center for Tandregulering. Klinikken varetager behovet for tandregulering hos de ca. 38.500 børn og unge under 22 år i de tre kommuner.

”Det handler om at sikre høj faglig kvalitet og tilstrækkelig behandlingskapacitet. Fordi det er hele tiden det, der er problemet. Man ønsker at lave et stærkt fagligt miljø med mulighed for faglig sparring. Der er mange, der synes, det er attraktivt at få flere kollegaer. Især som nyuddannet, men egentlig også senere” siger Louise Claudius Riis, som er leder af Center for Tandregulering og selv uddannet specialtandlæge. ”Det, at vores center er fælles for flere kommuner, sikrer en vis robusthed. Og robusthed betyder også stabil drift.”

I Horsens kommune er man ikke gået sammen med andre kommuner men har sin egen kommunale klinik, som dækker behovet for kommunens cirka 25.000 børn og unge under 22 år. Hanne Jacobsen er overtandlæge i Horsens kommunale tandpleje og dermed også leder for deres tandreguleringscenter. 

Hun har erfaring for, at de vigtigste tre ting for at rekruttere og fastholde specialtandlægerne er den geografiske beliggenhed, at der er et fagligt fællesskab, og hvem kollegerne er. Hun oplever, at især nyuddannede specialtandlæger ønsker at komme ud et sted, hvor der andre at sparre med, så de ikke skal sidde alene.

Find roen i aldrig at blive færdig

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om tandpleje er hver kommune forpligtet til at yde gratis tandpleje til alle børn og unge, som er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Det gælder uanset om kommunen har sin egen klinik eller er gået sammen med andre kommuner i en fælles klinik.

I 2021 blev det vedtaget at udvide den gratis kommunale børnetandpleje med fire årgange, så unge op til de fylder 22 år nu er omfattet. Med den udvidelse får kommunernes tandpleje flere unge at observere for behov for tandregulering, så kommunernes udfordring med at tiltrække nok specialtandlæger bliver ikke mindre.

”I forhold til at det i forvejen er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere, så er det, at vi lige får smækket fire årgange oveni, virkelig ikke godt. Man skal virkelig være strategisk i forhold til, hvordan man prioriterer. Især universitetsbyerne bliver ramt af udvidelsen, fordi det er der, at de unge flytter hen” siger Inge Aarslev, formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti. 

Universitetsbyer er for eksempel også Odense og Aalborg, som ligger i regioner, hvor der i forvejen er flest børn og unge til hver specialtandlæge.

”Man er nødt til at finde roen i, at du bliver aldrig færdig. Altså vi kommer aldrig til bund i nogen liste. Det er sådan et rul, der bare kører. Man er nødt til at gro i, at vi gør det helt rigtige” siger Mette Toft Holmgaard fra Center for Tandregulering Nordvestjylland.

”Vi gør alt for patienternes skyld. Ja, det er det vigtigste” siger Hanne Jacobsen.