Farlig cocktail: Aarhus' baghave lider
Ved byrådsmødet den 20. maj blev det bl.a. stemt igennem, at en ny temahjemmeside under aarhus.dk skulle oprettes, hvor borgerne kan blive opdateret omkring bugten og hvordan det står til med havmiljøet.
“Aarhusbugten er en enestående værdi for alle som bor ved bugten”. Sådan står det på Kommunens hjemmeside.
I flere år har genopretningen af Aarhus Bugt gentagne gange været på den politiske dagsorden. Den 20. maj blev et forslag i Byrådet stemt igennem med et betragteligt flertal.
Men hvorfor har bugten brug for at blive genoprettet?
Bugten mangler ilt
Nord, syd og øst ud fra Aarhus by breder bugten sig. Det er lige netop dette stykke vand, man i byrådet gerne vil genoprette.
I det nye forslag betegner byrådet bugten som "iltfattig og relativt livløs", at "I de seneste mange årtier har bugten været påvirket af forurening og tab af levesteder".
Jens Würgler Hansen, Seniorrådgiver på Insitut for Ecoscience - Marin økologi på Aarhus Universitet peger på iltsvind som en af årsagerne.
“De senere år har vi haft kraftig iltsvind, forholdsvis udbredt i nogle områder,” forklarer han.
Iltsvind er et naturligt fænomen, der opstår når iltforbruget er større end ilttilførslen. Når algerne dør, falder de på havbunden, og så starter omsætningen og nedbrydningen af algerne under stort forbrug af ilt.
Problemet bliver dog endnu større, på grund af de næringsstoffer der transporteres fra landet til havet. I Danmark kommer 70% af næringsstofferne, der findes i havet, fra landbruget.
De bliver sprøjtet ud på markerne om foråret og siver ned i jorden. Nedbør skyller dem ud i bl.a. åsystemer, og fragter dem i havet, herunder Aarhus Bugt.
“Næringsstoffer har den samme funktion i havet, som de har på land, de får simpelthen planter til at vokse,” forklarer Jens Würgler.
Jo flere alger, jo mere ilt bliver brugt under nedbrydningen, jo mindre ilt er der i havet.
Ifølge den seneste rapport fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, skyller der ca. 650 tons næringsstoffer ud i Aarhus Bugt per år. Bugten kan maksimal modtage 700 ton/år uden store økologiske påvirkninger.
Næringsstofferne favoriserer et iltfrit miljø. Og reduceret iltforhold i bugten har stor indflydelse på havmiljøet. Fisk, krabber og muslinger. Alle arter lider.
“Organismer stresser og lider under reducerede iltforhold. Dem, der kan flytte sig, vil flytte sig til områder, hvor der er mere ilt. Dem der ikke har mulighed for at flytte sig vil simpelthen dø,” uddyber Jens Würgler
Evighedskemikalier
I sidste års rapport fra Tænketanken Hav, der baserer sig på tal fra Miljøstyrelsen, peger på, at miljøfarlige stoffer også forurener bugten. Rapporten peger bl.a. på PCB som en af synderne, der i Aarhus Bugt og omegn overskrider 4 gange grænseværdien, trods et forbud i 1970’erne.
PCB er et industrifremstillet kemikalie, som er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende for mennesker, der før i tiden blev brugt i byggematerialer som maling og silikone.
Ifølge rapporten er der også blevet målt høje koncentrationer af PAH, bl.a. benzaopyren, som er kemikalier, der stammer fra brændstof fra skibe. Det svarer til omkring 10 gange grænseværdien.
Martin Mørk Larsen, Seniorforsker på Insitut for Ecoscience - Marin økologi og eksperimental økologi på Aarhus Universitet peger på, at PAH er problematisk at få fjernet:
“Problemet med PAH’ere, er at det findes i sedimentet, som er havets bundelag. Når man så rører ved det, så risikerer man, at det kommer op i vandfasen igen og så genforurener man vandet.”
PCB, PAH og PFAS er evighedskemikalier, der tager ekstrem lang tid at forsvinde, både i naturen og i kroppen.
Aarhus bugt er hjemsted for marsvin, sæler og fisk. Høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandet kan have indflydelse på dens biodiversitet.
“I dyreverdenen, hvis der er meget høje koncentrationer af farlige stoffer, kan det gå udover reproducerbarheden. Man kan få misformede fostre, eller æg kan udvikle sig med misdannelser,” forklarer Martin Mørk Larsen, der dog specificerer, at dette er én af de yderste konsekvenser af forureningen.
I byrådssalen er snakken om Aarhus Bugt for en tid forstummet. Men mon ikke at bugten, der er under pres fra flere forskellige kanter nok snart, skal blive et samtaleemne i byrådet igen.
For som det lyder fra Jens Würgler Hansen:
“Havmiljøet er bestemt ikke i topform, det er blevet negativt påvirket af menneskelige aktiviteter gennem årtier. Vi kan lave en parallel til os selv, at hvis vi er stresset så skal der ikke så meget til for at vippe os af pinden.”
