Får vi halmen i hus?

På Feldballe Friskole står to bygninger ved siden af hinanden. 

Den ene er bygget som en typisk folkeskole. Røde mursten, tegltag og betonfundament. Den anden er noget helt andet. Halm, ålegræs og træ. 

Spørgsmålet er, om de to bygninger viser fortiden og fremtiden for dansk byggeri? 

Netop det spørgsmål er relevant at diskutere i den danske byggebranche lige nu. Bygge- og anlægssektoren står nemlig for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, viser tal fra Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren. 

Når Danmark ifølge klimaloven skal reducere udledningerne med 70 procent i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050, er det svært at forestille sig, at målene nås, hvis ikke byggeriet bidrager. 

Det har sat gang i en grøn innovationsbølge, hvor særligt biobaserede materialer som halm – det samme materiale, som er brugt i Feldballe Friskole – er blevet en af de mest omtalte bud på en grønnere fremtid. 

Og der er god grund til opmærksomheden. Seniorforsker på BUILD ved Aalborg Universitet, Torben Valdbjørn Rasmussen, er en førende forsker i fremtidens byggematerialer. Han har regnet på mulighederne. 

“Biobaserede materialer har potentiale til faktisk at lagre tilsvarende eller lidt mere end det, vores cement- og betonproduktion udleder om året.” 

Realdania, der er en af landets største private investorer i byggeriets grønne omstilling, har skudt millioner i halmens udvikling. De peger på endnu en fordel. 

“Her og nu er halm den mest oplagte og mest uudnyttede ressource, vi kan bygge med. På den korte bane producerer vi omkring seks millioner ton halm om året i Danmark, og cirka halvdelen har vi ikke en konkret anvendelse for. Det bliver typisk brændt eller gravet ned,” fortæller Stig Hessellund, projektchef hos Realdania. 

“Potentialet kommer man ikke udenom, og vi har mulighederne. Det er bare, om vi griber dem,” tilføjer Torben Valdbjørn Rasmussen. 

Men hvad står så i vejen for, at halmen kommer i hus? 

Risiko er nøgleordet

En del af svaret findes hos Mette Glavind. Hun er direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut og prisbelønnet for sin evne til at bygge bro mellem forskning og byggebranchen. 

“Der kan godt synes at være langt fra det, der foregår i laboratorier og i forskningen, og ud til det virkelige liv. Der er ét nøgleord, der forklarer hvorfor, og det er risiko.” 

Når en bygherre skal vælge mellem velafprøvede materialer som beton og nyere biobaserede materialer, taler hundrede års erfaring oftest til betonens fordel. 

“Det afgørende for halmbyggeriets succes er, om løsningerne er dokumenterede nok. Hvis materialerne holder markant kortere tid end traditionelle materialer, er det ikke bæredygtigt i længden,” uddyber Mette Glavind. 

En økonomisk mur 

En undersøgelse fra Byggeriets Samfundsansvar har spurgt 40 virksomheder fra alle dele af byggebranchen om deres arbejde med bæredygtighed. Af dem, der angiver, at der er barrierer med at arbejde med mindre CO2-udledende materialer, peger 74 procent på den samme udfordring: Kunderne vil ikke betale merprisen. 

Den merpris kender Lars Keller indgående. Han er direktør for EcoCocon Danmark. Og så bor han på Friland – kun 200 meter fra Feldballe Friskole, hvor de halmelementer, han selv har leveret, fylder væggene. 

“For kunden, der vil have et hus, koster væggene cirka 20 procent mere, hvis du sammenligner med de billigste typehuse,” siger han. 

EcoCocon-elementerne fremstilles dog ikke på dansker marker, men i Litauen og Slovakiet. 

“Er det ikke bedre med dansk halm? Jo, absolut. Men hvis vi vil kommercialisere det, er vi nødt til at producere det på en måde, hvor vi kan konkurrere på pris. På et tidspunkt kan det være, at vi får nok efterspørgsel herhjemme til, at vi skal have en dansk fabrik,” fortæller EcoCocon-direktøren. 

Du kan høre mere om Lars og halmen på Feldballe Friskole i denne lydreportage:

Også i branchen er prisen en udfordring. Det fortæller Søren Cajus, der er chef for Byggeri og Teknologi hos Dansk Industri. Han taler på vegne af tusinder af danske virksomheder i byggebranchen. 

“Det er en konkurrenceintensiv branche, hvor byggeomkostninger typisk er den primære faktor i valg af materialer. Derfor er der ikke altid ekstra betalingsvillighed eller evne for at vælge noget mere bæredygtigt.” 

Noget tyder dog på, at det ikke kun er et spørgsmål om kroner og dokumentation. Halmen støder også på en dybere modstand i dansk byggekultur, som kan være svær at sætte tal på. 

Den danske byggetradition

Selv hvis den klimavenlige halm overkommer de tekniske og økonomiske udfordringer, betyder det ikke nødvendigvis, at vi vil bygge med den. Dansk byggeri har i generationer været forbundet med mursten, beton og tegltage. Alle materialer, der signalerer stabilitet og tryghed. 

Når bygninger samtidig fungerer som investeringer, bliver det sværere at udfordre netop de materialer, som markedet allerede har opbygget tillid til. Det mener Stig Hessellund. 

“Byggeriet er stadig dybt forankret som investeringsobjekt. Pensionskasser og investorer bruger byggeri til at placere kapital, og kommuner planlægger ofte nybyggeri ud fra økonomiske hensyn frem for fremtidige behov.” 

Men barrieren er også æstetisk og kulturel. 

“Vi er for gode til at bygge med beton og tegl i Danmark. Vi har et billede af, hvad et “rigtigt” hus er,” siger Stig Hessellund. 

Den fortælling køber de dog ikke hos Dansk Industri. 

“Vi har en byggeskik i Danmark, der har tilpasset sig vores klima og de byggetraditioner, vi har. Jeg synes generelt, at vi skal være stolte af vores byggeri,” pointerer Søren Cajus. 

Elefanten i rummet 

Når man snakker med centrale stemmer i byggeriets grønne omstilling, er det svært ikke at få fornemmelsen af, at der er en elefant i rummet. Selv hvis det for alvor lykkes halmen at gøre indtog i vores byggerier, vil det ikke alene kunne bære byggeriets grønne omstilling. 

Harpa Birgisdóttir, der er professor ved BUILD på Aalborg Universitet, har sammen med kolleger fra DTU og Syddansk Universitet undersøgt netop det spørgsmål ved at regne på dansk byggeri frem mod 2050. 

Konklusionen er, at selv hvis 60% af alt nyt byggeri bygges i biobaserede materialer som halm, ville klimaaftrykket stadig overskride de planætere grænser. 

De planetære grænser måler dog mere end bare CO2-udledning. Det er en videnskabelig målestok, der ser bredt på jordens samlede ressourceforbrug. Modsat Danmarks klimamål, som er en politisk målsætning. 

“Biobaserede materialer er en del af løsningen. Men vi bliver nødt til at tænke anderledes. Har jeg virkelig behov for at bygge den her bygning? Eller kan jeg nøjes med noget af det eksisterende byggeri? Kan vi bygge mindre?" siger Harpa Birgisdóttir. 

Dansk Industri og Søren Cajus anerkender den bagvedliggende udfordring i byggebranchens grønne omstilling. 

“Vi har som udgangspunkt en position, der hedder bevar eller forklar. Vi skal bruge det eksisterende byggeri, hvor vi kan. Men vi tror ikke på, at den eksisterende bygningsmasse kan dække fremtidens behov. Der skal også bygges nyt – og det skal bygges bæredygtigt.” 

Er vi villige til at gå på kompromis?

I stedet åbner det op for en mellemvej, hvor innovative løsninger ikke står alene, men hvor vi også tænker os ekstra godt om, inden vi bygger. Noget som ifølge Stig Hessellund hos Realdania ikke bør udelukke hinanden. 

"Jeg ser ikke modsætningen mellem biobaserede materialer og at bygge mindre. Jeg ser, at vi skal udvikle de biobaserede materialer til at energirenovere, opdatere og sikre en lang levetid af vores nuværende bygningsmasse." 

Ifølge Mette Glavind fra Teknologisk Institut ville det være forsimplet at sige, at innovation alene kan løse problemet. 

“Bare fordi man bygger i træ og med biomaterialer, er den hellige grav ikke velforvaret. Men den vigtigste innovation er ikke at stoppe med bygge, men at udnytte de bygninger, vi allerede har. Er vi villige til at gå på kompromis med vores måde at bo på?” 

Måske er det netop det kompromis, som Feldballe Friskole symboliserer. Her står mursten, beton og tegl side om side med træ, halm og ålegræs. Børnene går ind og ud af de vidt forskellige bygninger uden at skelne. 

Måske er det heller ikke så simpelt, som at spørge om, hvorvidt de to bygninger repræsenterer fortid og fremtid. 

Udfordringen er nærmere, hvordan byggebranchen får dem til eksistere sammen i en verden, hvor vi både skal bygge grønnere og tænke mere i genbrug og transformation frem for nyt.