Fællesskaber er vigtige for at forstå hvorfor unge festryger

En smøg er ikke bare en smøg. For mange unge kan festrygning handle lige så meget om fællesskab som nikotin.

Thor Theil Andersen beskriver sig selv som festryger. Faktisk skal der kun en enkelt øl indenbords, før lysten til en cigaret melder sig.
Offentliggjort

Musikken dunker, øllene er åbnet, og allerede efter første tår mærker 21-årige Thor Theil Andersen lysten til en cigaret melde sig.

Og nye tal peger på, at han langt fra er alene.

Seks ud af ti unge rygere peger nemlig på fester og alkohol som en del af årsagen til, at de ryger cigaretter.

Det viser en ny rapport fra Syddansk Universitet, som hvert år kortlægger røgvanerne for danskere mellem 15 og 29 år. Spørger man Stine Arp, som er kandidat i folkesundhedsvidenskab og en af forskerne bag rapporten, så peger de nye tal på, at rygning ofte hænger sammen med sociale situationer.

Fest og fællesskab 

Det er typisk sammen med venner eller i fællesskaber, at unge starter med at ryge, forklarer Marie Bergmann, som er seniorprojektleder hos Kræftens Bekæmpelse, og arbejder med forebyggelse og oplysning om nikotinprodukter blandt unge. 

Men også alkohol kan spille en rolle, når unge ryger cigaretter første gang. Marie Bergmann forklarer, at det skyldes, at alkohol sænker hæmningerne og øger risikovilligheden. Kombinationen af alkohol og venner kan på den måde mindske den barriere, som ellers ville holde den unge tilbage fra at prøve cigaretter. 

“Det kan være, at man hjemmefra har tænkt ‘Jeg skal i hvert fald ikke prøve noget af det der’. Men når man så har drukket alkohol, bliver man måske mere ’loose’ og tænker ‘Nu gør jeg det alligevel,” siger hun.

Netop fordi alkohol og sociale fællesskaber som regel optræder samtidig, er det svært at skille de to forklaringer fra hinanden.

Men ifølge Lisbeth Lund, som er forsker i nikotin og tobak ved Statens Institut for Folkesundhed, og en af forskerne bag rapporten, spiller de sociale fællesskaber en væsentlig rolle.


”Hvis du er til en fest, og der er ingen der ryger, så er du nok mindre tilbøjelig til selv at ryge. Alkohol er jo ofte en del af en fest, og mange vil nok føle en større trang til at ryge i sådanne lejligheder, men man skal ikke undervurdere, at der er sociale faktorer, der også spiller en stor rolle her”.

Thor Theil Andersen genkender dette fra sine egne festoplevelser.

“Jeg vil gerne med ud og være en del af fællesskabet. Det er ofte sådan en situation, jeg befinder mig i, når jeg tænker, at jeg skal ud og have en smøg.”

Vil du med ud og ryge?

Marie Bergmann fremhæver begrebet ’social afhængighed’ som en måde at forstå, hvorfor mange unge ryger til fester. 

Ifølge Sundhed.dk er social afhængighed knyttet til vanen og trangen til at ryge i bestemte sociale situationer. Her bliver cigaretten forbundet med eksempelvis fester, pauser eller fællesskab. Trangen handler derfor ikke kun om nikotinafhængighed, men lige så meget om rutinen og stemningen, der er blevet skabt omkring cigaretten. 

Det kan genkendes hos Thor Theil Andersen. Han forklarer, at han ikke kunne finde på at ryge til hverdag, men til fester er det som ”en tanke der bare popper op i hovedet”. For ham er det netop fællesskabet, og ikke nikotintrangen, som trækker. For i rygegården over en cigaret, finder han et frirum, han ikke vil undvære. 

”Festrygning giver mig en undskyldning for at tage en pause fra festen, komme væk fra den høje musik og ham Karl Smart, der sidder over i hjørnet”, forklarer han, og tilføjer ”Som regel er der en anden som også ryger, og så ender man med at snakke og får et fællesskab.” 

Cigaretter for social accept

Undersøgelser peger på, at jo flere af dine venner der ryger, desto større er sandsynligheden for, at du både begynder og fastholdes i at ryge, forklarer Lisbeth Lund. 

Som forklaring på dette, vurderer Stine Arp, at rygning blandt unge kan stamme fra et ønske om at passe ind. Hun forklarer, at unge både er fællesskabssøgende og acceptssøgende. Derfor er det ikke mærkeligt, at de spejler sig i hinanden - også når det gælder rygning.

 ”Hvis det er en normaliseret adfærd i ungdommen, så så vil man gøre meget for at passe ind,” forklarer hun 

Samtidig peger hun på, at det heller ikke er uden betydning, hvem der holder cigaretten.

“Hvis ham den søde han går ud og ryger en smøg til festen, så går man måske i højere grad med. Man vil gerne være med, der hvor de seje er, og hvis der er lighedstegn mellem ‘de seje’ og cigaretter, så er det nok dér man søger hen, når man gerne vil være en del af det fællesskab.”

Powered by Labrador CMS