Er tre musiknørder med et simpelt koncept indbegrebet af fremtidens musikformidling?

Musikformidling anno 2025 findes i et væld af digitale udgaver. Alt fra album- og koncertanmeldelser til nichepodcasts, reaktionsvideoer og TikTok-anbefalinger. 

Men selvom udbuddet er enormt, savner de tre værter bag Indbegrebet Af! ofte substansen.

“Altså når jeg kigger herhjemme, er musikformidlingen i Danmark lidt tandløs og mangler noget opfindsomhed,” siger John O’ Sullivan. 

“Det er sgu lidt uvedkommende og ligegyldigt,” supplerer Andrew Davidson.

De tre værter, Andrew Davidson, Bjørn Zäll og John O’ Sullivan, sidder omkring et rundt træbord i Turbinens backstage i Randers. 

Om få timer går de på scenen med en liveudgave af deres musikpodcast, men først har de sat tid af til at tale om musiknørderi, lytter-interaktion og podcastformatets rolle i 2025.

Podcastens koncept er enkelt: Værterne gennemtrawler en kunstners diskografi og forsøger at koge alt ned til ét nummer. I mere end 7 år, otte sæsoner og over 100 afsnit har alt fra Madonna og Kim Larsen til Charli XCX været under luppen. 

De har tidligere optrådt live på SPOT, Copenhell, Aarhus Festuge og rundt på landets biblioteker og højskoler.

“Jeg ser det her som en hobby, jeg dyrker på samme måde, som folk går til fodbold,” siger Bjørn. 

Undervejs har blandt andre musikere som Jonas Bjerre, USO, medlemmerne af SYL samt journalister som Anders Bøtter og Torben Sangild været gæster.

“Det mest interessante er, at konceptet tillader alt fra kulturelle til musikkritiske diskussioner,” siger Andrew. 

“Selv inden for én kunstner er der mange veje at gå.” 

Bjørn tilføjer: “Vi har også lavet temaer i stedet for artister – bollemusik, politisk musik, alt muligt, og det fungerer også.”

Idéen til konceptet kom efter en heftig diskussion om, hvilken sang der var mest Nephew. Inspirationen kom blandt andet fra Album-podcasten med Ralf Christensen og Kristian Leth. 

“Konceptmæssigt er vi måske lidt arvtager til Album,” siger John,  “men det er jo egentlig bare to dudes, der læser højt fra Wikipedia,” tilføjer han grinende.

Til hvert afsnit udvælger værterne en kunstner, og alle tre medbringer hver deres bud på ét “indbegreb af”-nummer.

Til sidst skal de blive enige, og ofte går der heftig konkurrence i den. For at komme i betragtning skal kunstneren have mindst tre albums og en markant musikalsk indflydelse.

En ny form for musikjournalistik - eller bare hyggelig nørderi?

Selvom podcasten primært udkommer på Spotify, har værterne også en aktiv interaktion med deres lyttere og følgere på Facebook, Instagram og YouTube. 

TikTok holder de sig fra: “Vi er for gamle og for selvbevidste,” fastslår de tre værter enstemmigt.

Men arbejdet stopper langt fra ved mikrofonerne. Bjørn nævner at han ofte bruger omkring en time på at klippe et afsnit og en time på at få argumenterne til at stå skarpt. Den analytiske inspiration henter de fra internationale podcasts som Song Exploder, 60 Songs That Explain the Nineties, Strong Songs og YouTube-succeser som The Needle Drop.

På researchsiden læser de især Stereogum, hvor musikskribenten Tom Breihan er Bjørns favorit: “Den bedste skribent på deres payroll.” 

Fan-subreddits indgår også som en del af forberedelsen.

Danske musikmedier fylder mindre for værterne. Betalingsmure får det meste af skylden.

 “Jeg får hverken GAFFA eller Soundvenue læst rigtig,” siger Bjørn. 

Politiken læser han heller ikke fast, primært pga. abonnementsprisen, men fremhæver anmelder Pernille Jensen som dygtig særligt hendes mod til at anmelde niche- og hårdtslående genrer.

Da jeg præsenterer dem for Art Music Denmarks rapport om det faldende antal musikartikler i de største danske medier, nikker de genkendende.

“Musik og kultur er altid underprioriteret, så no surprice” siger Andrew, og tilføjer:

“Mit mål med podcasten var at diskutere musik på samme niveau som politik og alt muligt andet, musik rummer jo alle de her lag.”

John oplever, at dansk musikjournalistik ofte ender i enten uinspirerende anmeldelser eller kedelige portrætter. 

“Der er nok  spændende ting at tage af. Vi kunne jo diskutere Taylor Swifts kæmpe turné, jeg forstår ikke, hvorfor der ikke bliver gjort mere ud af det.”

Ifølge lektor i musikvidenskab på Aarhus Universiteter, Mads Krogh, er det netop kombinationen af fordybelse, personlig stil og samtale, der gør podcasts som Indbegrebet Af! relevante i en tid, hvor traditionel musikjournalistik er presset.

“Podcastformatet giver jo tid til at tænke højt og være personlig på en måde, som musikanmeldelser sjældent har plads til,” forklarer Krogh og uddyber:

 “Når værter fortæller om, hvordan de oplever og lytter til musik, så bliver man som publikum inviteret ind i deres måde at tænke på. Det føles tættere på, ikke nødvendigvis mere professionelt, men ofte engagerende og umiddelbart.”

Han peger også på, at kontakten med lytterne – både live og på sociale medier – er blevet en vigtig del af musikformidlingen:

“Det gør musikken til noget, man deler. Ikke noget, der bliver dikteret af en ekspert på afstand.”

Publikum vælger Rammstein og fællesskabet gør resten

Til aftenens liveudgave er det publikum, der har valgt kunstneren: det tyske industrial-metalband Rammstein. Værterne har lyttet sig gennem alle otte albums – en overskuelig opgave sammenlignet med David Bowies 25 albums og diverse livealbums, som de tidligere har været igennem.

Det lavloftede loungerum, som udgør Turbinen, er ved at være fyldt op af både mænd og kvinder i mange aldre, da de tre podcastværter indfinder sig på scenen. 

Der er en underlig nærmest larmende stilhed, da de sætter sig på deres barstol og placerer deres medbragte computere på bordet, lige indtil en gæst får publikum til at klappe de tre værter velkommen. Det viser sig, at kun omkring en tredjedel af publikum kender podcasten i forvejen.

“Liveudgaven er jo også en måde at få nye lyttere på, når folk kommer for artisten,” erklærer Bjørn.

Blandt de fremmødte er 17-årige Mikkel, der sammen med sin far er dukket op for Rammsteins skyld.

“Min far viste mig Rammstein for et par år siden, samtidigt med at jeg begyndte at spille guitar, og jeg kan sindssygt godt lide deres lyd og univers”, fortæller Mikkel, som ikke har lyst stå frem med sit fulde navn.

 “Vi er begyndt at lytte til podcasten og kan godt lide nørderiet og idéen om at finde den sang, der kendetegner et band bedst,” supplerer Mikkels far.

John lægger ud med nummeret “Sehnsucht” fra 1997, og analyserer det med musikfaglige begreber som crescendo, synkopering og akkompagnement. Publikum lytter intenst med, mens de tre værter præsenterer hver deres bud.

Andrew beskriver bandets technometallyd som “et tysk godstog”, der rammer med fuld kraft. En vigtig del af seancen er netop at lytte til musikken sammen, hvilket kan føles en smule komisk, når man i mit tilfælde har taget plads i en mørkebrun Chesterfield-sofa, imens jeg drikker kaffe med sødmælk.

Aftenens vinder bliver “Deutschland” fra 2019, valgt af Bjørn, efter en afstemning via håndsoprækning blandt publikum.

Et fællesskab mere end en forretning

Interaktionen med lytterne vægtes højt især til aftenens show, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål i den efterfølgende Q&A.

 “Der er noget virkelig fedt ved at dykke ned i små detaljer sammen og se publikum i øjnene imens,” siger Andrew.

Her er der en kvinde blandt publikum, der føler sig noget skuffet over, at ingen af de tre værter har hørt metalbandet live, da hun er overbevist om, at det er nøglen til at forstå det kontroversielle tyske band det fulde. 

Jeg vil til dels give den spørgelystne og nysgerrige kvinde ret: Rammsteins liveoptrædener er trods alt et helt musikhistorisk kapitel for sig. 

Bandet er blevet både berømt og berygtet for deres teaterlignende produktioner med pyroteknik, fyrværkeri og gigantiske scenekonstruktioner, der nærmest fungerer som kunstværker i sig selv. 

Nogle Rammstein-aficionados hævder endda, at man først har oplevet bandet rigtigt, når man har stået så tæt på, at ens øjenbryn er blevet svitset af i forsøget.

Selvom de tre værter sommetider kæmper med at bevare den gode tone i kommentarfeltet på deres Facebook-side, og publikumsønsker til blandt andet mere diversitet kan være udfordrende, tager trioen besværet med ophøjet ro. 

“Folk fortæller ofte, at vores metode gør artisternes musik mere tilgængelig og giver et musikalsk sprog, som selv ikke-musikere kan bruge,” siger John.

Podcasten har i skrivende stunde omkring 10.000 downloads om ugen, og selvom lyttertallet stille og roligt vokser, er det fællesskabet, der betyder mest for de tre venner og værter. 

“Vi vil allerhelst have en stærk og trofast følgerskare, som engagerer sig. Det er det primære,” siger John, og fortsætter: Men vi har ikke noget imod at blive større, men det er ikke noget, vi hungrer efter.”