Færre børn går til fritidsaktiviteter, og det kan få konsekvenser

Fodbold, gymnastik, dans og svømning. Der er mange muligheder for børnene i fritiden, men alligevel er det næste hver femte i syvende klasse, der ikke går til en fritidsaktivitet. Tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler i takt med alderen, men er det en naturlig udvikling i de unges liv, eller skal man gøre mere for at bevare dem i foreningerne?

Flere falder fra

Ifølge en rapport fra Børns Vilkår går 5 procent i 4. klasse hverken i fritidsklub eller til fritidsaktiviteter, mens det tal i syvende klasse stiger til 13 procent.

Udviklingen bliver endnu tydeligere, når man ser på børn, der både går i fritidsklub og til fritidsaktiviteter. Her falder andelen fra 64 pct. I 4. klasse til blot 33 pct. i 7. klasse. Tallene peger på, at mange børn falder fra i takt med at de bliver ældre.

Men ifølge Amalie Oxholm Kusier fra Statens Institut for Folkesundhed, der blandt andet forsker i børn og unges mentale sundhed og trivsel, er det ikke bare et simpelt fravalg.

“Ungdomslivet er en periode med mange overgange, hvor relationer hele tiden ændrer sig. Derfor betyder fællesskaber og sociale relationer rigtig meget for unge.”

Præstationspres

Venner, familie, fritidsaktiviteter, fritidsjob, hobbyer og klubtilbud. Listen er lang over de arenaer, som børn og unge skal navigere i. Rapporten fra Børns Vilkår fortæller, at 49 pct. af pigerne og 39 pct. af drengene i 7. klasse føler sig pressede over alt det, de skal nå i fritidslivet.

Der kan være flere grunde til, at unge vælger fritidsaktiviteter fra, og det er især mobilen og de sociale medier, der trækker de unge væk fra fællesskaberne. ’At være på mobilen’ vælges af flest børn i 7. klasse (74 procent), når de skal angive de ting, de kan lide at lave efter skole. Det viser rapporten fra Børns Vilkår, der kortlægger unge blandt 4. og 7. klasses fritidsliv.

Skærmbrug bliver ofte fremhævet som en forklaring på, at færre unge deltager i fritidsaktiviteter, men ifølge Amalie Oxholm Kusier bør den forklaring nuanceres.

“For dem der ikke er så glade for fodbold, håndbold eller de fritidsaktiviteter man ellers bliver præsenteret for, giver sociale medier nogle andre fællesskaber, som også kan give noget positivt,” siger hun, og peger på at unges sociale liv i stigende grad bliver vedligeholdt gennem digitale platforme.

Samtidig kan det betyde, at unge i højere grad søger derhen, hvor deres venner allerede er, også selvom det betyder et fravalg af fysiske fritidsaktiviteter.

Det bedst mulige liv

Selvom digitale fællesskaber kan give noget positivt til børn og unge i folkeskolen, kan de ikke altid erstatte de fysiske fællesskaber. Ifølge Børns Vilkår oplever dobbelt så mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter ensomhed sammenlignet med børn, der går til en fritidsaktivitet.

Der er en klar sammenhæng mellem børnenes generelle trivsel, og hvor mange der dyrker sport og motion, det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut med over 3300 børn i alderen 7-15.

Af de børn der svarer ti ud af ti på, at de har det bedst mulige liv, er der 92% af dem, der dyrker sport og motion. Til sammenligning ligger dem der svarer tre ud af ti kun på 57% - altså lige lidt over halvdelen, der dyrker sport og motion.¨

En hjælpende hånd

Men det er ikke gratis at gå til fritidsaktiviteter. Udgifterne kan være mange; kontingenter, udstyr og ture kan hurtigt løbe op i pris.

For nogle familier, er det økonomien, der er med til at afgøre om børnene indgår i fysiske fællesskaber. Det er langt fra alle, der har lige mulighed for at deltage i foreningslivet. Det ønsker en stor del af landets kommune at komme til livs med det såkaldte fritidspas.

Med et Fritidspas kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.500 kr. samt deltagelse i stævner, lejre og andre aktiviteter i foreningsregi på op til 1000 kroner (Aarhus Kommune).

Fritidspas

En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut lavet for DGI viser, at 85 ud af landets 98 kommuner i 2024 havde en fritidspasordning – i 2021 var det 62.

En af dem er Aarhus Kommune, hvor blandt andre fritidsvejleder Anna Bjørn Esbjerg hjælper børnefamilier med at bygge bro til foreningslivet.

“Vi ved, at økonomi er en stor barriere for den her målgruppe, som vi prøver at ramme. Vi har et ønske om at få alle med, og man ved, at børn og unge i familier, hvor der ikke er særligt mange penge ofte nedprioriterer fritidsaktiviteter.”

Fritidspasset gælder det godkendte folkeoplyste foreningsliv, men gælder ikke private virksomheder som f.eks. mange fitnesscentre, hvor mange af de unge trækker hen.

“Det er selvfølgelig en diskussion, vi har. Det er en politisk beslutning, man har valgt i Aarhus Kommune, fordi man tillægger foreningslivet så mange positive ting som fællesskab og demokratisk dannelse.”

Økonomien kan ikke stå alene

Anna Bjørn Esbjerg påpeger også, at økonomien ikke kan stå alene, men det er et godt skridt på vejen. Derfor har Aarhus Kommune også tilbuddet ForeningsMentor, der har til formål at hjælpe børn og unge i gang i foreningslivet.

Det sker blandt andet ved hjælp med kontakt til foreninger, hvor og hvornår de foregår samt at følge med til træning gennem en periode.

“Vi får positiv respons fra familierne. De er sindssygt glade for den her ordning, da de får mulighed for, at børnene kan gå til fritidsaktiviteter. Der er meget stor taknemmelighed og glæde.”

I undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut står der, at 37 af kommunerne har fritidsvejledere tilknyttet tilbuddet.