Er idrætsforeninger under pres eller bare forandring?

Flere danskere dyrker i dag motion på andre måder end tidligere. Tal fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) viser, at medlemstallene i fitnesscentre er vokset siden begyndelsen af 2000’erne, hvor de kommercielle træningscentre for alvor fandt sin plads i Danmark. Samtidig viser organisationernes medlemstal, at frafaldet i foreningsidrætten fortsat er størst blandt teenagere, men det er ikke en nyopstået problematik, hvis man spørger formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen:

”Der er kommet flere muligheder og også kommercielle aktører, som tilbyder idræt til alle aldersgrupper. Men der er ikke færre unge proportionelt, som dyrker idræt i foreninger. Der har altid været et stort frafald i teenageårene.”  

“Foreningsidrætten fokuserer i dag mere på præstation end på fællesskab”

Sådan lyder det fra AGF-træner Marie Lynge Olesen. Hun oplever, at der er sket et skifte i foreningsidrætten. Ifølge hende fylder præstation og talentudvælgelse mere end tidligere, og det begynder i en yngre alder.

“Allerede fra omkring 11-årsalderen bliver spillere udvalgt til særlige hold, hvor man tidligere først måtte begynde udvælgelsen, når de var 13 eller 14 år,” fortæller Marie.

På drengesiden har klubberne overblik over spillere i hele Aarhus Kommune helt ned til otteårsalderen. De ved, hvor de spiller, samt på hvilket niveau. På pigesiden er det anderledes.

“Det yngste hold, vi har, er U13, men allerede fra 10-årsalderen begynder en forsigtig udvælgelse gennem særlige træningsforløb,” lyder det fra Marie Lynge Olesen.

Det har betydning for foreningslivet, når talentudvælgelsen sker tidligere i dag, fortæller hun. Ifølge hende kan den tidligere udvælgelse have konsekvenser for fællesskabet i foreningerne, særligt i overgangen til teenageårene, hvor presset øges. Hun trives og har selv trivedes under præstationspresset, men hun har også oplevet, at medspillere er frafaldet foreningsidrætten af samme grund. For det er ikke alle unge, der ønsker at præstere i endnu en arena som foreningsidrætten, da de i forvejen føler, de skal præstere i skolen og hjemme. Derfor understreger Marie Lynge Olesen fællesskabets rolle i foreningsidrætten, for er man denne foruden, vil der, ifølge hende, ske en stigning i frafald. 

Forandring i frivillighed

Også på frivillighedsområdet mærker foreningerne forandringer, der udfordrer den klassiske foreningsmodel. De lokale foreninger kæmper med rekruttering af frivillige. Trods denne oplevelse, viser Den nationale frivillighedsundersøgelse fra VIVE (2020), at andelen af danskere, der deltager i frivilligt arbejde, samlet set har været stabil eller svagt stigende siden 2012. Undersøgelsen peger dog på en tydelig ændring i formen for frivillighed. I dag foretrækker frivillige kortvarige og afgrænsede opgaver fremfor faste poster med stort ansvar. Det mærkes i foreningshverdagen, fortæller Tina Lisberg, bestyrelsesmedlem i Gymnastikkens Venner:

”Der er jo ikke nogen, der har tid eller overskud, så der skal folk presses til at være frivillige. Så lige nu er det et stort problem at finde frivillige. For 15 år siden støttede man op om tingene og så det som et fællesskab. Det er min oplevelse, at det gør man ikke længere.”

Foreningsliv i forandring og ikke i krise

Hos DGI afviser man, at foreningslivet er i krise. Organisationen peger på, at DGI i 2023 havde omkring to millioner medlemmer, altså det højeste antal nogensinde. Ifølge formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen, har foreningerne fået større indsigt i, hvilke midler der bør tages i brug for at forhindre en præstationspræget kultur i foreningerne, samt øge rekrutteringen af frivillige.

”Jeg tror, at foreningerne er blevet bedre til at rekruttere frivillige og mange forskellige typer af frivillige og stille dem nogle gode opgaver, de ønsker at løse. Der er forskel på, hvad det betyder for ens egen livskvalitet at være frivillig. Det øger vores livskvalitet og har stor betydning for samfundet at være frivillig,” fortæller Charlotte. 

Foreningslivet har i generationer været en central del af det danske samfund, og er det fortsat stadig, hvis man spørger Charlotte. Fremtiden afhænger derfor, ifølge hende, ikke af, om danskerne holder op med at dyrke idræt, men om foreningerne formår at følge med tiden og tilpasse sig forandringerne, så samfundet ikke får lov til at spænde ben for fællesskabet og foreningslivet.

Foreningsliv i forandring og ikke i krise

Hos DGI afviser man, at foreningslivet er i krise. Organisationen peger på, at DGI i 2023 havde omkring to millioner medlemmer, altså det højeste antal nogensinde. Ifølge formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen, har foreningerne fået større indsigt i, hvilke midler der bør tages i brug for at forhindre en præstationspræget kultur i foreningerne, samt øge rekrutteringen af frivillige.

”Jeg tror, at foreningerne er blevet bedre til at rekruttere frivillige og mange forskellige typer af frivillige og stille dem nogle gode opgaver, de ønsker at løse. Der er forskel på, hvad det betyder for ens egen livskvalitet at være frivillig. Det øger vores livskvalitet og har stor betydning for samfundet at være frivillig,” fortæller Charlotte. 

Foreningslivet har i generationer været en central del af det danske samfund, og er det fortsat stadig, hvis man spørger Charlotte. Fremtiden afhænger derfor, ifølge hende, ikke af, om danskerne holder op med at dyrke idræt, men om foreningerne formår at følge med tiden og tilpasse sig forandringerne, så samfundet ikke får lov til at spænde ben for fællesskabet og foreningslivet.