Et halvt år efter EU-Domstolens kritik af ghettoloven: Hvad sker der nu i Gellerup?

Gellerup har i flere år været centrum for en omfattende omdannelse med nedrivninger og renoveringer. Men efter EU-Domstolens kritik i december 2025 er dele af processen sat i bero. En af dem, der stadig lever i usikkerheden, er Rabia Mustafa, som har boet i Gellerup i 21 år. 

I maj 2025 fik hun besked om, at familiens lejlighed skulle renoveres, og at de derfor ikke ville kunne vende tilbage. Hun gjorde indsigelse, men oplevede ikke, at hendes begrundelser blev taget alvorligt. 

“Det er som om, de bare vil af med os for at komme videre med projektet [inden den endelige afgørelse] ... Vi er mennesker, ikke objekter,” siger hun. 

Familien er flere gange blevet tilbudt lejligheder, som enten lå for langt væk eller var i for dårlig stand. Samtidig arbejder både hun og hendes mand i lokalområdet, og børnene går i skole tæt på hjemmet. 

“Hele vores hverdag er her, [og] bolig er også en del af vores identitet. Man kan ikke bare sige ‘ja tak’ til hvad som helst,” siger hun. 

Kommunen holder fast i planen 

Advokat Bjarne Overmark, der arbejder med tvangsflytningerne, mener, at EU-Domstolens kritik kan få større konsekvenser end de enkelte sager. 

“Det afgørende kriterium for at komme på den her nedrivningsliste er jo, at der bor mere end 50 procent ikke-vestlige i området. Hvis det kriterium falder, så bryder loven jo sammen,” siger han. 

Højesterettens kommende afgørelse kan derfor ikke blot få betydning for beboerne i Gellerup, men hele ghettoloven. 

Hos Aarhus Kommune afventer man fortsat den endelige afgørelse, men ifølge Michael Christensen, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, fortsætter dele af arbejdet stadigt.

“Der ligger en bekendtgørelse fra ministeren om, at vi skal fortsætte arbejdet, og det siger vores egne advokater også. Derfor fortsætter vi arbejdet, selvom sagen står lidt i stampe,” siger han. 

Han understreger, at omdannelsen er nødvendig. 

“For mig handler det om integration og om at være en del af et samfund. Jeg tror på, at vi løser meget af det ved at gøre området attraktivt for andre at komme til,” siger han. 

“Hvis man bare så på kortet og ikke vidste, hvad Gellerup var, så ville det være et sindssygt attraktivt sted at bo [...] Det er jo ikke fordi, der er nogen, der synes, det er sjovt at få flyttet folk ud af deres boliger og væk fra deres netværk. Det er desværre bare en nødvendighed,” fortsætter han. 

Han erkender dog, at processen ikke har været problemfri. 

“Vi har ikke gjort alting perfekt. Enten har vi presset for hårdt, eller også har vi ikke lavet nok opfølgninger [...] Det skal vi blive bedre til fremadrettet,” siger han. 

Problemerne forsvinder ikke nødvendigvis 

Flere forskere tvivler dog på, om nedrivninger og tvangsflytninger reelt løser problemerne. Forsker i udsatte boligområder Troels Schultz-Larsen peger på, at mange beboere har stærke relationer til området, og at lange genhusningsprocesser kan få store konsekvenser. 

“For mange er Gellerup jo deres hjem. De har naboer, familie og relationer derude [...] For grupper, der i forvejen har lav tillid og lav valgdeltagelse, kan det forstærke følelsen af ikke at have indflydelse,” siger han. 

Også professor John Andersen fra Roskilde Universitet mener, at ghettoloven risikerer at modarbejde sit eget formål. 

“Grundlæggende synes jeg, det er forkert at rive bygninger ned. Det er en falliterklæring, fordi der er 20 års erfaringer med andre løsninger,” siger han. “Der er ikke en sammenhæng mellem det problem, man siger, man vil løse, og så de midler, man bruger. Det er kontraproduktivt [...] Man stempler nogle områder, og så får man flere af dem, der har ressourcer, til at flytte væk,” siger han. 

Rabia Mustafa er én af dem, der ser sin egen familie som en af de ressourcestærke familier i området og forstår dermed ikke, hvorfor netop de skal flytte væk.

“Jeg arbejder herude. Jeg gør en forskel, og min mand gør en forskel hver dag. Det giver ikke mening. 'I er i gang med at sparke jeres ressourcestærke familier ud'.” 

Hun anerkender dog, at der er sket positive forandringer i Gellerup, men mener alligevel, at processen er gået for hurtigt. 

“Selvfølgelig skal der ske forandringer. Men det skal ske stille og roligt og med hensyn til mennesker,” siger hun. “Mine børn er så glade, og vores hverdag er så nem. Og så lige pludselig skal vi lave om på det. Det er svært fra den ene til den anden dag.”