EU tror på mere lønåbenhed, men virker det?

Hvis du ikke ved, hvad dine kolleger tjener, er det svært at opdage, om du bliver betalt mindre for det samme arbejde. Det er tankegangen bag EU's nye direktiv om løngennemsigtighed, som trådte i kraft den 7. juni. I mere end 50 år har mænd og kvinder fra EU’s medlemslande haft ret til lige løn. Alligevel eksisterer der stadig et betydeligt løngab. Derfor har EU valgt en ny strategi - mere åbenhed om løn. Direktivet betyder, at EU’s overordnede mål om ligeløn er bindende, men at det er op til det enkelte land at bestemme, hvilke love og metoder der skal benyttes for at nå målet. 

Løngabet består trods årtiers lovgivning 

Selv hvis lønforskelle bliver mere synlige, er det dog ikke sikkert, at løngabet forsvinder. Kvinder i EU tjente i gennemsnit 11,1 procent mindre end mænd i 2024, viser tal fra Eurostat. Løngabet kan variere markant i medlemslandene, og spørger man næstformand for Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, er Danmark ikke i mål, når det kommer til ligeløn. 

“Der er helt klart problemer med det i Danmark. I det private har vi kunne se, at det oftere er mænd, der får forfremmelser, tillæg osv.,” siger hun. 

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen fra SF, der er medlem af Europa-Parlamentet, har løngabet på trods af årtiers ligelønslovgivning kun ændret sig begrænset, og derfor har EU valgt at gøre reglerne bindende. 

"Baggrunden er, at det står i EU’s traktater siden 1957, at der skal være ligeløn, og det har der så ikke været," siger hun. 

At løngabet ikke er ændret markant på trods af flere tiltag, indikerer ifølge Christel Schaldemose også, at der skal mere til. 

“Ligeløn er ikke nok i praksis – der findes stadig lønforskelle,” fortæller hun. 

Hun mener kun, direktivet adresserer en del af problemet. For selvom lønnen kan blive mere lige internt i virksomhederne, vil et kønsopdelt arbejdsmarked fortsat bidrage til et strukturelt løngab mellem mænd og kvinder. 

Forskellen opstår før lønnen fastsættes 

Forskere skelner ofte mellem den forklarede og den uforklarede lønforskel. Den forklarede lønforskel dækker over de dele af løngabet, som kan forklares gennem målbare forskelle mellem mænd og kvinder.  

Flere brancher er nemlig fortsat overrepræsenterede af det ene køn. For eksempel finder man flere kvinder i sundhedssektoren og flere mænd indenfor industri og IT, hvor lønnen gennemsnitligt er højere. 

I virkeligheden ligger det egentlige problem måske mere i, at samfundet er kønsopdelt, og mænd og kvinder vælger vidt forskellige jobs. Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man spørger Morten Eisensee, der er advokat hos Dansk Industri. Han mener, at direktivet rammer symptomet snarere end årsagen. 

Direktivet giver os en opskrift på, hvordan man kan føre nogle flere sager om ligeløn og gøre dem bedre oplyst, men har ingen betydning for vores meget kønsopdelte samfund, siger han. 

Med andre ord mener han altså, at direktivet i højere grad sætter ind på lønnen på den enkelte arbejdsplads fremfor den struktur, som ligger til grund for størstedelen af løngabet. 

Christian Højgaard Mikkelsen, der er senioranalytiker hos VIVE, er også enig i, at lønforskellene er et mere strukturelt problem. Han mener, at en del af lønforskellen ikke forklares med eksempelvis erfaringsforskelle eller stilling internt i en virksomhed. 

For eksempel kan barsel og arbejdstimer også spille en stor rolle for lønforskellene mellem mænd og kvinder. 

I en analyse fra VIVE i 2020 fremgår det, at kvinder generelt er længere tid på barsel end mænd, hvilket ifølge rapporten har en indvirkning på blandt andet lønudvikling, karriereforløb og anciennitet. Desuden arbejdede kvinder i 2024 i gennemsnit 4,1 timer mindre end mænd om ugen, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.   

Men selv når den forklarede lønforskel er opgjort, eksisterer der stadig en uforklaret lønforskel, der ikke kan måles i eksempelvis arbejdstid eller jobvalg. 

En analyse af Djøf fra 2025, der har undersøgt lønforskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, viser, at den uforklarede lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder i ikke-chefjobs er 6 procent, hvilket svarer til over 50.000 kroner om året. 

Mere åbenhed skal afsløre forskellene 

Spørger man Christel Schaldemose, kan den uforklarede lønforskel kan være grunden til, at ligelønslovgivning ikke nødvendigvis løser hele problemet. 

“Direktivet har til formål at skabe mere viden om løndannelse. Vi har et problem i Europa med ulige løn - også en uforklarlig del,” fortæller hun. 

Derfor kræver EU-direktivet, at virksomheder fremover skal være mere åbne om løn. Udover at medarbejdere lettere skal kunne få indsigt i andres løn, skal virksomhederne oplyse løn eller løninterval tidligt i ansættelsesprocessen. 

Formålet er at gøre det lettere at opdage eventuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder og dermed give medarbejdere bedre mulighed for at reagere på ulige løn. 

Det er nemlig det, EU tror, kan være nøglen til at mindske løngabet yderligere.  

Edith Jakobsen, der er arbejdslivspolitisk chef hos Djøf, er forstående over for EU’s ræsonnement.  

“Problemet er, at der ikke er den der transparens. Det er jo det, der skader jobtilfredshed og loyaliteten og alt muligt. Jeg tror, det vil være til gavn for en større bevidsthed om transparens omkring ligeløn,” 

Løser øget gennemsigtighed hele problemet? 

Men hvis lønforskellen skyldes flere faktorer, kan løngennemsigtighed alene så lukke løngabet? Det er der usikkerhed om.  

Ifølge Christian Højgaard Mikkelsen kan løngennemsigtighed godt have en betydning for lønforskellene på den enkelte arbejdsplads, men er dog mere usikker, når det gælder den samlede effekt. 

Det kommer ikke til at løse løngabet på de her 11 til 12 procent. 

Christian Højgaard Mikkelsen fremhæver dog, at det heller ikke er direktivets primære mål at løse den lønforskel, der opstår på baggrund af job – og uddannelsesvalg.  

“Formålet er måske ikke, at der skal være fuldstændig lighed mellem mænd og kvinders løn på samfundsplan,” siger han og tilføjer, at pointen med direktivet i højere grad er at sikre lige løn for lige arbejde. 

Nu har du altså ret til at vide dine kollegaer i lignende stillingers løn. Om det bliver løsningen på årtiers forsøg på at skabe ligeløn fra EU’s side, er dog stadig uvist. 

“Jeg håber, det vil reducere løngabet, men jeg er ikke sikker på, det er nok,” afslutter Christel Schaldemose.