Et kig ind i arbejdet med ny fagplan i kristendomskundskab: Lærerne får friere rammer og mere ansvar
Det overordnede budskab i første råudkast af fagplanen er klart: Lærerne får frihed til at lave god undervisning, der inddrager eleverne, når loven træder i kraft i 2027/28.
Faktaboks:
Vigtigste ændringer i kommende fagplan:
- Udtynding i centralt stillede læringsmål
- Didaktisk råderum til lærerne
- Elevinddragelse
- Tydeligt fagformål
- Dannelsesmålet personlig myndighed
- Religiøse læsefærdigheder
Faggruppen er nedsat af Børne og Undervisningsministeriet og arbejder med lovrevisionen over en 4-årig periode. Alle skolens aktører er inviteret til at deltage i processen. 143 skoler fungerer som testskoler.
Den nye fagplan er en del af den nationale skoleaftale fra 2024 og afløser Fælles Mål, når den træder i kraft i skoleåret 2027/28.
Hvis du har set Fælles Mål som en tjekliste, hvor du kan vinge kompetenceområder af, bliver den nye fagplan en omvæltning.
Der kommer markant færre centrale krav – og langt større frihed til lærerne. Det fortæller John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og medlem af den ministerielle faggruppe, der står bag arbejdet.
Et opgør med topstyring
Den kommende fagplan bygger på en erkendelse af, at målstyret undervisning ikke har styrket elevernes læring.
– Det blev dokumenteret i 2016, at eleverne ikke blev klogere af de mange mål, siger Rydahl.
Det har været en del af faggruppens arbejde at vende det billede.
– Den nye fagplan er et opgør med forestillingen om, at undervisning kan styres centralt. Der kommer en mere behersket styring, som giver lærerne rammerne til at tage skeen i egen hånd, siger han.
Demokrati og praksisforbindelse i maskinrummet
Faggruppens revisionsarbejde foregår som en åben proces med bidrag fra både lærere, forskere og testskoler.
– Det er et demokratisk arbejde. Gud og hver mand har ret til at mene noget. Det sikrer, at det ikke bliver et osteklokkearbejde, fortæller han.
De fleste af faggruppens medlemmer er folkeskolelærere.
I følge Rydahl betyder det, at arbejdet har tydeligt blik for virkeligheden.
– Når over halvdelen af udvalget underviser levende børn, får fagplanen en tættere forbindelse til skolens hverdag, siger han.
Fagplanen skriver Danmarkshistorie med elevinddragelse
Et centralt nyt element er elevinddragelse.
– Det er noget helt nyt i Danmarkshistorien, at eleverne skrives direkte ind i fagplanen.
Hensigten er, at læring skal opstå i samspillet mellem elevernes engagement og det faglige stof, fortæller Rydahl.
Det betyder, at lærerne kommer til at arbejde på en ny måde ved at lave forløb ud fra det, der optager eleverne.
Det er noget helt nyt i Danmarkshistorien, at eleverne skrives direkte ind i fagplanen.
Rydahl peger på, at det fx kunne være emner som ondskab og etik.
– Det kan blive en saltvandsindsprøjtning til begejstret undervisning ude på skolerne, siger han.
Men ifølge Rydahl er der også slanger i paradis, når det kommer til realiseringen af fagplanens hensigter.
Han peger her på manglen på linjefagsuddannede lærere og fagets lave timetal.
Selv om han kalder ændringerne nødvendige, understreger han, at friheden også forpligter.
– Nu bliver ansvaret givet tilbage til lærerne. Det kræver, at de tager det på sig, siger han.
