Et stadigt større ansvar belaster pårørende til personer med demens

I 1946 kom danmarkshistoriens største årgang til verden, idet 96.000 børn blev født, og næste år vil knap 59.000 af dem kunne fejre 80-års fødselsdag. Et rekordhøjt tal.

Men det er ikke kun forsamlingshusene, der bliver rift om de kommende år. For i takt med at de store årgange fra efterkrigstiden runder de 80, og at vi generelt lever længere og længere, vil der opstå et større behov for mere ældrepleje. Det skyldes især, at mange over 80 år rammes af demens.

”Velfærdsstaten er under pres. Når man lever længere, får flere demens, og samtidig har vi problemer med at skaffe nok fagfolk som sosu’er og sygeplejersker. Derfor ser vi blandt andet, at man prøver at skubbe mere ansvar over på de pårørende,” vurderer Jane Greve.

Hun er forsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dårligt image

En af de store udfordringer er, at der i fremtiden er udsigt til massiv mangel på medarbejdere på ældreområdet. 

En undersøgelse fra VIVE i 2021 viser, at der i en årrække er blevet optaget færre elever på sosu-uddannelserne. Ifølge samme undersøgelse kan en af årsagerne være, at faget kæmper med et dårligt image, og at elever i folkeskolerne har mange fordomme om arbejdet.

Desuden er det omkring hver tredje på assistentuddannelsen, der falder fra. Det samme gælder for knap hver fjerde på hjælperuddannelsen. 

Og blandt dem, som faktisk gennemfører uddannelsen, forlader mange den offentlige sektor. Her kan årsagerne være dårligt arbejdsmiljø, og at der er mindre tid til borgeren.

Som prikken over i’et viser det sig, at næsten halvdelen af de kommunale sosu’er er over 50 år, og at næsten hver femte er over 60 år. Dermed er der ikke lang tid at løbe på, hvis der skal uddannes flere, før de ældste forlader arbejdsmarkedet.

Risikerer at brænde ud

På grund af udsigten til den store mangel på medarbejdere er der kommet et større fokus på de pårørende. 

Rikke Gregersen, som forsker i demens ved VIA University College, frygter dog, at det kan få uhensigtsmæssige følger. 

”Borgerne skal i dag gerne være i eget hjem i længere tid. Det sætter de pårørende under et gevaldigt pres. Mange undersøgelser viser, at de pårørende selv har øget risiko for at udvikle stress, angst og depression og for at dø tidligere, end de burde. Så det er virkelig en belastet gruppe,” forklarer hun.

Alligevel er der i den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli 2025, et øget ønske om, at de pårørende skal spille en aktiv rolle. Men det kræver stor opmærksomhed, slår Rikke Gregersen fast.

“Det, vi i hvert fald skal undgå, er, at de pårørende pålægges plejeopgaver, som tilter dem. De har brug for aflastning og ikke krav.”

Meningsfulde relationer

Mange bliver også følelsesmæssigt påvirket, når en nærtstående person bliver ramt af demens, og tit ændrer relationen sig samtidig.  

"Der er en sorg over, at personen ikke længere er den samme. Det er hårdt at se sin ægtefælle langsomt forgå. Og for børn af demente vendes ansvarsfordeligen om, fordi de demente på mange måder bliver som børn," fortæller Jane Greve.

Dog kan hun også se nogle positive aspekter ved, at nære relationer udfører omsorgsopgaver. Men det kræver, at de får en masse støtte.

"Det er en rigtig vigtig pointe, for sociale relationer er afgørende for at skabe et meningsfyldt liv med demens. Men ofte kommer belastningerne til at overskygge de fine momenter, der også kan være."