Et slag for tryghed: Kvinder tager kampen op mod nattens frygt

SMASK! En fuldvoksen mand med sort bælte af sjette grad rammer de bløde måtter - netop nedlagt af en ung, lyshåret pige. En tyk, gennemtrængende dunst af sved rammer én så snart man træder ind i træningssalen, som om den er trængt ned i de måtter, der på japansk kaldes tatami. De er bløde og slidte, som har de set tusinde fald. Fald, der vidner om råstyrke og evnen til at kunne stå op mod en potentiel voldsmand. Det er noget, som den netop nedlagte mand og Jiu-jitsu træner, Simon Bank, håber, at kvinderne aldrig får brug for i den virkelige verden. Marta Anna Rogowska, en polsk 24-årig deltager ved kurset, sætter ord på det: “Hun er en pige, og vi ved alle, hvilken verden vi lever i.” 

Utryghed i nattelivet 

Simon Bank har trænet Jiu-jitsu i over 45 år. I 2018 besluttede han sig for at bruge sin erfaring til at imødekomme den stigende utryghed blandt kvinder. I en undersøgelse lavet af Det Kriminalpræventive Råd siger 62% af de adspurgte kvinder, at de har set eller selv oplevet ubehagelige eller nedværdigende kommentarer eller tilråb i nattelivet. Det er noget, som deltager ved kurset Nina Aagaard også har oplevet. Hun sætter sig på den mørkebrune træbænk i træningssalen og siger pustende: ”Jeg har før prøvet for eksempel til en koncert, at der har været en lidt grænseoverskridende adfærd. Så er det fedt, at man altid ved, at man har mulighed for at kunne forsvare sig selv.”

Undersøgelsen viser også at cirka hver tredje ung, føler sig utryg på vejen hjem fra nattelivet. Nina Aagaard fortæller: ”Når jeg skal gå hjem fra byen, skal jeg gå på Halsti, som er meget mørk. Jeg vil gerne kunne gå trygt hjem fra byen.” Det mener hun allerede bedre, hun kan nu på grund af træningen.

Også den 37-årige Wikki Lund Hansen ønsker at kunne forsvare sig selv. Hun har gået til karate i omkring 13 år, er nu karatetræner og er startet til kurset, fordi hun gerne vil lære noget nyt. ”Det, at have visheden om at kunne gøre noget og vide, at jeg har øvet mig i at være i en presset situation i trygge omgivelser, tror jeg gør en væsentlig forskel i forhold til at møde truende adfærd.” 

Kurset havde over 40 på venteliste, og der er allerede venteliste til kurset til foråret. 14 kvinder er torsdag eftermiddag mødt op til kursets fjerde træning og løber nu barfodet rundt i cirkler på måtterne.

Japansk disciplin forenet med dansk hygge 

Træningssalen har hvide vægge, ingen spejle og tre farver springer i øjnene: rød, hvid og grøn. Det danske og det japanske flag hænger i hver sin side af endevæggen, den japanske disciplin forenet med dansk hygge. I midten hænger et banner med skriften “Århus Judo Klub,” med en japansk inspireret tegning af to mænd der dyrker judo.

Træningen er ikke hvilken som helst træning, og under denne træning er den danske hygge især vigtig. Ellers bliver det meget alvorlige emne for svært, mener Marta Anna Rogowska. Hun mener, der er brug for latter under træning. Hun fortæller om træningen: ”Det er et virkelig fedt sted at være, selvom det er en trist situation.“ Og beskriver det som en “bittersød følelse.”

Svært emne, løssluppen stemning 

Simon Bank klapper to gange, stiller sig i midten, og kvinderne sætter sig på en række i siden. Kigger op på ham. 

”I ved jo, hvor kvinder hører til: I køkkenet,” siger Simon med et glimt i øjet og hiver et viskestykke frem, som de nu skal bruge. Pigerne udstøder små grin.

Sammen med en anden mandlig træner demonstrerer Simon Bank øvelsen: Den mandlige træner har et viskestykke om nakken, som var det en trøje. Simon Bank tager fat i viskestykket bagfra med den ene hånd, tager et fast greb om mandens hånd og vrider i hans håndled. Med en hurtig bevægelse, ligger den anden mandlige træner på de bløde måtter.

Parvis forsøger kvinderne i forsigtige bevægelser at lægge deres modstander ned. En ung pige i hummelbukser og grå træningstop forklarer teknikken til sin veninde: ”Det føles meget som at danse agtigt.” 

Der er en summen af snak og latter. Kun lyden af sporadiske “SMASK” rundtomkring på måtterne indikerer, at det er et selvforsvarskursus, kvinderne netop er i gang med. Hver bevægelse er en blanding af koncentration og fjollede øjeblikke. En af de mandlige trænere fortæller om øvelsen til to yngre piger, som er iført jeans og står og smågriner til hinanden: ”Et lille smut til siden, og så et ryk.” Pigerne forsøger sig igen.

Det mentale i fokus 

To klap, og en ny øvelse bliver introduceret.

Simon Bank og hans kvindelige medtræner står i midten. I hånden har den kvindelige træner noget, som skal ligne en kniv. Kvinden ligger over Simon med den falske kniv mod halsen. Simon skubber imod, og tager fat i kvindens ansigt, vrider det rundt. Det giver et lille ekko af gisp i træningssalen, og nogle af pigerne kigger en smule skræmt på hinanden. 

Simon Bank fortæller: ”Det handler rigtig meget om ens mentalitet. Man skal turde at gøre nogen fortræd. ” Han fortæller, at det sidder meget mere i hovedet end i kroppen.

Igen gør pigerne sig klar med deres modstander overfor. Pigen med hummelbukserne og den grå top tager forsigtigt fat om sin venindes ansigt. Hun aer hendes ansigt og spørger: ”Er du ok?”, veninden smiler og nikker, mens hendes ansigt er presset ned mod måtten. 

Både Marta Anna Rogowska og Nina Aagaard prøver øvelserne på deres kærester, når de kommer hjem fra træning og fortæller at øvelserne virker. Marta Anna Rogowska griner: “Jeg tror ikke, at han er fan. Det tager vist en smule af hans maskulinitet.”

Rummet står igen stille. Kvinderne må øve sig derhjemme indtil næste torsdag, hvor der formentligt igen vil høres sporadiske lyde af SMASK på måtterne.