Far frygtede for fremtiden med et udfordret barn
Anders gik fra at være i livskrise over at få et barn med særlige behov til at erkende, at hans barn ikke begrænser hans liv hans liv – men forandrer det.
”Jeg skulle aldrig have fået et barn”, klemmer Anders ud med et grin. ”Jeg tænkte det meget som et skrækscenarie, at det her barn kommer til at begrænse mig resten af mit liv.”
En bi summer og sætter sig på sandwichen. Anders Rasmussens hånd vifter den roligt væk. Han sidder i efterårssolen på et asfalteret trappetrin foran Skejbycenteret og spiser sin frokost.
Da latteren lægger sig, opstår der en seriøs undertone. ”Jeg var i en stor livskrise inden jeg fik greb om, hvad det overhovedet ville sige at få et barn, der har særlige behov, og hvad det ville kræve af mig.”
At blive far til en søn med autisme har været den største udfordring i Anders’ liv. Hans søn er autist, og det har gjort det svært for Anders og hans kone at få hverdagen til at hænge sammen. De har kæmpet for at få deres søn udredt og brugt meget krudt på at få deres omgivelser til at forstå både drengens udfordringer - men også de besværligheder, de oplever som familie.
Fra tvivl og tunge tanker til et liv i en ny retning
Anders tager en bid af sin sandwich. Dressingen drypper på hans fingre. Han kigger hen på græsset ved siden af asfalten. Bien er summet videre.
Anders og hans kone forsøger dagligt at tilpasse hverdagens rammer efter deres søns behov. Både hjemme hos dem selv, i skolen, og i relation til resten af deres familie - så også bedsteforældrene kan forstå, hvad der skal tages hensyn til.
Bien vender tilbage, og det samme gør Anders’ forestillinger om, hvordan livet ville komme til at se ud med et udfordret barn.
Da Anders sagde, at han aldrig skulle have haft det barn, var det med et grin. I efterårssolen foran Skejbycenteret smiler Anders stadig, men i dag er det fordi han ved, at hans søn ikke har begrænset hans liv – men ændret det.
