Er Socialdemokratiets planer om flere almene boliger i Aarhus en Winner-sag eller en taber-sag?
Boligmarkedet i Aarhus er presset. For de formuende er det et eldorado. For mange andre kan det virke som utopi at blive boende i byen. Socialdemokratiet mener, at flere almene boliger kan være en del af løsningen.
”Jeg lukker mine øjne i Aarhus,” sang Thomas Helmig i 2006 og satte for alvor Aarhus på danmarkskortet.
Knap 20 år senere kan teksten klinge hult for den aarhusianske lønmodtager.
År efter år søger flere lønmodtagere mod almene boliger, hvis de ikke ønsker at sige farvel til Aarhus.
Fundamentet
En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af almindelige lønmodtagere i ejerboliger i Aarhus på ti år er faldet fra 53,7 procent til 46,7 procent.
Op til kommunalvalget var den betændte boligsituationen et emne, der fyldte blandt aarhusianerne.
Borgmesterpartiet (S) har et bud på en løsning, men gode råd synes stadig dyre.
Der skal blandt andet bygges mere, og hver fjerde nye bolig i byen skal være almen. Det er planen for Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S).
Men kan man bygge nok, når der flytter cirka 20.000 til Aarhus om året og 15.000 flytter fra?
Udover at hver fjerde nye bolig skal være almen, er planen, at der skal udstykkes omkring 2000 grunde frem til 2030 - mon det kan blive fundamentet for et mindre ulige boligmarked?
Det er bygget op over 40 år
Siden bankernes tårnhøje renter i fattigfirserne er der blevet sat ild under økonomien. Op gennem 90’erne, 00’erne og 10’erne er renten faldet markant, og man har til tider kunne låne til ganske få procent. Boliger er blevet købt. Boliger er blevet solgt. Uligheden er steget.
”Når renten er lav, låner vi mere og køber mere bolig, og det presser også aktiepriserne op. Bolig og aktier bliver ofte holdt af de formuende, og når priserne på bolig og aktier stiger, stiger uligheden,” siger professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid i et interview med DR.
Særligt i de større byer som Aarhus har boligpriserne været på himmelflugt. I følge Finans Danmark var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Aarhus i 2005 cirka 16.000 kroner, hvor den i 2025 er cirka 30.000.
Så må man jo leje, vil nogle sikkert påstå, men udbuddet af lejeboliger i Aarhus er i 2025, med en boligtomgang på 1,2 procent, historisk lav.
Det kan lyde dystert for de unge førstegangskøbere, den almindelige lønmodtager, og alle dem, der bare gerne vil hjem til Aarhus.
Billige og tilgængelige kvalitetsboliger i de store byer har i årtier været en socialdemokratisk sag – fra Nyrup til Thorning og nu Winnerskjold.
Men tror aarhusianerne på, at den unge borgmester kan gøre drømmen til virkelighed?
Længslernes vingesus
Skribenten bag denne artikel gik på gaden for at finde ud af, om aarhusianerne egentlig har fidus til S-forslaget. Seks aarhusianere fra 25 til 66 år blev præsenteret for de samme fakta. Løsninger var der mange bud på, men om de troede på den nuværende plan, var svaret enstemmigt – nej!
Gør lejlighederne mindre eller gør andelsboliger mere tilgængelige, var to bud på løsninger.
”Eller flyt universitet ud af byen,” afsluttede 36-årige Mads Kjærgaard.
Slutter fred med det hele
Næste gang du slingrer gennem Aarhus og bemærker et nyt boligbyggeri, så tænk over, at hver fjerde lejlighed kommer til at være almen. Er det en hjælp til dig, til en du holder kær, eller er det blot et lille plaster på et stort sår? Kun en ting er sikkert, næste år lukker yderligere tusinder deres øjne i Aarhus.
