Europas digitale suverænitet kræver nye byggeklodser
Europa halter efter i kampen om digitale dataløsninger. På MediaTech Festival blev det tydeligt, at løsningen kræver investering i europæisk innovation – og ansvar fra de unge generationer.
På en af scenerne ved MediaTech Festival 2026 i Odense står tre repræsentanter fra erhvervsliv og forskning klar som panel. Oplæggets moderator forsøger med sine spørgsmål at skabe uenighed, men i stedet tegner der sig et fælles billede: Europa er bagud, og afhængigheden af især amerikansk teknologi er massiv. Og hver gang samtalen bevæger sig mod fremtiden, sker der noget bemærkelsesværdigt. Panelet kigger ikke på de erfarne branchefolk, der ellers er i klart overtal på rækkerne foran scenen. I stedet bevæger deres blik sig hen mod de unge blandt publikum.
Et Lego-system – men ikke alle klodser er vores
”Forestil jer, at I bygger med Lego.”
Sådan forklarer Frederikke Saabye, branchedirektør for digitalisering og teknologi hos Dansk Erhverv, digital suverænitet. Ikke som én samlet løsning, men som et system af klodser, der kan sættes sammen forskelligt alt efter behov.
Det lyder fleksibelt. Næsten legende. Men pointen er skarp: Hvis klodserne ikke er dine – eller hvis du ikke ved, hvor de kommer fra – har du ikke reel kontrol over dem.
Claudio Pica, professor fra SDU, supplerer: ”Digital suverænitet handler om at kunne kontrollere og behandle sine data og vide, hvem der har adgang til dem.”
Vi bygger med andres klodser
Problemet er, at mange allerede har bygget deres “Lego-system” – og det er ikke europæisk:
“Størstedelen af vores systemer er eksempelvis integreret i det amerikanske Microsoft,” lyder det fra Frederikke Saabye.
Det er effektivt. Brugervenligt. Genkendeligt. Og det gør det svært at skifte retning.
Det der har været et spørgsmål om pris og funktionalitet, er nu blevet et spørgsmål om geopolitik og sikkerhed. Og så opstår det centrale dilemma: Vil vi have bekvemmelighed eller kontrol?
Et europæisk videnshul
Flere gange under oplægget vender et begreb tilbage: “Knowledge gap”.
”Vi har et komplet videnshul, når det kommer til digital suverænitet,” siger Peter Hecht, marketingdirektør hos T-systems. Han peger samtidig på behovet for at tænke mere europæisk, for at skabe reel konkurrence til de amerikanske løsninger.
Der mangler viden om europæiske digitale alternativer, så det passer til vores regler og værdier, og så vi samtidig har kontrol over, hvad der sker med vores data. Mange enkeltpersoner og organisationer ved ganske enkelt ikke, hvilke muligheder der findes, eller hvordan de skal implementeres.
Uddannelse som nøgle til suverænitet
“Vi skal handle i den akademiske sektor og investere i forskning og innovation, hvis vi i Europa skal kunne bygge de digitale løsninger, vi har brug for. Universiteterne har et ansvar for at klæde de studerende på til at forme samfundet,” lyder det fra Claudio Pica.
Digital suverænitet bliver dermed ikke kun et politisk eller teknologisk projekt – men også et uddannelsesprojekt. Frederikke Saabye understreger: ”Danmark bør aktivt arbejde for at styrke europæisk innovation, blandt andet gennem investeringer i uddannelse og akademiske miljøer.”
Da oplæggets moderator til slut beder panelet om at pege på de næste skridt for digital suverænitet, er svarene altså klare: investér i forskning og uddannelse, styrk innovationen og tænk europæisk. Men under svarene ligger en erkendelse: Det kræver, at nogen bygger noget nyt. Og måske er det netop derfor, panelets blikke lander på de unge i rummet. For de har endnu ikke lagt alle deres klodser fast.
